Kære læser,
Jeg havde egentlig håbet, at jeg efter et efterår i midtvejsvalgets tegn igen kunne tage en pause fra den politiske dækning og vende blikket mod alle de spændende ting, der foregår i USA, men det er godt nok svært at ignorere det kaos, der hersker i Washington D.C.
Året begyndte med et internt republikansk drama, hvor partiets yderste højrefløj tvang kongressen ud i det mest langtrukne valg til leder af Repræsentanternes Hus i 164 år, før Kevin McCarthy kunne indtage en af de mest prominente og magtfulde poster i det amerikanske demokrati. Så langt ude var det, at selveste Donald Trump måtte forsøge at tale folk til fornuft.
McCarthy – der var inspirationskilde for skuespilleren Kevin Spaceys mildt sagt kyniske magtpolitiker Frank Underwood i hit-serien House of Cards – har haft øjnene rettet mod denne post i årtier. For at nå i mål, var han nødt til at give en række indrømmelser til nogle nærmest anti-politiske partifæller, der kan komme til at svække hans lederskab ganske betragteligt.
Det var årets første, men med sikkerhed ikke årets sidste interne slagsmål hos Republikanerne, der får svært ved at gøre brug af det spinkle flertal i Repræsentanternes Hus, de med nød og næppe sikrede sig ved midtvejsvalget i november.
Det kom nærmest til fysisk håndgemæng, da 20 rebelske republikanere 14 afstemninger i træk nægtede at stemme for partifællen Kevin McCarthy som ny leder af Repræsentanternes Hus.
Det virker nu ikke til at optage amerikanerne udenfor Washington D.C. synderligt. Når jeg taler med naboerne, her hvor jeg bor, følger de ikke vildt meget med i det parlamentariske fnidder.
Udover serie-mordere og det uendelige drama om skuespilleren Alec Baldwins utilsigtede nedskydning af en kollega under en filmindspilning – og selvfølgelig football-sæsonen, der nærmer sig sit klimaks med Super Bowl-finalen om godt tre uger – virker det til at være vejret, der optager folk mest.
I flere uger henover jul og nytår plagede en voldsom vinterstorm stort set hele landet og tvang blandt andet et af landets store flyselskaber i knæ. Her på den sydlige vestkyst, hvor jeg bor, har det mest materialiseret sig som regn - men vi har så også på årets første uger fået næsten lige så meget nedbør, som egnen normalt ville få på et år.
Og nu sætter de så hederekorder for denne årstid med op til 30 graders varme i flere delstater som Florida, Texas, Tennessee og Alabama.
Lettere forvirrende...
... og det samme kan man sige om den amerikanske økonomi. Lige for tiden prøver amerikanerne at lure, om arbejdsmarkedet er brandvarmt eller på randen af et sammenbrud. I denne uge varslede IT-giganten Microsoft en masseafskedigelse af fem procent af virksomhedens ansatte - rundt regnet 10.000 mennesker.
Dermed slutter Microsoft sig til en voksende gruppe af store tech-virksomheder som Meta, Twitter, Cisco og Salesforce, der har følt sig nødsaget til at gennemføre store fyringsrunder forud for en ventet opbremsning i økonomien.
Omvendt er arbejdsløsheden lav og amerikanerne tilsyneladende ikke urolige for deres job. I hvert fald er der stadig gang i det, der kaldes The Great Resignation – et post-covid fænomen, hvor langt flere amerikanere end normalt har sagt jobbet op.
Men for at det ikke skal være løgn, så bliver den politiske splittelse i kongressen nu også en regulær x-faktor i forhold til den økonomiske udvikling. Torsdag ramte USA sit vedtagne loft for den nationale gæld, og republikanerne virker ikke opsatte på at hjælpe regeringen med at slippe ud af den knibe.
I sig selv er det ikke udtryk for en større krise, for den amerikanske økonomi er sådan set stærk, og regeringen kan holde skuden gående ved at rokere rundt på nogle kassebeholdninger, men i teorien kan USA henover sommeren løbe tør for likviditet og ende med ikke at kunne betale sine regninger.
Den situation har USA stået i mange gange før, og politikerne plejer at ende med at blive enige om at hæve gældsloftet, fordi ingen af partierne eksempelvis vil have på samvittigheden, at der ikke kan udbetales lønninger til landets soldater eller pensioner til brandmænd og politifolk.
Men her er vi så tilbage ved de indrømmelser, Kevin McCarthy måtte give til højrefløjen i det republikanske parti, der blandt andet gør det sværere at hæve gældsloftet uden samtidig at lave økonomiske reformer, og som desuden giver rebellerne i partiet en række muligheder for at sabotere processen, som de ikke virker bange for at bruge.
Præsident Joe Biden har indtil videre afvist at ville forhandle gældsloftet med en pistol for panden, men det styrker næppe hans position, at han bliver ved med at jokke i den politiske spinat.
I sidste uge kom det frem, at Joe Biden – præcis som eks-præsident Donald Trump – har opbevaret hemmeligtstemplede regeringsdokumenter fra sin tid som vicepræsident, som han for længst skulle have afleveret til De Nationale Arkiver. Biden mente, at det var en formildende omstændighed, at nogle af dem var låst inde i hans garage sammen med hans Corvette, men alle andre demokrater river sig i håret.
Ikke nok med, at Biden er lykkedes med at relativisere Trumps potentielt kriminelle handlinger – han fremstår desuden som en hykler efter at have hånet Trump for ikke at kunne håndtere en præsidents ansvar. Et ret dårligt udgangspunkt for Bidens forventede melding her i januar om, at han (som Trump) agter at genopstille som præsident i 2024.
Så det bliver som nok svært at komme uden om amerikansk politik, også den kommende tid, men i næste uge tager jeg i hvert fald til bjergstaten Montana, som jeg har opbygget en hel del forventninger til, efter som millioner af amerikanere at have fulgt intensivt med i den moderne tv-western Yellowstone med gode gamle Kevin Costner i hovedrollen.
Derfra glæder jeg mig til at skrive nogle forhåbentlig gode historier om en delstat, der i årtier har kæmpet for netop ikke at blive opslugt af politik og politikere. Måske kan man lade sig inspirere.