Tom Cruise og hans unge wingman, Rooster, spillet af Miles Teller, sidder på et tidspunkt i den nye film ’Top Gun: Maverick’ i et gammelt fly, et kampfly fra dengang Tom Cruise som Maverick spillede med i den første ’Top Gun’ fra 1986. Rooster spørger, vantro, hvordan de skal få sådan et gammelt skrummel i luften.
Det er også det spørgsmål, Tom Cruise har stillet sig selv under pandemien. Hvordan får jeg luft under filmbranchen, biografernes og filmkunstens vinger, igen?
Dét er Tom Cruises store redningsprojekt, som i år falder sammen med filmfestivalen i Cannes’ store redningsprojekt: Hvordan sikrer den sin egen relevans, sin egen status som verdens førende festival, efter have været i knæ på grund af pandemien og et stadigt øget pres fra tv-serien som fortælleform og streamingtjenesten som distributionsform?
Tom Cruise og Cannes er måske ved første øjekast et umage par, men den yngre popstjerne tilgives altid den brede succes i sin alderdom, hvilket 59-årige Cruise er i, selv om han her på den røde løber i Cannes så ud, som om det kun var et par dage siden, han lavede den første ’Top Gun’. Det umage par bindes sammen af deres fælles mål, og én ting kan cineaster på tværs af udtryk, Hollywood eller europæiske art cinema, blive enige om: Den store oplevelse i biografen er noget, de vil gå langt for at kæmpe for, inklusive at bruge penge på at sende promoverende krigsfly ind over en festival, der erklærer sig mod krig og har sparet en del papir og tasker væk ... af hensyn til ... klimaet.
