Kære læser!
Tillad mig at juble over vores store litteraturfest i går aftes. Hvor var det skønt efter to nedlukkede corona-år endelig at kunne holde en fest for modtagerne af Politikens litteraturpriser.
Lige nu sker der voldsomme ting ude i verden, men det skal ikke afholde os fra at hylde det vi holder af, og hvis der er noget der fremmer forståelse på tværs af lande og folk er det skønlitteraturen, som forcerer alle grænser, og som under nedlukningen sørgede for både fordybelse og tankeflugt.
Morten Pape modtog Politikens Litteraturpris 2021 for ’I ruiner’ og Marianne Larsen fik Frit Flet-prisen for sit mere end halvtredsårige virke i poesiens tjeneste.
Salen var fuld, folk så med hjemmefra via streaming og bandet Sidste Udkald spillede fire numre live. Fra scenen så jeg publikum næsten svæve efterhånden som aftenen skred frem. »På sådan en aften er I virkelig Politiken, som jeg elsker avisen«, var der en trofast læser, der sagde. Hun har holdt avisen i mere end fyrre år.
Mikkel Krause Franzen begrundede i sin bevægende tale til Marianne Larsen, hvorfor det er en hædersbetegnelse både at være »drømmer, idealist og tosse«, og så citerede han sit ’all-time yndlingsdigt’, som er fra Larsens digtsamling ’Der er et håb i mit hoved’ fra 1981, som hermed er givet videre:
»de skal skynde sig/ når de bærer deres fyldte tasker/ skal de skynde sig/ de kan næsten ikke/ de skal/ når de vågner om morgenen/ skal de skynde sig/ når de kommer ned på gaden/ når de bussen/ de skynder sig/ de har næsten ikke deres/ ansigter med/ varmen fra børnene/ de i al hast har båret ned ad gaderne og afleveret/ forskellige steder/ er forsvundet fra deres overtøj/ når de når fabrikkerne// når de langt senere igen får fri/ og skynder sig i alle retninger/ vender varmen fra børnene tilbage/ til deres overtøj// sådan længes de efter dem/ og alt muligt andet/ og de skynder sig// bussen kører ikke stærkt nok/ børnene venter sådan/ butikkerne lukker måske/ så bryder de ind/ og tager hvad de behøver af varer/ de selv har fremstillet/ og holder op med at spørge/ hvad det hjælper/ at de elsker nogen«.
Hvis du vil lære Marianne Larsen bedre at kende, har du her et link til vores interview med forfatteren i Bogfolk, vores podcast om litteratur: I 50 år har Marianne Larsen fornyet poesien, og alligevel er hun umiskendeligt den samme.
God læselyst!