Kære Læser

Det er fint med alt det dyre, det sikre, det klassisk klassiske i vore musikliv.

Men hvad med det, der lever mere ude på kanten? Det, der vil noget ud over det sædvanlige? Det som tager chancen og løber en risiko for at give os noget, vi ikke kendte i forvejen?

I sidste uge tog vi temperaturen på avantgardedelen af det ’klassiske’ musikliv i København, og min kollega Victor Skov Jeppesen kom hjem begejstret og berørt af noget magisk, der fik ham til at bruge ordet sprøjteorgasme i sin tekst.

Victor var til koncert med Copenhagen Phil. En koncert præget af digteren Olga Ravn og et nyt værk fra cello-performer-komponisten Josefine Opsahl.

På en aften, hvor det mest klassiske var Stravinskys musik til balletten ’Ildfuglen’, var det Olga Ravns koncertperformance ’The Goddess Was a Shapeless Mass’, der med inspiration i en kvindekult fra oldtiden stjal billedet.

Vil du opleve en aften, hvor dirigenten var i plisseret nederdel, og hvor Olga Ravn hijackede og forvandle en klassisk koncert og gjorde den til et kultisk ritual, skal du læse Victors anmeldelse til 5 begejstrede hjerter her.

Selv var jeg i Kødbyen, hvor et nyt ensemble, som samtidig er en musikforening ved navn Ear Transplant, lagde fra land med deres første koncert i en annonceret serie.

Ambitionen hos det walisisk-engelske bagmands-komponist-par Joss Smith og Matthew Grouse er at præsentere danskerne for ny musik, de aldrig har hørt før.

Jeg er helt med dem på dén ambition. At jeg alligevel kun nåede op på tre hjerter, skyldtes, at det viste sig at være en sårbar model for musik og performance, de havde valgt.

Hvis Ear Transplante får slebet skalpellen, kan det blive rigtig godt. Musikken, koncerten og projektet har jeg anmeldt her.

Hey, og så må du ikke gå glip af min 6-hjertede oplevelse af Copenhagen Phils nye album med pianisten Katrine Gislinge, der spiller musik af sin mand, komponisten Bent Sørensen.

Du finder anmeldelsen som første link herunder.

Mange tak fordi du læste med – og god musikuge derude!