Simone Veilvar en handlingorienteret og målrettet feminist, og derfor fremstår den tidligere franske sundhedsminister, som afgik ved døden fredag i en alder af 89 år, som en af de største franske og europæiske personligheder i nyere tid.
Den stilige og altid værdige advokat, der som 16-årig blev deporteret til en af Nazitysklands udryddelseslejre, fik trods voldsom politisk modstand loven om kvinders ret til abort gennem den franske Nationalforsamling i 1974.
Under forhandlingerne i parlamentet blev hun mødt med voldsomme og vulgære tilråb – især fra politikere fra hendes og daværende præsident, Giscard d’Estaings, egen borgerlige lejr. Kirken og katolske organisationer mobiliserede mod hende og undlod ikke at gøre opmærksom på, at en jødisk kvinde nu truede den kristne civilisation.
Loven blev vedtaget med venstrefløjens og fremskridtsvenlige borgerliges stemmer. Men selv i dag forsøger katolske organisationer at undergrave den, og Simone Veil understregede igen og igen, at kampen for ligestilling – social som kønsmæssig – aldrig hører op.
Selv førte hun den videre som liberal politiker. Hun blev i 1979 valgt som formand for EU-parlamentet, hvis medlemmer for første gang blev valgt ved direkte valg og ikke som tidligere udpeget af landenes parlamenter. Hun var også den første kvinde på posten, som indtil i dag kun har haft to kvinder siddende i formandsstolen.
Det gav parlamentet en legitimitet, som Simone Veil forsøgte at udnytte til at give den folkevalgte forsamling en større rolle end hidtil i samarbejdet i EU. Den tidligere fange i Bergen-Belsen-lejren tog en række initiativer for at styrke samarbejdet mellem Frankrig og Tyskland, samtidig med at hun i årenes løb engagerede sig mere og mere i bestræbelserne på at oplyse yngre generationer om shoah – forsøget på at udrydde hele det jødiske folk.
»Må hendes eksempel inspirere vores borgere som det bedste, Frankrig kan opnå.«
Hun var selv rystet over ligegyldigheden, da hun og de andre fanger vendte tilbage til Frankrig i 1944-45. Ingen ville høre på deres beretninger.
Men hun blev ved på samme måde, som hun lige til det sidste var en respekteret stemme i kampen mod diskrimination samt økonomisk og seksuel udnyttelse af kvinder.
»Må hendes eksempel inspirere vores borgere som det bedste, Frankrig kan opnå«, sagde præsident Emmanuel Macron i anledning af Simone Veils død.
----------------
Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at medlemmerne af EU-parlamentet indtil 1979 blev udpeget at landenes regeringer.
fortsæt med at læse




























