Kyllingen har bedst af at marinere fra dagen før, men en 'morgen til aften'-marinering er også godt. Start med at flække kyllingen i ryggen. Skær ned på begge sider af rygbenet og tag rygbenet væk. Flad kyllingen ud. Knus hvidløgene til en grov mos sammen med 1 tsk. salt på et bræt. Knus safrantrådene med en lille smule groft salt i en morter. Bland det hele. Kom 2 spsk. olivenolie ned i morteren og kør rundt for at få al safranen med. Bland med hvidløgsmosen og smør kyllingen ind i det over det hele. Pak den ind i flere lag film eller en plastikpose og læg den i køleskabet. Kog olivenerne op i en halv liter vand og lad dem koge i to minutter. Hæld vandet fra gennem en sigte. Skyl dem og gem. I en gryde, der kan gå i ovnen, steger man løg, mynte, paprika og spidskommen i resten af olien. Det skal bare tage farve, ikke brune. Tilsæt citronskal, salt og peber og den finthakkede koriander. Læg den marinerede kylling oven på løgene og tilsæt så meget vand, at det står halvt op om kyllingen. Sæt det hele i ovnen ved 200 grader, til kyllingen er mør og skønt brun. Smag saucen til med citronsaften og hæld olivenerne i. Kog saucen ind, til den tykner. Et par snirkler af frisk citronskal pynter, men er ikke nødvendige. Spis med salat, brød, frisk koriander, mynte og basmatiris.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Folkekomedien kaster lange og katastrofale skygger i Price-brødrenes seneste eskapade
-
Måske er fredsplanen klar. Og den giver de besatte områder til Putin
-
USA’s opførsel overfor dem, der ryddede op, er en skændsel
-
Ny rangering: Sådan klarer dit pensionsselskab sig
-
Endelig er jeg færdiguddannet. Men hvorfor har jeg ikke lyst til at søge nogen af de ledige job i mit fag?
-
Trump er ude efter Iran, men truer egne venner på pengepungen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Tom Høyem og
Dan Shefet