Kære Læser
Halvanden times kørsel fra Washington D.C. ligger Gettysburg National Military Park. Stedet, hvor det blodigste og afgørende slag i den amerikanske borgerkrig fandt sted. Omkring 50.000 soldater døde, blev såret eller meldt savnet efter de tre afgørende julidage i 1863. I dag er det et sted, mange turister og amerikanske familier tager hen og genbesøger historien.
Jeg var selv forbi i weekenden og tog mig selv i at dvæle foran det store fredsmonument, der er rejst langs den tidligere slagmark (billedet i toppen). Monumentet blev skænket af Franklin D. Roosevelt i 1938 - på 75 året for slaget, og inskriptionen lyder: Peace Eternal in a Nation United: - altså evig fred i en forenet nation.
Men lige nu vakler fundamentet under de smukke ord. Mange amerikanere er reelt bekymret for den demokratiske stabilitet i deres land. De senere år har det slået alvorlige revner og sprækker og flere eksperter taler lige frem om risikoen for, at USA kan bevæge sig mod en ny borgerkrig.
Demokratiets krise var også baggrunden for den tale Joe Biden tidligere på måneden holdt til nationen. Helt symbolsk i Independence Hall i Philadelphia, hvor den amerikanske uafhængighedserklæring blev udformet i 1776.
Derfor bliver det kommende midtvejsvalg i november også en test af, hvor dybe revnerne i fundamentet er. Vil republikanske kandidater – der støtter Trumps fortælling om at han blev franarret magten i 2020 – anerkende, hvis de taber til deres demokratiske modkandidat? Eller kommer der nye optøjer som under angrebet på kongressen 6. januar sidste år, hvor valget af Joe Biden formelt skulle godkendes.
Ifølge Washington Post er det endnu uklart hvordan de Trump-støttede kandidater vil forholde sig til et eventuelt nederlag.
Stilhed før storm
Lige nu er der en slags stilhed før stormen forud for midtvejsvalget i november, men et tema har vendt op og ned på valgkampen. Retten til abort.
Da Højesteret den 24. juni i år vedtog, at kvinder ikke længere har en forfatningsmæssig ret til abort, var det en kæmpe triumf for hele den konservative højrefløj, der siden 1973 har kæmpet imod den såkaldte Roe vs. Wade-afgørelse, der indtil denne sommer altså havde sikret amerikanske kvinder retten til abort lige meget hvor de boede.
Med den nye afgørelse er det nu op til de enkelte stater selv at bestemme abortgrænsen og mange stater har allerede forbudt eller indskrænket muligheden for at få abort.
Men feststemningen er løjet af.
For afgørelsen har tændt en ild blandt særligt amerikanske kvinder, der nu registrerer sig som vælgere til demokraternes fordel. Dermed kan højesteretsafgørelsen ende som en boomerang hos republikanerne.
Det har man allerede mærket i den sikre konservative stat Kansas, der i sidste måned havde abortspørgsmålet til afstemning. Et overvældende flertal stemte imod at fjerne retten til abort - og af dem, der var mødt op for at stemme var kvinder, der normalt ikke stemmer. Ifølge Washington Post ser tendensen ud til at være gældende i andre delstater, hvor langt flere kvinder end mænd registrerer sig som vælgere, så de kan stemme til midtvejsvalget.
Den anden dag modtog jeg selv en sms (GDPR findes ikke i USA), hvor der stod:» Stem som var det 1973. The MAGA GOP (Make American Great Again-republikanere) har allerede forbudt abort i 14 stater. Det er derfor vi gør alt for at vinde midtvejsvalget og forhindre dem i at tage magten«.
Flere republikanske kandidater har nedtonet deres holdning til abort eller prøver sig frem med et kompromis, som senatoren Lindsey Graham. Han foreslog i sidste uge et nationalt abortforbud efter 15. uge. Men det blev skudt ned fra mange sider blandt republikanerne og i den demokratiske lejr blev forslaget brugt som et bevis for, hvordan republikanerne vil gå efter et nationalt forbud, hvis vinder magten i begge kamre.
Imens prøver republikanerne at skabe opmærksomhed om andre emner.
Sidste uges store historie var, da Floridas guvernør Ron DeSantis fløj en gruppe intetanende immigranter til luksusøen Marthas Vineyard. John F. Kennedy holdt ferie her og for nylig har Barack Obama købt et hus på øen til over 90 millioner kroner. Ferieøen bliver derfor set som et symbol på den demokratiske elite, der lever afsondret fra virkelighedens problemer. DeSantis stunt var en måde at råbe op om den ulige fordeling af immigranter, som han ligesom andre guvernører i Texas og Arizona mener er ude af kontrol – og et udtryk for hvor meget demokraternes håndtering svigter.
Men selv om de værdipolitiske emner fylder meget lige nu, bliver det afgørende til syvende og sidt økonomien. Det mener i hvert fald New York Times politiske analytiker Nate Cohn, der i denne analyse skriver, hvorfor økonomien er afgørende for valgets udfald.
Med venlig hilsen