Kære læser
Tidligere var det forbeholdt kolde og blæsende vinternætter, men allerede sidste år skete det også midt på dagen de fineste sommerweekender: Strømmen blev gratis, eller prisen blev endda negativ, så der kom penge på kontoen ved at tænde for kontakten.
De almindelige elkunder lægger næppe mærke til det. For dem fylder afgifter til staten og elselskaberne langt mere end den rå strømpris. Men den gratis strøm er en konsekvens af verdens største klimasucces: De konstante og enorme prisfald på solceller, der er skudt op på markerne som paddehatte.
Prisfaldene fortsætter, og de vil betyde, at strømmen i alle dagtimer med solskin om få år bliver gratis. Intet kan stoppe solcellernes vækst, som du kan læse i Lars Dahlagers gennemgang af solenergiens sejrsmarch. I 2030 vil solceller levere 20 procent af verdens strøm, en firedobling i forhold til i dag. I 2050 kommer op til halvdelen af strømmen fra solceller.
.
58 procent af Danmarks havbund har været trawlet. Det er en katastrofe for klimaet
Lars Dahlager har også skrevet den artikel, som i sidste uge fik mig til at spærre øjnene allermest op. Den handler om en ny opgørelse fra DTU Aqua, som viser, at over halvdelen af den danske havbund, 58 procent, har været påvirket af fiskernes bundtrawl de seneste 13 år. Det er ganske vist en lang periode, men forskningen viser, at havbunden kan være utroligt længe om at komme sig.
»Bunden ligner bogstaveligt talt en pløjemark«, som seniorforsker på Aarhus Universitet Jørgen L.S. Hansen siger om bundtrawl.
Det er naturligvis en katastrofe for de dyr, som skal leve på havbunden. Men det går også ud over klimaet. For trawlene hvirvler enorme mængder af CO2 op i vandet, hvilket bidrager til, at det bliver mere surt. Et nyt studie, som Ingeniøren har omtalt, viser, at i løbet af et års tid er mellem 55 og 60 procent af drivhusgasserne fra havbunden frigivet til atmosfæren. 370 millioner tons årligt bliver det til alene fra verdens trawlere.
.
Muddermonstret i Randers
Selv har jeg mest beskæftiget mig med jordskreddet hos Nordic Waste i Randers. Det har både Politiken og alle andre medier bragt så mange artikler om, at jeg er tæt på kvalmegrænsen.
Alligevel graver jeg lidt videre i muddermonstret. Både fordi det virkeligt er enestående, at en så stor bunke forurenet jord, boremudder, havneslam og restprodukt fra Aalborg Portland er i skred. Og fordi det rejser spørgsmål om, hvorvidt vores miljølovgivning og den måde, vi forvalter den på, duer.
Lige nu prøver jeg at finde ud af, hvad der egentlig er sket med det vand, som i fem år er regnet ned på jorden og har samlet sig i den gigantiske lerskål, som Nordic Waste udgjorde, inden jorden begyndte at skride. Jeg håber også at få svar på, hvor slemt forurenet jorden egentlig er. Men ingen af delene har været lette at gennemskue, hvilket i sig selv undrer mig. For er det ikke netop, hvad en miljømyndighed skal have overblik over.
Til forsvar for Randers Kommune skal naturligvis nævnes, at da først mudderet begyndte at skride, og Nordic Waste skred fra pladsen, fik den rigeligt at gøre med at redde den lokale Alling Å fra pløret. Nu kan vi krydse fingre for, at kommunens rådgiver, Cowi, har ret i vurderingen af, at skreddet er ved at klinge af.
Efter min mening bliver der skrevet og sagt en frygtelig masse både sludder og selvfølgeligheder i medierne om Nordic Waste. Men vurder selv, om jeg er bedre eller værre end mine kolleger, ved at lytte til vores to podcasts: Den første optog vi, da jeg lige var kommet hjem fra Ølst Bakker i forrige uge. Den anden kom ud i går.
Jeg kan også anbefale vores tidslinje og denne lille explainer om jordskreddet. Vil du læse lidt af kritikken af kommunen, så er der denne artikel fra vores avisforside tirsdag.
Nu foreløbig ikke mere om jordskreddet. Inden jeg igen kaster et blik på en brøkdel af de tusindvis af sider med materiale om Nordic Waste, som Randers Kommune har offentliggjort, vil jeg gøre opmærksom på en kronik skrevet af to af DMI’s førende klimaforskere, Adrian Lema og Eigil Kaas. De argumenterer for at holde liv i målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, selv om det ser så godt som umuligt ud at leve op til det.
Tak for at læse med og kig gerne på de artikler og debatindlæg, jeg har lagt nedenfor. De har alle klima som omdrejningspunkt, også når det ikke umiddelbart fremgår af overskriften.