Kære læser,
I morgen slår Danmark måske sin 51 år gamle varmerekord, når vejrudsigten flere steder i landet lover 36 grader.
Det kom lidt bag på mig, hvor gamle de fleste af vores varmerekorder er. Majrekorden er for eksempel fra 1892.
Jeg fik forklaringen af DMI’s Martin Stendel: Varmerekorder i Danmark bliver altid, uden undtagelse, slået, når vi har den type vejr, som nu giver det sydlige Europa med Frankrig som centrum ulidelig hede. Omega-blokering, som vejrtypen kaldes, låser højtrykket fast, og efterhånden som jorden bliver varmet op, stiger temperaturen. Søndenvind bærer så en bid af varmen op til os, men turen over havet sørger for at køle luften så meget ned, at vi ikke når op på Sydeuropas endnu mere smeltende hede.
Nu sætter de globale havtemperaturer også rekord efter næsten to års pause, hvilket jeg håber at nå at skrive en artikel om inden weekenden. De høje havtemperaturer medvirker til, at vores temperaturrekord på 36,4 grader fra 1975 måske bliver slået.
Men uden drivhusgasser i atmosfæren havde Europa aldrig kunnet opleve de temperaturer, som nu gør det ulideligt at bevæge sig udendørs og svært at komme af med kropsvarmen indendørs uden aircondition i landene syd for os.
Det fastslår et nyt studie med verdens mindst overraskende konklusion. For vi ved det jo godt. Vi vælger bare at lukke øjnene for, at det er vores forbrug, inklusive de flyrejser, som vi lige om lidt begiver os på sommerferie med, der er årsag til heden.
Som professor Friederike Otto, der har gjort den type af attribution studies til sit varemærke, siger:
»Forskere som jeg begynder at lyde som en plade, der er gået i hak. Vi giver de samme citater år efter år som reaktion på, at den ekstreme hede igen er blevet varmere. Ja, det er klimaforandringer. Ja, det er vores skyld. Nej, det er ikke El Niño. Ja, vi har løsninger. Nej, vi implementerer dem ikke«.
Og det værste af det hele: På forskernes onlinepressemøde, som jeg fulgte i går, var de krystalklare om fremtiden: Allerede om 20 år kan somre som denne være det normale, og længere ude i fremtiden vil de blive betragtet som kølige, medmindre vi naturligvis sænker vores udslip af drivhusgasser dramatisk. Men det tyder intet på, slet ikke rekordstemningen i Københavns Lufthavn.
Her er et udvalg af vores artikler om hedebølgen:
- Det er vores egen skyld: Uden udslip af drivhusgasser var hedebølgen i Europa aldrig blevet så varm
- Der skal et helt specielt fænomen til for at slå danske varmerekorder. Det har vi nu, og lørdag kan det ske
- Varmerekorder for juni falder på stribe i Europa
- Hedebølgen har sat franskmændene i »paniktilstand«
- 42 grader. Forbud mod alkohol udendørs. Advarsler på stribe: Sådan rammer hedebølgen Europa
- En ny omega-blokering er ved at tage form med hede temperaturer over Vesteuropa
- Københavns Lufthavn forventer ti millioner sommerrejsende
Vi har desuden lynindspillet en særudgave af ’Du lytter til Politiken’ for at fortælle om baggrunden for det varme vejr.
Danmark har nu under én procent chance for at nå sit vigtigste klimamål
Det er så længe, siden jeg skrev dette nyhedsbrev, at jeg nær havde glemt den to uger gamle historie om det danske klimamål, som ikke bare hænger i en tynd tråd, men i praksis bliver umuligt at indfri uden nye initiativer. De er vel at mærke ikke at finde i grundlaget for danmarkshistoriens grønneste regering, som den ynder at kalde sig.
Chancen for at nå det vigtigste klimamål om i 2030 at sænke CO2-udslippet med 70 procent sammenlignet med 1990 er nu under én procent, konkluderer tænketanken Concito. Det er et fald fra 20 procent sidste år.
»Allerede for to år siden sagde vi til regeringen, at den skulle have en buffer, så der var noget at arbejde med, når tingene begynder at falde fra hinanden«, påpeger cheføkonom Torsten Hasforth, Concito.
I det forløbne år har det vist sig, at CO2-fangst og -lagring (CCS), som Aalborg Portland netop er blevet tildelt 16 milliarder kroner til, leverer væsentligt færre reduktioner end ventet. Desuden går det langsommere med at tage landbrugsjord ud af drift og omlægge den til natur og skov. Det gælder også de mest klimaskadelige lavbundsjorde.
Regeringen gemmer kvælstofhammeren i skuffen et ekstra år
Jeg havde travlt i sidste uge med blandt andet interviews med et par af de nye ministre. Det blev til en artikel om, at miljø- og fiskeriminister Maria Reumert Gjerding lover et opgør med trawl i naturbeskyttede områder og med muslingeskrab i vores sårbare fjorde.
Maria Reumert Gjerding kom fra Danmarks Naturfredningsforening, hvor hun forhandlede Den Grønne Trepart. Og hun havde dårligt sat sig i stolen, før regeringen fik hendes tidligere arbejdsgiver op i det røde felt.
For ministeren med ansvaret for Den Grønne Trepart, Christian Rabjerg Madsen (S), har opgivet allerede i 2027 at få udledningen af kvælstof fra landbrugets gylle og kunstgødning ned på et niveau, så vores fjorde og indre farvande på sigt kan komme af med den blævrede mudderbund, fedtemøget og de gentagne iltsvind. Den øvelse er nu udsat til 2028.
Truslen om øget regulering, altså hårdere krav til landmænd om at nedbringe forbruget af gødning, kaldte tidligere miljøminister Magnus Heunicke (S) for kvælstofhammeren.
»Man tager i hvert fald ikke den store hammer op af skuffen i 2027. Det er superskuffende, at politikerne ikke har mulighed for at bruge det værktøj«, siger Emma Sander Poulsen fra Naturfredningsforeningen.
Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det umuligt både at indføre en ny reguleringsmodel 2027 og samtidig stramme den, fordi landbruget ikke kan nå at tage tilstrækkeligt mange marker ud af drift og nedbringe udledningen af kvælstof på den måde.
Danske have er blevet 2,2 grader varmere. Nu slår forskere alarm for vandmiljøet
Apropos vandmiljøet, tager de nuværende planer for rent vand i fjordene ikke hensyn til, at netop i Danmark stiger temperaturen i vandet hurtigere end i luften. 2,2 grader fra 1980 til 2024 for at være nøjagtig.
Den stigende vandtemperatur gør det endnu sværere at få livet tilbage i de nødlidende fjorde og indre farvande. Det varmere vand sætter turbo på algernes vækst og alle de øvrige processer, der fører til iltsvind. Desuden falder vandets indhold af ilt med fem procent, hvis temperaturen stiger to grader.
Det varmere vand betyder, at havet kan tåle endnu mindre kvælstof, hvis det skal have en chance for at blive rent, så vi kan få det fine sand, ålegræsset og fiskene tilbage. Men det tager de krav til at reducere udledningen, som Christian Rabjerg Madsen nu har udskudt, ikke hensyn til.
»Vi skal i hvert fald op på det dobbelte«, siger førsteforfatteren til den videnskabelige artikel, professor Erik Kristensen fra SDU, om reduktionerne.
Samira Nawa (R) lover en akutplan for elnettet, som ifølge kritikerne minder mere om en plan, der gør det lettere at være statsejet elselskab.
Har den nye klimaminister en plan for danskernes elnet eller blot for statens eget elselskab?
Jeg har endnu ikke mødt den nye klima- og energiminister, Samira Nawa (R), efter at hun blev udnævnt til posten, men det har to af mine kolleger. I et interview fortalte ministeren dem om den akutplan for det pressede elnet, som regeringen nu søger opbakning til. Planen skal gøre det muligt for Energinet at prioritere i den lange kø af kunder, der gerne vil kunne trække mere strøm. Som mine kolleger formulerede det, skal elbiler kunne sættes før datacentre.
Det er også grotesk, at for eksempel Lidl skal vente på strøm til at udskifte dieselosere med ellastbiler, at Odsherredsbanen ikke kan få strøm til at oplade sine kommende batteritog, og at et svensk busfirma foreløbig venter med at gå over til eldrift på grund af det pressede elnet.
Men jeg hælder umiddelbart til at være enig med direktør Lars Bonderup Bjørn fra den jyske energivirksomhed Ewii, som på Linkedin konstaterede, der ikke er tale om en akutplan for samfundet, men en plan, som vil gøre det enklere at være Energinet, det statslige selskab, der driver højspændingsnettet.
Hvad samfundet derimod først og fremmest har brug for er, at elselskaberne, ikke kun Energinet, får krav om nye produkter, som vil udnytte den store hovedpart af døgnets timer, hvor der faktisk er plads på elnettet. Og at de åbner for, at virksomheder både kan bygge deres egne net og deles om adgangen til fællesnettet. Det håber jeg også, at vi får skrevet mere om i løbet af sommeren.
Længere ned i nyhedsbrevet har jeg lagt links til flere af vores artikler og debatindlæg om klima, natur og miljø. Der er blandt andet en kronik af en boomer, som siger undskyld til den unge generation for at have efterladt den med klimakollaps og masseuddøen. Der er en analyse af Lotte Folke, som om lidt skifter fra debatredaktør til kulturredaktør på Politiken. Hun udpeger bogen, der ændrede samtalen om grisene i de danske stalde.
Et andet indlæg fra hendes efterfølger som debatredaktør, Susan Knorrenborg, beskriver med skøn ironi, hvordan skænderier druknede forsøget på at sikre hendes sommerhusområde mod stormflod. Dertil kommer et kort indlæg fra en ung kvindelig landbruger, som i debatsporet har fået Politiken-læserne op i det røde felt.
Tak for at læse med og husk at tage samme forholdsregler i varmen i morgen, som hvis sommerferien går sydpå.