Der er ikke noget, der helt matcher den, Guldpalmen, som uddeles som kulminationen på Cannes Film Festival, der begynder 17. maj og slutter med galla 28. maj. Oscarstatuetten er den store, magtfulde pris. Guldpalmen er den kunstnerisk fine.
De kommende dage vil tusinder af filmskabere, filmkøbmænd og filmkritikere valfarte til Croisetten, den to kilometer lange boulevard langs kysten i Cannes, hvor festivalpalæet ligger, og de 24 berømte trin med rød løber befinder sig.
Det er her, talentfulde filmskabere bryder igennem til hele verden ... eller knækker. Og det er her, dem, der manifesterer sig, kan vende tilbage igen og igen for at blive hyldet af hele verden, for Cannes Film Festival har, siden den første gang uddelte sine priser i 1946, udviklet sig til den bredt betragtet bedste filmfestival i verden – som stedet, hvor alle vindere bliver en evig del af filmhistorien.
Mens du læser dette, er jeg formodentlig allerede i fuldt firspring på Croisetten med et fast greb om min presseakkreditering, der skal bringe mig gennem 12 dage med 21 hovedkonkurrencefilm og mange, mange flere film og begivenheder rundt om. Jeg er allerede spændt på meget mere, end jeg kommer til at kunne nå at se, men her følger en række nedslag i det, jeg ser frem til.
