4 personer
Ingredienser
500 g friske spisekastanjer
groft salt
Til servering
100 koldt smør eller beurre noisette
havsalt
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 225 grader. Skær en ridse eller et kryds i den spidse ende af hver kastanje. Sæt dem i et lille ovnfast fad med salt, med ridserne opad, og bag dem i 30-45 minutter alt efter størrelse.
- Tag fadet med kastanjerne ud af ovnen, læg straks en tyk avis eller et låg over fadet og lad kastanjerne stå og dampe i 5 minutter – så bliver de nemmere at pille. Fjern avis eller låg, og lad evt. kastanjerne køle en lille smule mere inden servering.
- Bræk dem ud af skallerne og spis dem med afkølet brunet smør (eller almindeligt smør) og havsalt.
- Lav beurre noisette ved at komme 100 gram smør i en lille tykbundet kasserolle og smelte det over middel varme. Lad smørret stå og koge lige så stille, til det bruner og dufter nøddeagtigt. Det må ikke ryge og branke! Hæld smørret i en lille varmefast skål – hæld langsomt, så det brune bundfald bliver tilbage i kasserollen. Sæt smørret i køleskabet i nogle timer, til det igen er fast.
Tip: Blå ost er et godt tilbehør. Hvis du vil drikke vin til de søde, fede nødder, så vælg altid hvidvin – personligt er jeg begejstret for pinot gris (af den naturlige slags) til kastanjer.
fortsæt med at læse


























