0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lars Hansen
Arkivfoto: Lars Hansen
I denne weekend skulle festivalen Bloom om natur, kunst og videnskab have fundet sted i Søndermarken. Men festivalen lever videre i digitalt format. Arkivfoto: Lars Hansen
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen Hjemmefra: Tilbage til hverdagen

Ibyen guider dig til kulturelle fix i en coronatid.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Det er med blandede følelser, at vi sender dig denne fredags nyhedsbrev. For hverdagen er så småt på vej tilbage, og derfor er det sidste gang, at du modtager Ibyen Hjemmefra.

Vi har nydt at servere vores bedste tips til dine coronahjemmedage med takeaway, virtuelle kunstudstillinger og onlinefestivaler, men omvendt er det også opløftende, at vi ser ud til at gå en lysere fremtid uden corona i møde.

Fremover modtager du kun nyhedsbreve hver mandag, og selv om vi kommer til at savne Ibyen Hjemmefra, håber vi altså ikke, at vi får brug for at sende dig karantænetips i alt for lang tid endnu. Så skal vi ikke lige gøre en fælles indsats for at holde anden bølge fra døren?

Her får du vores anbefalinger til din hjemmeweekend.


Hør!

I denne weekend skulle festivalen Bloomhave sat fokus på natur, kunst og videnskab i Søndermarken på Frederiksberg. Du kan nok gætte dig til, hvorfor festivalen er blevet aflyst, men det er nu annonceret, at Bloom lever videre med video og podcast på nettet. I dag har de taget hul på første del af det digitale program, hvor Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, fortæller hvordan menneskets dominans af jorden gør os sårbare overfor virusser, der hopper fra vilde dyr til mennesker og husdyr. Det sker lige her, hvor du kan gå på opdagelse i naturen og videnskabens verden med ugentlige videoer i maj og juni, indtil det fulde program udfoldes i august.


Smag!

Supermarkedskæden Irma har lagt sig i førerselen for at hjælpe de små producenter under corona, og denne gang er det med seks såkaldte hjælpepakker, der har fået navnet ’Tænk Småt’. Her får du lokale delikatesser som økologisk æblevin fra Skærsøgaard, honning fra Bybi og fermenteret te fra København Kombucha i pakker til eksempelvis »den sunde start« eller »de lyse nætter«. Hjælpepakkerne, der sælges helt uden fortjeneste for Irma, så det kommer både dig og producenterne til gavn, koster mellem 200 og 500 kroner og kan købes i din lokale Irmabutik eller bestilles på nettet.


Se!

Vidste du, at Sydhavn Station ud over at være en trafikåre også er et galleri for samtidskunst? Siden 2012 har du kunnet opleve kunst på farten i togstationshallen, og har du ikke allerede været forbi, er det på tide, at du lader din næste togtur stoppe i Sydhavn. Under corona har udstillingsstedet været lukket, men nu er det endelig blevet muligt at opleve igen. 4 ad gangen kan man besøge udstillingerne, der lige nu har Anders Christian Eriksen, Line Finderup Jensen, Heidi Nikolaisen og mange flere på plakaten. Læs mere her.


Fest!

I weekenden skal »kulturen genstartes sammen«, når Reffen i samarbejde med Broadkarsten, Gespenst, Heartbeats og Music For Dream inviterer til digital fest streamet direkte fra Refshaleøen til din skærm. Her har de skruet et 12 timer langt musikprogram sammen til dig, hvor der vil være livekoncerter samt navne som Le Gammeltoft, Mashti og Karsten Loud (ja, ham der på uheldig vis deler navn med radiokanalen) bag dj-pulten. Find hele line-uppet, og lyt med her.


Hav en skøn weekend!

Fik du læst?


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden