Guldpalmen 2022 ved den 75. filmfestival i Cannes går til ’Triangle of Sadness’ af den svenske instruktør Ruben Östlund. Prisen blev uddelt lørdag aften kl. 21.45.
Den danske film ’Holy Spider’ modtog også hæder i form af prisen for bedste skuespillerinde, der gik til iranske Zar Amir Ebrahimi, som spiller rollen som en journalist, der forsøger at opklare sagen om en religiøst motiveret seriemorder i Iran.
Priserne er valgt af jurypræsident Vincent Lindon og hans otte andre jurymedlemmer: instruktørerne Joachim Trier, Ladj Ly, Jeff Nichols, Asghar Farhadi og Rebecca Hall og skuespillerne Deepika Padukone, Noomi Rapace, Jasmine Trinca.
Der var 21 film i hovedkonkurrencen i år, blandt dem film af anerkendte instruktører som David Cronenberg, Park Chan-wook og Claire Denis og flere tidligere Guldpalme-vindere som Cristian Mungiu og Dardenne-brødrene. Men det var altså Ruben Östlund, der vandt – og det er altså anden gang.
