Stjerneanis er  de smukke blomsterlignende stjerner, kanelbarken krøller sig sammen, fennikelfrøene er lyse, nellikerne er  lange og mørkbrune, og de små røde og runde korn er sichuanpeber.  Foto: Rune Pedersen

Stjerneanis er de smukke blomsterlignende stjerner, kanelbarken krøller sig sammen, fennikelfrøene er lyse, nellikerne er lange og mørkbrune, og de små røde og runde korn er sichuanpeber. Foto: Rune Pedersen

Mad og drikke

Råvareguide: Sådan laver du femkrydderi

Der er uenighed om indholdet af femkrydderiet, prøv at lave dit eget.

Mad og drikke

Der er pæn stor usikkerhed omkring, hvad femkrydderi egentlig indeholder.

Alle lader til at være enige om, at der skal bruges sichuanpeber, fennikelfrø og nelliker, men nogle mener, at den også skal indeholde den kinesiske kanel rougui – bark fra cassiatræet – der er i tæt familie med kanel.

Andre tilsætter almindeligt kanel.

Nogle bruger stjerneanis, andre bruger de små anisfrø. Og nogle tilsætter også ingefær og kardemomme, hvilket strengt taget gør det til et syvkrydderi.

Også bengalsk femkrydderi At der så også findes et bengalsk femkrydderi bestående af fennikelfrø, nigellafrø, sennepsfrø, bukkehornsfrø og spidskommen gør ikke forvirringen mindre. Her holder vi os til det kinesiske femkrydderi, og uanset hvilken sammensætningspolitik, man hælder til, bliver resultatet et gyldenbrunt pulver.

Nogle mener, at kineserne med deres femkrydderi har prøvet at balancere yin og yang med fem krydderier, andre at de har prøvet at forene de fire grundsmage: sødt, surt, bittert og salt med noget skarpt.

Det eksostiske fennikelfrø
Oprindelsen af krydderiblandingen står lidt hen i det uvisse, men hvis man ser på den variant, der består af sichuanpeber, stjerneanis, kanel, nelliker og fennikelfrø, som er den mest almindelige, så har både sichuanpeber, kanel (den kinesiske) og stjerneanis alle deres oprindelse i Kina, mens nelliker oprindeligt er fra Molukkerne i Indonesien.

Den mest eksotiske ingrediens, set med kinesiske øjne, har været fennikelfrøet, som med stor sandsynlighed har sin oprindelse i Italien.

Den er beskrevet første gang i en skriftlig kilde i Europa i det 9. århundrede, og i middelalderen var frøet meget populært her.

Arabiske handelsmænd har taget det med til Mellemøsten og Indien, hvorfra den nåede Kina, men den trafik kan i princippet også være foregået før middelalderen.

Bland selv
Som man næsten kan regne ud, er anissmagen den mest fremtrædende i femkrydderi, den findes både i stjerneanis og fennikelfrøene.

Peberet gør smagen skarp, om end sichuanpeber ikke er med i peberfamilien og giver en anden og mindre brændende fornemmelse i munden.

Kanel og nelliker bidrager med sødme.

Hvordan forholdet skal være mellem de tre, kan man eksperimentere med, når man selv laver sit femkrydderi, men meningen er, at den skal være lidt skarp.

I det færdigblandede femkrydderi, man kan købe hos asiatiske – især kinesiske – købmænd, er der ikke meget smag.

Femkrydderi er meget populært i Kina, og visse steder kan man finde den som fast inventar på bordet, så man kan smage til med den ligesom med salt og peber. Typisk bruges den i madlavningen enten som en dry rub eller indgår i en marinade med f.eks. soja og olie.

Gnub flæskestegen

Den er især velegnet til de lidt federe kødtyper som and og gris – en almindelig dansk flæskesteg gnubbet med femkrydderi er fantastisk – men blandingen går også fint med kylling og grøntsager.

Sauter f.eks. et halvt kilo gulerødder skåret i stave ved middel varme i lidt olie med en lille spsk. krydderiblanding, tilsæt lidt vand, hvis det brænder på, og tilsæt 4 spsk. soja, som simrer med et par minutter inden servering.

Nogle kan også lide fivespice i bagværk.

Prøv selv at lave .

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce