Kære læser!
»Fortiden er aldrig forbi, den er end ikke fortid«, sagde den amerikanske forfatter William Faulkner.
Man får samme tanke, når man læser Dan H. Andersens monumentale værk ’Store Nordiske Krig’, næsten 1200 sider om kanonskud og blodsudgydelser. Store Nordiske Krig, som varede fra 1700-1721, er den længste krig, Danmark nogensinde har været med i, men kun få ved, hvad den gik ud på, selvom de to årtiers blodbad formede en ny verden, som trækker spor frem til i dag. Det var fordi Sverige tabte og Rusland vandt, at russerne for første gang fik adgang til Østersøen.
Værket blev rost til skyerne, da det udkom sidste år, og i den seneste udgave af Bogfolk trækker Andersen paralleller mellem krigen dengang og det der foregår i Ukraine lige nu.
»Vi har glemt hvad krig er, men nu er vi ved at genopdage det«, siger Andersen, som mener, at demokratiske og ellers fredelige samfund efter Ruslands invasionskrig har brug for at have en hård kerne, som er præget af villigheden til at udøve vold, dvs. af viljen til selvforsvar. Her er linket til samtalen i Bogfolk.
Faulkners pointe er jo, at det, der var engang, stadig virker stærkt ind på det, vi opfatter som vores nutid, og i disse år oplever man i litteraturens verden, at fortiden fortolkes på ny, og at nye aspekter af den hives frem og bliver brugt i nye forståelser af os selv.
To andre historikere, som har gravet sig dybt ned i fortiden, er David Graeber og David Wengrow. I ‘The Dawn of Everything: A New History of Humanity’ leverer de I følge vores anmelder Matthias Dressler-Bredsdorff et kontroversielt storværk og »en strålende anarkistisk og nærmest queer-agtig nyfortælling af den menneskelige forhistorie som en perlerække af fortrængte muligheder«. De to forfattere skriver i krydsfeltet mellem arkæologi og etnologi, og pointen er, at vores forfædre – måske – var meget mere vidende og kompetente, end vi har gjort dem til. »Kan det være, at vi indtil videre blot har udlagt fortiden i vores eget billede – og dermed overalt set os selv, det vil sige konger og undersåtter, undertrykkelse og ejendomslyst?«.
Spørger altså Dressler-Bredsdorff, som fremhæver, at vores forfædre tilsyneladende var i stand til at opbygge samfund, der svarede på andre behov end pengenes. Han glæder sig over et værk, der tør fortælle »en kontrahistorie om frihed, ligeværd og leg, som det kan indrammes til at handle om undertrykkelse, magtbegær og hierarki«. Her er hele anmeldelsen.
Franske Honoré de Balzac, en af litteraturens mest produktive ildkugler, er aktuel på dansk med en ny oversættelse af romanen ’Gamle Goriot’, et af hans hovedværker. Forfatteren omtalte selv sin samlede romanproduktion, omkring 90 romaer, under fællesbetegnelsen ’Den menneskelige komedie’. ’Gamle Goriot’ handler netop om de penge, som betyder alt i det kapitalistiske samfund: »Penge er livet«, siger Goriot og tilføjer: »Klingende mønt betyder alt«. Vores anmelder kalder romanen én lang analyse af den sætning. Du kan læse anmeldelsen her.
God læselyst!