Jeg har valgt at bruge knoldselleri i rå form til denne salat, hvilket, jeg synes, er lækkert – især i kombination med æbler og knasende nødder.

Nemt og lækkert: Sprød og knasende sellerisalat med æble og nødder

Det ser smukt ud med stykkerne af ingridmarie midt i alt det grønne, og så smager det godt. Ditte Ingemann
Det ser smukt ud med stykkerne af ingridmarie midt i alt det grønne, og så smager det godt. Ditte Ingemann
Lyt til artiklen

Tilbehør til 4 personer

Ingredienser

100 g grønkål
100 g knoldselleri
2 røde æbler, f.eks. ingrid marie
2 stængler bladselleri
1 skalotteløg
100 g pekannødder eller valnødder

Dressing
1 fed hvidløg
2 spsk. citronsaft
fintreven skal fra 1 økologisk citron
1 spsk. flydende honning
4 spsk. olivenolie

Sådan gør du

  1. Skyl grønkålen grundigt, og dup den tør. Hak den helt fint, og kom kålen i en skål. Riv hvidløget, og pisk det sammen med de øvrige ingredienser til dressingen, og smag den til. Hæld dressingen over grønkål, og masser den godt ind.
  2. Rengør knoldsellerien, og skræl den. Skær knoldselleri og æbler ud i tynde stave eller små tern, og kom dem i skålen. Skær bladselleri i tynde skiver, pil løget, og hak det fint. Bland det hele i salaten, og lad gerne salaten trække i ca. 30 minutter. Dys med grofthakkede nødder inden servering.

Tip: Jeg anbefaler Ingrid Marie – et fast æble med en dejlig forfriskende sød/syrlig smag. Det er middelstort med en rund og regelmæssig facon og har en smuk, mørkerød farve. Ingrid Marie er et godt spiseæble, men kan også sagtens bruges til bagværk og madlavning.

Ditte Ingemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her