Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På vej. I juni var planterne kommet et stykke op over jorden, da Politiken besøgte Livø, og boghvedemarkerne. Man kan selv knuse frøene til gryn eller mel.
Foto: Columbus Leth/fotograf

På vej. I juni var planterne kommet et stykke op over jorden, da Politiken besøgte Livø, og boghvedemarkerne. Man kan selv knuse frøene til gryn eller mel.

Opskrifter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frøet med det kedelige ry: Sådan går du om bord i boghveden

Boghveden dyrkes igen i Danmark. Her er ideer til, hvordan du kan bruge mel, flager og gryn.

Opskrifter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blinis – var det ikke det første, du tænkte på, da du så ordet boghvede? Hvilke andre retter poppede op? For de fleste vil svaret nok være: ingen. For nogle enkelte måske: grød. Nogle ganske få, som kender det russiske og centraleuropæiske køkken, vil svare ’kasja’, som dækker alt fra selve frøet til navnet på løskogt boghvede eller grød.

De fleste har hørt om boghvede, men bruger det næsten aldrig. Det er synd, for det er et spændende frø, som nu dyrkes igen i Danmark. Det foregår blandt andet på Livø, som Politiken besøgte i juni sammen med Jørn Ussing fra Aurion. Her mødte vi bondemand Karsten Kjergaard, som viste os rundt på sine marker i det smukke landskab.

Planterne på de grønne kuperede marker var kommet et stykke op over jorden. Her i august står planterne med fine hvide blomster. Man kan samtidig se de trekantede frø, som har deres navn efter formen på bøgetræets frø, men boghveden er ikke en kornsort, som sidste del af navnet ellers antyder, men et frø eller en nød fra den enårige urt.

Frøet kom til Danmark i 1300-tallet fra Central- og Østasien, og turen gik via middelhavslandene og Mellemeuropa. Det er en meget nøjsom plante, som trives i højmoser og hedeegne, i tør og sandet jord – og den skal ikke gødes. Især i Sønderjylland og på Fyn, hvor boghvedegrøden har rod, blev den udbredt. Men planten er også skrøbelig og blev derfor i 1800-tallet udkonkurreret af kartoflen, som kan dyrkes på samme jorde, men er mere robust.

Det er det nordjyske bageri Aurion, der står bag genintroduktionen af boghvede i Danmark, og det gør bageriet primært på grund af efterspørgslen på glutenfri produkter.

Frøet kan meget rent gastronomisk med sin let særegne nøddeagtige smag. Der findes både hel boghvede, flager og mel på markedet, og de kan bruges på forskellig vis, hvilket fremgår af opskrifterne her – men også tipsene på denne side. Du kan selv lave boghvedegryn og mel ved at knuse frøene med en kagerulle. Grynene bruges på samme måde som flagerne.

Boghveden har sin let slimede karakter imod sig – men også med sig. Når frøene, flagerne eller melet bliver opvarmet, udskiller de en slim, som kan være til gavn som bindemiddel i f.eks. pandekager og fars, hvor æg så kan udelades, eller mængden nedsættes. Hvis man vil have fine løskogte hele ’korn’, skal frøene blot tørristes i 5 minutter inden kogning – se tip.

Jeg har eksperimenteret med de forskellige formalinger af boghveden og har også lavet pandekager i forskellige varianter af melet. De bliver rigtig gode med deres helt særegne smag. Og der behøver ikke kun være kaviar, creme fraiche og rødløg til som ved blinis, man kan også lade sig inspirere af de franske galetter, som findes i et utal af udgaver, med kød, fisk, ost, grøntsager – eller au naturel. Af flagerne har jeg bagt herlig smuldrekage. Bare udskift havregryn med boghvedeflager, og leg så løs med smagsgiverne og sæsonens frugt eller bær. Den hele boghvede er f.eks. eminent løskogt i salater og supper.

Her er jeg omkring det hele frø med en opskrift på vegetarisk aftenmad af fyldte portobellosvampe. Flagerne bliver brugt i to slags smoothies til at give mæthed og melet i en dejlig svampet, nem mazarinkage. Det er opskrifter til glutenallergikere og til alle, som har lyst til at gå om bord i en ’ny’ velsmag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden