Kære læser!
Hvornår har du sidst læst en oversat roman? Ikke en norsk eller svensk krimi eller endnu en poetisk udgivelse af islandske Jon Salman Stefansson, som alle elsker, men en tysk roman oversat til dansk. Eller en italiensk, fransk, ungarsk eller japansk? Har du læst noget af Abdulrazak Gurnah, som fik Nobelprisen sidste år?
Ifølge statistikken er det sikkert et stykke tid siden. Og nej, du har nok ikke læst Gurnahs nu til dansk endeligt oversatte seneste romaner. Vi danskere knuselsker dansk litteratur og vender ryggen til det fremmede, kunne man læse i avisen for nylig.
»Vi læser hellere vores egen nationale litteratur, end den, der kan give os indblik i det, der rører sig i den store verden. Antallet af bøger med oversat skønlitteratur falder. Vi er inde i en ny Biedermeier-periode«, udtalte en forlagschef.
Tallene er ret dramatiske. Ifølge Kulturministeriets Bogpanels seneste rapport fra 2021 er antallet af udgivelser af oversat litteratur herhjemme faldet med 23 procent siden 2018. I Norge er tallet endnu større: Her er omsætningen på den oversatte litteratur faldet med hele 44 procent fra 2015 til 2020, også i Sverige falder andelen af oversat litteratur.
Udviklingen er ærgerlig fordi der er så meget fantastisk god litteratur ude i verden, men måske er udviklingen simpelthen udtryk for hvor meget fiktion fra udlandet vi rent faktisk kan rumme? I perioden hvor mængden af oversat litteratur er faldet er vores forbrug af serier fra streaming-tjenesterne vokset eksplosivt. Skal man se filmatiseringen af Elena Ferrantes Napoli-kvartet eller læse den? Du kan læse hele Birgitte Kjærs feature om den oversatte litteraturs deroute her.
Læse, se – eller lytte? Det er efterhånden syv år siden vi søsatte Bogfolk, Politikens podcast om litteratur.
I den seneste udgave taler jeg med seniorforsker og historiker Erik Gøbel om Danmarks fortid som slavenation. Danmark er et lille land, men en stor søfartsnation og engang var vi ivrigt engageret i slavehandel. Søfartseventyret, som for slaverne var et mareridt, begyndte under Chr. d. 4 som sendte sejlskibe til Trankebar i 1618.
Siden sejlede danske skibe på farvandene mellem Asien, Afrika, De vestindiske øer og Danmark. De hjembragte bl.a. sukker, kaffe, te, krydderier, porcelæn – og sejlede altså også med slaver.Men hvordan foregik slavehandlen egentlig? Hvordan var livet ombord på skibene og hvordan skal vi i vore dage forholde os til vores fortid som slavenation? De spørgsmål svarer historiker Erik Gøbel på i denne uges udgave af Bogfolk. Han har skrevet bogen ’Under sejl’ og er specialist i den danske søfarts- og koloni-historie. Her er linket til Bogfolk med Erik Gøbel.
God læse- og lyttelyst