Kære læser,
Tid til nyhedsbrev, men først en anekdote.
I midten af nullerne stod jeg til en koncert på Studenterhuset i Aalborg. Jeg har glemt, hvem der spillede. Til gengæld husker jeg noget andet.
Jeg stod tilfældigt ved siden af filminstruktøren Ole Christian Madsen, der var i byen for at promovere filmen ’Nordkraft’, da han pludselig rakte mig sit krus, indeholdende en beskeden ølslat. Han sagde ikke noget. Hvad skulle jeg med det krus? Skulle jeg drikke den sidste slat? Skulle jeg smide det ud? Var det mest sådan en slags markering af, at her stod en mand, der var lidt for kendt til det her sted?
Jeg tænkte, det måtte være skønt at have bare 10 procent af den selvbevidste energi, og man må jo bare konstatere, at ’OC’ i løbet af årene har bevist, at han har noget at have den i - uanset om han har instrueret blockbusterfilm eller tv-serier på dansk eller engelsk.
Og ja, nu viser det sig, at han åbenbart også kan skrive ... Hold my beer, og velkommen til.
Ole Christian Madsen springer ud som forfatter
Ole Christian Madsen: ’Manden fra mørket’ (Skønlitteratur)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Filminstruktøren med sixpencen har skrevet en forrygende spændingsroman om emner, han som filmmand har været inde over før.
’Manden fra mørket’ tager trenchcoaten op fra Madsens tv-serie ’Edderkoppen’ og hans film ’Flammen og Citronen’. Det er stadig film noir, nu bare med bogstaver og rigtig mange sider.
Handlingen foregår i 1948, Bogens hovedperson hedder Villy Falk, en cool politimand, som alle beundrer. Han er dog dybt traumatiseret efter et ophold i en tysk koncentrationslejr. Han går modstræbende ind i efterforskningen af et tilsyneladende uforklarligt dobbeltmord på Peter Bangs Vej. Men det går op for ham, at sagen dækker over noget langt større og måske har forbindelse til hans egen hemmelige kamp for at hævne sin svoger, der døde i lejren.
Anmelder Bo Tao Michäelis er stærkt begejstret for bogen, uddeler 5 hjerter og sammenligner stilen med amerikanske James Ellroy:
»Og ligesom amerikaneren skriver Madsen i den sentimentalt hårdkogte og spontant ekspressionistiske pulp fiction-stil. Historiske fakta blandes til en stiliseret og stærk cocktail af kaos og kosmos. Realismen opløses i suggestive stemninger, som skaber en troværdig, men fantasifuld aura af falsk autenticitet forklædt som tidsånd«.
’Manden fra mørket’ er i øvrigt blot første bind i en dekadeserie fra Ole Christian Madsen – romaner om forbrydelser som hvert tiende år ryster sin tid og sit politi.
Benedict Cumberbatch giver rollerne som forsker og spion en pause til fordel for et frikvarter som rigmanden Henry Sugar. På rollelisten er også Ben Kingsley, Ralph Fiennes, Dev Patel med flere.
’The Wonderful Story of Henry Sugar’, instr.: Wes Anderson, Netflix (Film)
❤ ❤ ❤ ❤
Mesterinstruktøren og legebarnet Wes Anderson har i øjeblikket gang i en stribe af korte fiktionsfilm, og hvis den første i rækken er målestokken, er der god grund til at glæde sig.
’The Wonderful Story of Henry Sugar’ er blot 37 minutter lang, men alligevel lykkes Anderson med at benytte hele sit repertoire.
Filmen er baseret på en fortælling af børnebogsforfatteren Roald Dahl.
Dahl er en karakter i filmen, i skikkelse af Ralph Fiennes, og det er ham, der fortæller den lige så forbløffende som sandfærdige historie om den dovne og grådige rigmand Henry Sugar, der bliver i stand til at se tværs igennem spillekort.
Anmelder Kim Skotte giver 4 hjerter og kalder den korte film »en udsøgt lille fornøjelse«:
»En snurrig og fiffig fortælling, som udfoldes i et sindrigt system af øjenvidneberetninger, mens kulisser og udklædninger skifter med en hurlumhejhast, som var vi til kalas på et forvokset børneværelse. Hvad vi jo på en måde også er«.
The National er vendt tilbage til rødderne
The National: ’Laugh Track’ (Album)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Melankolikerne fra Ohio har været hyppige gæster på danske festivaler og spillesteder gennem årene, og har måske derfor valgt at hoppe os over på deres igangværende europaturné. De kommer nok en anden god gang.
Temmelig uventet har The National derimod udgivet et nyt album, blot et halvt år efter deres seneste udgivelse ’First Two Pages of Frankenstein’. Det er de sluppet godt fra, ifølge Kim Skotte:
»’Laugh Track’ er lyden af et band, der bare er gået i studiet og har gjort det, de nu en gang gør bedst, uden at tænke så pokkers meget over det. ’Laugh Track’ er på en måde The Nationals egen udgave af klassisk rock«, lyder det.
Albummets udtryk afspejler dets tilblivelseshistorie. Efter et lydtjek i juni jammede bandet, og noget klikkede. Forsanger Matt Berninger sang »smoke detector, smoke detector / all you need to do is protect her«.
Det var nogle af de ganske få bæredygtige ord, der var piblet fra ham i løbet af en massiv depression, der en overgang truede med at sætte en stopper for The National.
»Bryan Devendorf lagde sig i kølvandet med sine trommer, og 12 minutter senere havde The National et nyt nummer. Bandet bookede tid i studiet, blot en måned efter ’Frankenstein’ landede på anmeldernes bord, og nu foreligger så et album, der i besnærende grad ligger i direkte forlængelse af The Nationals store tidligere plader som ’Alligator’ og ’High Violet’«, mener Kim Skotte og giver 5 hjerter.
Marianne Mortensen og Julie Steincke dominerer på positiv vis forestillingen med deres energiske indsatser som henholdsvis abbedisse og natklubsangerinde på flugt
’Sister Act. Musical’, instr.: Lee Proud, Det Ny Teater (Musical)
❤ ❤ ❤ ❤
Julie Steincke er den hårdest arbejdende kvinde i dansk showbiz for tiden.
Det mener Henrik Palle, der er benovet over hendes energiske og overbevisende præstation som kæphøj natklubsangerinde i musicalversionen af filmen ’Sister Act’ (1992), der på dansk fik titlen ’Halløj i Klosteret’:
»Steincke danser, synger, spiller og dirigerer med en ildhu og et engagement, så man ikke kan andet end læne sig tilbage og inddrikke showets blanding af eksistensfortælling, 1970’er-nostalgi og prægtige danseoptrin badet i kulørte lampers lys«, skriver anmelderen, der også roser andre spillere som Anne Herdorf, Mira Balloli, Pia Rosenbaum og Marianne Mortensen.
Henrik Palle slår dog ned på Al Agamis rolle som sinister mafioso og ikke mindst hans glansnummer ’ Når jeg finder hende’:
»Det er ganske enkelt ikke i orden at foredrage en sang om, hvordan en mand vil pine og plage en kvinde med alle til rådighed stående midler. Måske er den humoristisk ment. Sådan virker det bare ikke. I stedet er den faktisk plat og ikke så lidt væmmelig. En skamplet på forestillingen, ganske enkelt«.
Men ellers går det over stok og sten i en opsætning, der sprudler af fest og farver, konkluderer anmelderen og disker op med 4 hjerter.
Hans Coffee hører til på Torvegade 26 på Christianshavn
Hans Coffee, Kbh K (Café)
❤ ❤ ❤ ❤
Så skal vi ud omkring Christianshavns Kanal, hvor en ny ambitiøs kaffebar er åbnet.
Manden bag Hans bærer det eventyrlige navn Hans Kristian Andersen, og han stod tidligere bag populære Andersen & Maillard, som nu er solgt videre.
Hans åbner 7.30, og kunderne er tidligt på færde ved de tre små runde borde indendørs eller på pladserne udendørs, meddeler vores anmelder Birgitte Kjær.
På menuen er alskens kaffevarianter, sprøde, smørspækkede croissanter, tebirkes og surdejsboller, men især yoghurten er værd at gå efter:
»For både smagen, teksturen og den måde, den blødgør kyssetøjet på, som var det en fancy læbepomade. En stor skål med ualmindeligt cremet (læs: lækkert fed) syrnet drænet mælk fra det gode økologiske Søtofte Gårdmejeri, der har fået et drys med en luksuriøs hjemmeristet granola (...) Hjernens lystcenter bimler og bamler«, jubler Birgitte Kjær.
Hun giver 4 hjerter til Hans, fordi stedet »løser opgaven«, men også »savner det lille ekstra, det personligt krøllede eller avantgardistiske, som gør, at det er et sted, man vil huske at fortælle andre om«.
Knudepunktet i Nordvest har fået en ny restaurant
Kima, Kbh NV (Restaurant)
❤ ❤ ❤ ❤
Jeg cykler forbi den lille plads i krydset mellem Frederiksundsvej og Frederiksborgvej hver eneste dag, men har simpelthen ikke opdaget, at den albanske bager er lukket, og en restaurant er flyttet ind i stedet under træerne.
Men så er det godt, vi har madanmelder Joakim Grundahl til at breake den slags vigtige Nordvest-nyheder.
Kima hedder stedet, som er nyeste stikling fra restauratør Simon Leo, der i forvejen driver Nørrebro-restauranterne Omar og Safari og Lamar på Vesterbro.
Da Grundahl og hans alderssvarende medspiser (læs anmeldelsen, og du vil forstå, hvorfor denne oplysning er relevant) besøgte stedet, osede pladsen foran Kima af atmosfære med folk, der drak, røg og chillede på langbænke og på fortovet.
Menukortet er til at gå til. Syv retter kan bestilles a la carte, minumum tre retter per person er anbefalingen.
»Vi er ude i noget middelhav uden fastekoordinater og en pris, du kan danse til. Cirka hundrede kroner per ret«.
Mens retten med aubergine var en joke, var Grundahl noget mere begejstret for sin taramasalata og ikke mindst fjæsingen - monstret fra de danske badestrande:
»I år har en perfekt storm af klimaproblemer givet den giftige fisk lidt af en summer of love, så nu er de billige som skadedyr. Jeg kan godt lide den. De er pumpet af smag og nemme at grille, så skindet bliver sprødt og kødet saftig på samme tid. Det kunne de også finde ud af her. Godt med farve og smag i kulstriber og masser af kraft i kødet«, skriver anmelderen, der også fremhæver den ølbraiserede lammebov.
Og når man lægger en fin sorbetdessert og et velassorteret naturvinskort til, ender man på flotte 4 hjerter.
Rasmus og Sara har intimitetskrise i ugens afsnit
’Gift ved første blik’, DR (Tv-koncept)
Så var der sørenjensemig bar dolk i bedste sendetid i aftes på DR. Rasmus smed tøjet på molen til stor forbløffelse for sin hudsultne tv-kone, Sara, i succeskonceptet ’Gift ved første blik’, der fortsat holder tårnhøjt niveau.
Det samme gør den faste dissekering af ugens afsnit ved succesduoen Pernille Jensen og Eva Eistrup. Du har ikke noget valg, du skal læse lige her.
Astrid Engberg skriver, komponerer og producerer selv sin musik
Ugens mest læste anmeldelse
På falderebet ser vi på, hvilken anmeldelse I har klikket mest på i ugens løb.
Det viser sig at være David Dyrholms femhjertede anmeldelse af Astrid Engbergs nyeste album ’Trust’, der følger stærkt op på det prisvindende debutalbum ’Tulpa’ fra 2020.
Hvor det første album var en kunstnerisk bearbejdning af en lang isolation som følge af et voldsomt hovedtraume, er det nye album udtryk for, at Engberg nu er ude i det fri igen, tilmed som nybagt mor, med stor kærlighed til livet.
»Musikalsk syder og bobler Astrid Engberg med en hidtil uset kraft; man mærker den overflod af følelser, der opstår i livet som nybagt forælder. Glæden, som nævnt. Kærligheden. Overraskelsen. Også frygten«, lyder det i anmeldelsen, som kan læses her.
Vi når ikke mere i dag. Men det var da også noget. Flere hjerter i næste uge, og god weekend.