Kære læser
Tom Cruise og hans unge wingman, Rooster, spillet af Miles Teller, sidder på et tidspunkt i den nye film ’Top Gun: Maverick’ i et gammelt fly, et kampfly fra dengang Tom Cruise som Maverick spillede med i den første ’Top Gun’ fra 1986. Rooster spørger, vantro, hvordan de skal få sådan et gammelt skrummel i luften.
Det er også det spørgsmål, Tom Cruise har stillet sig selv under pandemien. Hvordan får jeg luft under filmbranchen, biografernes og filmkunstens vinger, igen? Det er Tom Cruises store redningsprojekt, som i år falder sammen med filmfestivalen i Cannes’ store redningsprojekt: Hvordan sikrer den sin egen relevans, sin egen status som verdens førende festival efter have været i knæ på grund af pandemien og et stadig øget pres fra tv-serien som fortælleform og streamingtjenesten som distributionsform? Det har jeg skrevet en kommentar om her.
Her kan du læse om åbningen i år og læse min slentren gennem festivalens historie.
Cannes. Still fra filmen 'Triangle of Sadness'.
Festivalen åbnede tirsdag aften, 17. maj, og siden onsdag morgen er der hver dag blevet vist to film fra hovedkonkurrencen. I dag, lørdag, er der premiere på Ruben Östlunds ’Triangle of Sadness’ og Cristian Munguis’ ’R.M.N’. Begge instruktører er tidligere Cannes-vindere og seriøse bejlere til at hjemtage palmerne igen.
Ruben Östlund fører sig godt frem i medierne i dag med hug til dansk film. Der er to svenske film i hovedkonkurrencen, ud over Östlunds film også ’Boy from Heaven’ af Tarik Saleh, og så strides der videre mellem danske og svenskere, hvem der kan tælle Ali Abbasis ’Holy Spider’ tilhørende sig. Östlund og svenske og internationale medier, mener at han er svensk, men den iranskfødte instruktør er flyttet til Danmark og har fået dansk pas, så ... Hvorom alting er, så siger Östlund i dag, at det er svenskerne, der har taget over. Danskerne er dårlige til at lave film: »De gör konventionell, tråkig storytellingfilm«, siger han til Kulturnyheterna. Se klip her.
George Millers 'Three Thousand Years of Longing' tager livtag med selve menneskets behov for meningsfulde, afrundede historiefortælling. Tilda Swinton og Idris Elba spiller hovedrollerne.
I dag drak jeg eftermiddagsinterviewkaffe med Tilda Swinton, der er i Cannes, fordi George Millers ’Three Thousand Years of Longing’ bliver vist uden for konkurrence. Det er en fortælling om en litterat med speciale i myter og legender, der på en konference i Tyrkiet falder over en flaske, der har en ånd i. Ånden er Idris Elba, og så sidder de ellers på et hotelværelse og fortæller historier, som var det ’1001 Nat’. Men mest historier om historiens natur, og hvordan mennesket grundlæggende har behov for historiefortællingen for at få verden til at hænge sammen – og for selv at hænge sammen. Det har mange filmskabere i de første fem dage af konkurrencen beskæftiget sig med.
I 'The Eight Mountains' søger to barndomsvenner efter mening og sammenhæng i livet på hver deres måde.
’The Eight Mountains’ af Van Groeningen & Vandermensch handler om to unge mænds forsøg på at finde mening i henholdsvis kunsten og naturen. Det samme ses til dels i James Grays personlige ’Armageddon Time’ om en jødisk og en sort dreng, der drømmer om at blive kunstner og astronaut i 1980’ernes New York. Den russiske ’Tchaïkovsky’s Wife’ af Kirill Serebrennikov handler derimod om en kones kærlighed til kunsten og deraf en altopslugende kærlighed til kunstneren bag.
Der findes en drøm om mening gennem kunsten, der aktivt behandles og diskuteres i flere af filmene her i Cannes i år. Og en længsel efter historier. Foreløbig har Tom Cruise fået luft under sine vinger. Når de 21 film i hovedkonkurrencen er vist og Guldpalmen delt ud 28. maj, får vi se, om festivalen i Cannes også flyver flot.