Da den danske tropelæge Paul Toussieng gik i land ved Mahakamfloden dybt inde i Borneos jungle, havde han i sin rejsekiste et filmkamera.
Siden han tre år tidligere, i 1920, var blevet udstationeret i Hollandsk Ostindien, havde han blandt andet arbejdet for kolonimagten som industrilæge ved sukkerprøvestationen Pasoeroean på Java. Nu var han af den hollandske hær blevet forflyttet endnu længere væk fra civilisationen til et sted, hvor den hvide mand sjældent havde sin gang. Han skulle bo ved dayakfolket, der var kendt som fortidens krigeriske hovedjægere. De mestrede eksotiske våben som meterlange pusterør og dødbringende giftpile.
Men Paul Toussieng blev fascineret af det oprindelige folk og kom til at betragte deres dagligdags genstande som smukt kunsthåndværk. I løbet af de to år ved floden indsamlede han en stor mængde etnografika: koggere med giftpile, sværd, skjolde og masker. Og han dokumenterede samtidig mænd, kvinder og børn med sit kamera.
Samlingen af dayakfolkets kulturgenstande havde han med sig hjem til Danmark i 1937. De udsmykkede i mange år lægehjemmet i Charlottenlund. Senere skænkede først Paul Toussieng og siden hans barnebarn de indsamlede genstande fra Java, Bali og Borneo til Nationalmuseet.
