Kære læser,
Glædeligt Tyvefireogtyve.
Du fryser, men i det mindste er dit overblik over ugens vigtigste anmeldelser i Politiken nu tilbage efter juleferien.
Velkommen til.
Der skal enten overmod eller storhedsvanvid til at tro, at man har skabt et univers, der kan holde folks interesse helt til april, hvor anden del af 'Rebel Moon' kommer
’Rebel Moon - Part One: A Child of Fire’, instr.: Zack Snyder, Netflix (Fantasyfilm)
❤ ❤ ❤
»Den mest sete engelsksprogede film på Netflix op til og efter jul har været Zack Snyders forsøg på at lave sin helt eget rumoperafranchise, ’Rebel Moon, Part One’. Og den tilbyder da også den tomhjernede underholdning, som man kan have brug for at døse hen til under denne tids festfordøjelse. Halvbedøvet og ligeglad skal man også være med filmen i flimmerkassen, når man beslutter sig for at kaste sig over den over to timer lange del 1. Anden del har først premiere 19. april«.
»Det burde give sure opstød hos selv de mest fantasyforelskede, at man skal vente med at få slutningen på det buldrende eventyrepos i over tre måneder, når nu vi ikke har at gøre med et allerede kendt forlæg som eksempelvis ’Ringenes Herre’«.
(Anmeldt af Nanna Frank Rasmussen) - Læs anmeldelsen her
Natalie Portman (t.v.) er skuespillerinden, der skal lære Julianne Moores karakter at kende, så hun kan portrættere hende på film
’May December’, instr.: Todd Haynes (Biograffilm)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
»Gracie (Julianne Moore) og Joe (Charles Melton) har dannet par i 24 år og har tre børn. En Hollywood-stjerne, Elizabeth (Natalie Portman), tilbringer nogle dage hos dem, fordi hun skal spille Gracie i en ny film om hende. Der er nemlig 23 års forskel i parforholdet, og det er Gracie på 60, der er den ældste. Og da de mødtes, var Gracie Joes skolelærer, og Joe var kun 13. Det var en skandale, Gracie kom i fængsel, hvor hun fødte deres første barn, og siden blev de gift, og alt har været helt o.k. Eller har det?, spørger Todd Haynes i sin nye film ’May December’, opkaldt efter aldersforskellen på en, der befinder sig tidligt i livet, og en, der befinder sig sent i livet«.
»Det er de to kvinder, der ejer filmen, og som gør den mere og mere kompleks, som den skrider frem«.
(Anmeldt af Michael Bo) - Læs anmeldelsen her
Michael Fassbenders amerikanske træner gør, hvad han kan for at piske en stemning op
’Next Goal Wins’, instr.: Taika Waititi (Biograffilm)
❤ ❤ ❤
»Det var det største nederlag i officiel landsholdsfodbold, da verdensranglistens bundprop, Amerikansk Samoa, i 2001 tabte til Australien med 31-0. Nu gælder det jo heldigvis ikke kun om at vinde, men om at være med. Om at sætte sig et mål og prøve at nå det. For det lokale fodboldforbund på den lille stillehavsø med 54.000 indbyggere var målet ved VM-kvalifikationen i 2014 lige netop et mål. Blot et enkelt mål, så et landshold, der aldrig havde prøvet at score, kunne få slettet det forsmædelige nul«.
»Der er før blevet lavet komedier om håbløse sportshold. Genren sport feel good er dog temmelig usædvanlig, men Taika Waititi er heller ikke nogen almindelig instruktør (...) Sammenlignet med ’Boy’, ’Jojo Rabbit’ og ’Hunt for the Wilderpeople’ er ’Next Goal Wins’ et muntert lille frikvarter«.
(Anmeldt af Kim Skotte) - Læs anmeldelsen her
Lars Ranthe spiller rollen som den fra starten udfordrede statsminister Anker Jørgensen med eminent sans for gestik og diktion
’Anker’, TV 2, instr.: Bo Tengberg (Dramadokumentar)
❤ ❤ ❤
»Skuespillet er af stærkt svingende karakter. Lars Ranthe er mere end god i hovedrollen. Han gestalter både Ankers vævre – og som tiden skrider stedse mere opgivende – adfærd og gestik, og han lykkes næsten med sin rendering af statsministerens polerede gammelkøbenhavnske sociolekt«.
»’Anker’ er historien om en dansk statsminister, der havde det svært politisk. Som endte med stille og roligt at give op. Det er en fin beretning. Spørgsmålet er, om det er en tragedie, en moralsk fabel, en heltefortælling om den sidste ægte socialdemokrat – eller første kapitel i sagaen om socialdemokratismens forfald«.
(Anmeldt af Henrik Palle) - Læs anmeldelsen her
Julie Rudbæk som den nyansatte souschef Naja, der bærer sig selv med samme udstråling som en hel hr-afdeling. Køkkenchefen Michael spilles af Jesper Zuschlag med kroniske sorte rande under de rødsprængte øjne
’Bag enhver mand’, DR, skabt af Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag (Tv-serie)
❤ ❤ ❤ ❤
»Det er en vaskeægte værdi-beef, der folder sig ud i serien, engelsk slang for en ærkefjendekonflikt mellem to parter, der bekriger hinanden med alle tænkelige psykologiske og i dette tilfælde også euforiserende midler. Det er deres krig med hinanden, der er seriens absolut mest underholdende kerne, sammen med et perfekt cast og sjove sidekarakterer«.
»Det er befriende, at denne serie ikke forsøger at vise os, hvordan tingene burde være, men i stedet viser os, at bag enhver god intention om god stemning står nogle helt almindelige mennesker med længsler og spidse albuer og nogle rigtigt dårlige nissevenner«.
(Anmeldt af Lucia Odoom) - Læs anmeldelsen her
Seks kunstnere fra forskellige generationer mødes. Tre af dem er gengangere fra tidligere sæsoner, heriblandt John Kørner og Kirsten Justesen. Det er desværre en dårlig ide
’Kunsterkolonien’, sæson 4, DR (Dokumentarserie)
❤ ❤ ❤
»En særlig forlegenhed kendetegner stemningen i dette års udgave af DR’s nørdede realitykoncept ’Kunsterkolonien’, der plejer at have succes med at blande store følelser og stor kunst. Samme slags forlegenhed, der kan opstå, når en gæst ikke tør indtage rummet, men hænger følelsesmæssigt akavet ud i entreen«.
»Den kunstneriske og følelsesmæssige potens, som tidligere har kendetegnet programmet, forfladiges ved at blive mødt så lidenskabsløst. Ingen gås på klingen, og kunstnerne tager heller ikke ordentligt følelsesmæssigt og fagligt fat om hinanden«.
(Anmeldt af Eva Eistrup) - Læs anmeldelsen her
Judith Hermann debuterede som forfatter i 1998 med novellesamlingen 'Sommerhaus, später'
Judith Hermann: ’Vi ville have fortalt hinanden alt’ (Essay)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
»I 2022 blev Hermann bedt om at holde den glorværdige poetikforelæsning ved universitetet i Frankfurt. Det voksede til denne bog. ’Vi ville have fortalt hinanden alt’ hedder den. Den sætning optræder også i den. Den stammer fra en mail, Hermann skrev til sin ven, fotografen Jon, da de havde været nær ved at blive spærret inde på et provinsslot over natten. Hun ærgrer sig næsten over, at de ikke blev det, for så ville de have »fortalt hinanden alt««.
»»Vi ville have fortalt hinanden alt«. Nej. For det kan man ikke. Men en prosa så mesterlig som Judith Hermanns kan indkredse det ufortalte så fortættet, at det ikke bliver et sort hul, men en glød«.
(Anmeldt af Lillian Munk Rösing) - Læs anmeldelsen her
Peter Frankopan tager fugleperspektivet i sin imponerende vidende bog om kloden, klimaet og menneskets forhold til begge dele
Peter Frankopan: ’Den foranderlige klode - en ufortalt historie’ (Faglitteratur)
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
»Jeg synes selv, jeg ved en del om klima og økologi, jeg har skrevet en bog om det, jeg forsker i det. Men under læsningen af ’Den foranderlige klode’ blev jeg ved med at lære noget og støde på overraskende oplysninger«.
»Frankopan skriver om storme og solpletter, tørke og nedbør, vulkanudbrud og kunstvandingsanlæg, fødevareproduktion og forsyningslinjer, diger og kritisk infrastruktur, sygdomme og epidemier. Om træer, bomuld, sukker, kaffe, palmeolie, guano. Om mineraler og metaller. Den overbevisende, nuancerede pointe er, at klimaet og vejret ofte snarere var »skærpende omstændigheder end direkte anledning til katastrofale omvæltninger««.
(Anmeldt af Kim Skotte) - Læs anmeldelsen her
Dolly Parton har lavet coverversioner af en række kendte rockmelodier
Dolly Parton: ’Rockstar’ (Album)
❤ ❤ ❤
»Det er altså virkelig svært ikke at holde af Dolly Parton. Også når hun gør det svært for mig med det skrummel af en jukebox, der lancerer countrydronningen som ’Rockstar’. ’Rockstar’ er 30 rocksange, der hulter til bulter spænder fra det med varm luft oppustede til fortolkninger, hvor Dolly Parton nagler sangen til skiven med det hjerte, som heldigvis altid slår takten«.
»Jeg kan mærke hjertevarmen i det meste, men derfor kan jeg nu godt ærgre mig over, at hun ikke tog den tænkepause efter indspilningerne, hvor hun kunne have plukket ud til noget mere helstøbt end denne overlæssede temapark af et rockalbum«.
(Anmeldt af Kim Skotte) - Læs anmeldelsen her
En lyttende og beredvillig popstjerne, Thomas Helmig, gav et stort rum af journalister fra TV Glad fri adgang til sit allerinderste
Ugens mest læste anmeldelse
»TV Glads lille hær af journalister, medarbejdere med funktionsnedsættelse, udviklingshæmmede kaldte vi dem engang, sidder i en ring rundt om Thomas Helmig, og som værten af programmet indledte med at sige: »Her kan alt ske, og vi må spørge dig om alt«. Og de er ikke bare gode. De er skidegode«.
»I ’En særlig samtale’ får Helmig tårer i øjnene, som han må tørre væk. Havde han gjort sig hårdere, hvis det var nogle af den etablerede journalistiks hårde piger og drenge, der havde spurgt til sønnen Hugos død? Havde han kunnet? Normalt får journalister at vide, at de for alt i verden ikke må spørge til det private. I et eller andet omfang går det begge veje, tror jeg. Helmig giver disse journalister fra TV Glad lidt ekstra snor. Både fordi han oprigtigt kan lide dem, men også for at hjælpe dem en smule. Det tror jeg«.
(Anmeldt af Michael Bo) - Læs anmeldelsen her
Og hermed er vi nået til brevs ende.
I bunden giver anmelderne en række bud på, hvad de glæder sig til i 2024.
Pas på de glatte veje derude og hav en dejlig weekend!
Mange hilsner
Tommy