Til 8-10 personer
Ingredienser
Steg:
1 svinebryst/rulleslag, ca. 1.800 g
2 syrlige æbler, revet på rivejernets grove side
1 skalotteløg, finthakket
2 spsk. friske timianblade
skal af 1 citron
1 dl æbleeddike
3 dl hønsefond
3 laurbærblade
Syltede svesker:
250 g svesker, af god kvalitet og gerne fra Agen i Frankrig
1 dl balsamico
1/2 dl vand
5 spsk. honning
5 stilke frisk timian
2 laurbærblade
salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
4 aromatiske æbler
5 stilke rosmarin
1 savojkål
6 spsk. olivenolie
30 g smør
salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
Rullesteg:
- Bland revet æble med skalotteløg, timian og citronskal.
- Bred rullestegen ud, så fibrene i kødet peger til siden for dig og ikke frem, krydr kødsiden med salt og friskkværnet peber.
- Fordel æbleblandingen ud over hele kødfladen, rul stegen stramt, og snør den med bomuldssnor.
- Krydr stegens yderside med salt og peber. Varm en stegegryde godt op, og brun rullestegen i olie og smør, så den er flot mørk gylden hele vejen rundt. Tag stegen op, og kog gryden af med æbleeddike. Kog den ind til det halve, tilsæt fond og laurbærblade, og kom rullestegen tilbage i gryden. Stil gryden i ovnen ved 160 grader i ca. to timer og et kvarter. Vend rullestegen rundt ca. hver halve time, og sørg for, at der hele tiden er en smule fond i gryden – tilsæt eventuelt ekstra fond eller vand undervejs.
Syltede svesker:
- Kog balsamico op med honning og krydderier, tilsæt sveskerne, og kog ved sagte varme i 8-10 minutter.
- Kom det hele i et sylteglas eller et glas med skruelåg. Sveskerne kan tilberedes i god tid og holder sig i flere måneder på køl.
Tilbehør:
- Skær de ca. 8 yderste grønne blade af savojkålen, og skær dem i grove stykker på ca. 5 x 5 cm. Halver den gule midterste del, og snit den fint.
- Skær hvert æble i 8 både, og fjern kernehuset.
- Rib rosmarinen for bladene, og snit disse fint.
- Varm en pande godt op, og rist æblerne i 2 spsk. olivenolie i kort tid ved høj varme, til de får lidt stegefarve. Kom lidt salt og peber og rosmarinen på æblebådene, og sving dem rundt i 20 sekunder.
- Tag æblerne af, og tilsæt de grove kålblade samme med 15 g smør og 2 spsk. olivenolie. Lad kålen få lidt farve, den må godt få lidt sorte kanter, og steg i ca. 6-7 minutter, til den er mør. Tag kålen af, og gentag med den fintsnittede kål..
Servering:
- Skær tykke skiver, ca. 2-2,5 cm, af rullestegen, og læg dem på kålen. Hæld lidt af stegeskyen over, og servér de stegte æbler og de syltede svesker til. Kartoffelmos vil også være godt til.
fortsæt med at læse


























