Kære læser

I sommer var jeg på en fem uger lang rejse med min familie til Sydamerika. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville arbejde og dermed ikke skrive nogen artikler fra turen. Men nogle gange er en oplevelse så stor, at man bare må fortælle andre om den.

Sådan havde jeg det, da jeg stod i den åbne bagerste togvogn og kiggede ud over det smukke peruvianske landskab. På Urubamba-floden, der snoede sig gennem landskabet, på de høje bjerge med sne på toppen. Der var flest turister på toget, men om bord var også Luis Velarde, som havde taget sine forældre med. De bor i området og har mange gange set det fine tog, men aldrig selv prøvet det. Nu skulle det være. »Min mor var lige ved at græde, da hun så toget«, fortalte han mig.

På samme rejse besøgte jeg det kæmpe Iguazu-vandfald på grænsen mellem Argentina og Brasilien. Sammen med min søn gik jeg helt ud på pontonbroen på den brasilianske side – og blev sjaskvåd. Men nu er der så meget vand i Iguazu-floden, at de ansvarlige for nationalparken har måttet lukke for adgang og pille rækværket af broen, så den ikke bliver smadret af vandmasserne.

God rejse- og læselyst