Han gik forventeligt ret amok på scenen i glædesrus, da han fik overrakt Guldpalmen lørdag aften.
Ikke engang Ruben Östlund selv kan have troet på, at han ville stå med den i favnen igen i år, kun fem år efter han fik den for ’The Square’. Og så for en film, ’The Triangle of Sadness’, som delte anmelderne, var elsket og fik decideret knubbede ord med på vejen. Det er ikke for meget sagt, at den engelske avis The Guardian hadede den og syntes, den var tung i røven og formløs.
Ruben Östlund er stor i slaget, meget lidt svensk. I den første Cannes-uge gjorde han sig bemærket ved i et svensk videointerview at sige, at danske filminstruktører var overvurderede og inderligt forudsigelige, og filmen, han selv præsenterede, var upassende og højlydt og skinger og helt igennem bare for meget. ’Maksimalistisk’ er tilsyneladende det nye udtryk for et tonefald, der stiger i frekvenser, som vist kun ellers hunde kan høre.
Politiken havde lejlighed til at tale med den 48-årige svenske filminstruktør i Cannes, inden han fik sin pris, og mens han og filmholdet stadig planlagde, hvordan de skulle skride op ad den røde løber til gallapremieren dagen efter.
