Det føltes helt forfærdeligt at sidde i salen lørdag aften og se Ruben Östlunds jury give årets Guldpalme til den forkerte film – efter min mening altså.
Instruktøren Justine Triet bliver den blot tredje kvinde, der modtager Guldpalmen, så det er godt – og tyske Sandra Hüller i hovedrollen er som altid helt fænomenalt dygtig, men filmen står ikke mål med Guldpalmens historie og status og da slet ikke, når der var bedre film iblandt de 21 i hovedkonkurrencen at vælge mellem.
’Anatomy of a Fall’, der på fransk hedder ’Anatomie d’une chute’, er en fin film, et tænksomt retssalsdrama, hvor Hüller spiller en succesfuld forfatter, hvis mindre succesfulde forfattermand falder ud ad et vindue og dør. Var det mord?
Filmen bevæger sig ad flere parallelle spor i den juridiske proces, der afslører både misogyni og diskussioner om forholdet mellem forfatternes fiktion og virkeligheden og dermed større spørgsmål om sandhed og de perspektiver og fordomme, vi dømmer ud fra – i retssager og bare hinanden.
