Kære alle
Endelig er det fredag. Den her uge er jeg vågnet siden tirsdag og har tænkt »det må være weekend i dag«. Det var det så ikke, så det har, selvom det har været en god uge, også været en lidt lang en af slagsen. Måske fordi jeg for et par uger siden var småsyg (og jeg er ikke den eneste, coronasmitten stiger) og stadig er lidt mærket. F.eks. på min lugtesans, som desværre virker virkelig godt lige nu.
Det har givet mig masser af læsetid hjemme på Vesterbrogade, og en af ugens bedste tekster er Gudrun Marie Schmidts interview med Mads Brügger, der udspiller voksdukker, der forestiller de embedsmænd, der var involveret i minkskandalen. Gudrun Marie skriver som en drøm. Også her.
Emilie Stein er også en af avisens meget velskrivende skribenter, og i denne uge tager hun os med ind i Kaktus-tårnene, der står ved Fisketorvet og stikker op. Flotte udefra, men flytter man ind er historien virkelig en anden. Hvad siger du f.eks. til at betale 10.000 om måneden for 20 kvadratmeter, men at have et toilet, der ikke virker, så du må gå 19 etager ned for at gå på toilettet, fordi elevatoren heller ikke virker?
Jeg har også brugt lidt tid på at diskutere med min mand, hvem der bør vinde årets World Press Photo. Ej det er faktisk løgn, for vi er meget enige, men så på at tale om billederne. Du kan se de seks vinderbud her. Hvem bør vinde, synes du? Jeg kan godt afsløre, at jeg er helt enig med Politikens fotochef, der i artiklen fortæller om billederne.
Jeg prøver selv at være mindre på min telefon, fordi jeg opdagede, at jeg brugte latterligt mange timer på den. Det går, kan jeg melde, helt utroligt dårligt. Jeg finder på tusinde dårlige undskyldninger for liiiiige at gøre det ene eller andet andet.
Det er jo ret sølle af mig, men måske handler det om mere end bare midaldrende damer, der ser for mange labradorvideoer (tænkt eksempel!), når vi taler om mobilforbrug. Min kollega Jakob Sorgenfri er i gang med en serie om det, vi kalder det store eksperiment, der forsøger at afdække, hvad det gør ved os - og ved vores børn - at vi har sat mobilerne fri. Læs her.
Jakob skriver selv i det, vi kalder en serieboks i artiklen sådan her:
»Siden smartphonen fik sit folkelige gennembrud omkring 2010, har vores vaner, sociale adfærd og samfund ændret sig dramatisk. Men hvad gør den konstante skærmbrug ved os som mennesker, som familier, som samfund og demokrati? Hvad gør den ved vores hjerner, vores evner og udfoldelsesmuligheder? Det har vi som redaktion sat os for at afdække. Skriv ideer, input og refleksioner til jakob.sorgenfri@pol.dk«.
Så har du ideer, sig til.
Hvis du efter at have tænkt på dit skærmforbrug, trænger til at blive i godt humør, vil jeg foreslå, at du læser Guardians ’Blind date’ artikel. Det er et ret fint format, hvor to læseren mødes og fortæller om aftenen i korte sætninger. Nogle gange er det bare sjovt, men i denne uge er det decideret sødt, som de to har været vilde med hinanden.
Jeg er også ret vild med Guardians ’How we met’-serie, fordi det altid er sjovt at høre, hvordan folk har mødt hinanden. Guardians serie er også værd at læse, fordi den ikke kun fortæller om unge eller yngre mennesker, der har mødt hinanden, men om par i alle ældre. Kærlighed findes i mange udgaver, men den er altid værd at læse om.
At få historien om det første møde er også et godt trick til en kedelig bordherre (hvis han da ikke er single). Spørg hvordan han har mødt sin mand eller kone, og pludselig kan man bag en ellers kedelig facade pludselig se en forelsket mand. Den virker hver eneste gang.
Jeg synes nogle gange, det kan være sært at anbefale koncertanmeldelser, fordi det er noget, der ER sket, og aldrig kommer til at ske igen, og hvorfor skulle man så gide læse det, men i denne uge har noget af det allerfineste, jeg har læst, været Pernille Jensens anmeldelse af Thomas Helmigs koncert i Royal Arene i sidste weekend. Læs det uden at få våde øjne, hvis du kan. Det kunne jeg ikke.
Jeg vil også gerne anbefale både denne anmeldelse af Hjalmar Söderbergs bog ’Dr Glas’ og selve bogen. Jeg har jo som altid indført et købestop for bøger, men da jeg gik i Boghallen for at købe en gave til en veninde, endte jeg med at købe to til mig selv...
Håbløst tilfælde, men vidunderligt indkøb. Jeg er en fjerdedel inde i bogen, og den er fuldstændig fantastisk skrevet, hvert ord, hver sætning, hver side, hvert kapitel er en udsøgt nydelse. Hvis du også skal overtræde dine egne købestop, så køb denne bog.
Til allersidst. En opskrifter, fordi det er påske, og der er god tid til at lave mad, have gæster på besøg og bruge tid på måltider. Her er en samling af påskeopskrifter med alt i æg, frokoster og lam.
Som faste læsere vil måske kan gætte, vil jeg nu ikke følge nogle opskrifter på lammet, men gøre præcis som jeg (og resten af min familie) plejer at gøre og lave lammekølle med kartofler i ovnen.
- Skræl sygt mange kartofler, så mange du orker.
- Kom i bradepanden, drys med salt, lidt olie og rigeligt med citron (en citron pr. kilo kartofler vil jeg sige) og oregano (god kvalitet, gerne græsk), man kan også lægge hele fed hvidløg ned mellem kartoflerne (men ikke noget med at hakke eller endnu værre presse hvidløget, hele fed!) .
- Læg lammet ovenpå og steg til det er mørt, et par timer ved 200 grader. Lad lammet hvile kvarters tid, før du skærer ud. Giv eventuelt kartoflerne lidt grill imens, så de bliver sprøde imens. Hold øje!
- Man kan også intervalstege kødet ved at brune det godt af og så give det 20 minutter ved 165 grader, lade det hvile lige så lang tid, så ind igen i 20 minutter, lade hvile, før man tjekker temperaturen (gå efter 60 hvis den skal være rosa) og så giver 10 eller 20 minutter mere, hvis det ikke er varmt nok. og lad det hvile lige så lang tid igen, før man skærer ud. Kartoflerne er konstant i ovnen, mens lammet farer ind og ud. Lidt mere stressende men med et dejligt resultat.
- Tzaziki, hvidkålssalat med feta og retsina i rigelige mængder er dejligt til. Jo. Diskussionen om retsina smager godt kan man godt have. Bare ikke hos mig. Jeg elsker det.
Glædelig påske!
Mange hilsner