Kære læser,
Der er på en måde noget herlig sorgløst over den måde, danske politikere har brugt de sociale medier til at føre valgkamp.
De har ikke bare kanaliseret masser af tid og penge i gamle kendinge som Facebook og Twitter. Men Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, er ligefrem blevet udråbt til en slags ukronet konge af det kinesisk ejede TikTok (du kan se et TV2-indslag om det ved at klikke her). Men også Enhedslistens Rosa Lund er godt med på »#politiktok«. Sikke en nytænkning over for ikke mindst unge, der skal nås på nye måder.
Man der er også noget underligt, og måske endda naivt, ved denne ageren. For hvordan kan vores politikere den ene dag pege fingre ad Facebook og Mark Zuckerberg for at underminere demokratiet, for så den den næste dag at poste penge i hans foretagende?
Og hvordan kan politikerne den ene dag være bekymrede for børn og unges afhængighed af de sociale medier, for den næste dag selv at styrte ud i valgkamp på TikTok? Platformen er jo netop kendt for at øge denne afhængighed via algoritmer, der er indrettet til at holde børn og unge længst muligt på platformen?
Måske er det mest slående ikke, at politikerne søger ud, hvor vælgerne er. Det gør undertegnede jo også selv. Det mest slående er snarere, at politikerne ikke samtidig forholder sig mere aktivt og kritisk til en platform som TikTok. De rider lige som med.
Løsningen behøver jo ikke altid at ligge i deciderede sort/hvide-forbud mod den slags platforme, men i en regulering af dem. Det er lidt som med leverpostej: Vi pålægger producenterne gennemskuelige ingredienser og kan indføre forbud mod de mest skadelige af dem.
Piiiiinligt
I USA foregår der lige nu en ophedet debat om netop TikTok efter afsløringer af, at dets kinesiske moderselskab, ByteDance, har adgang til amerikanske brugeres data. Det er stik mod alle løfter.
»Hvis du er en voksen amerikaner, er det mere sandsynligt end usandsynligt, at Kina har stjålet dine data«, lød det ligefrem i juli fra den amerikanske FBI-direktør, Christopher Wray, der kaldte kinesisk spionage for »den største langsigtede trussel mod vores nations økonomisk vitalitet«
»Vi er kommet til et punkt,hvor FBI åbner en ny Kina-relateret sag om spionage hver 10. time», sagde han videre.
Du kan læse mere om det i den britiske avis The Guardian, der denne mandag (31. oktober) har en større artikel om sagen under overskriften »TikTok er blevet en global gigant. USA truer med at lukke den ned«. Den handler bl.a. om, hvordan amerikanske politikere fra begge sider af det politiske spektrum er klar til at gribe ind over for den kinesiske gigant.
I en Guardian-artikel søndag, »Hvad TikTok gør ved dit mentale helbred: ’Det er pinligt så lidt vi ved’«, påpeger den britiske avis, at vi ikke aner, hvordan TikTok påvirker en teenagers hjerne, selv om seks ud af ti af dem erklærer sig som daglige brugere.
Husker du Frances Haugen?
Til forskel fra andre sociale medier, der fremmer indhold med mange ’likes’ eller andre udtryk for engagement, så har TikToks hemmelige algoritmer fokus på at fremme indhold, der kan holde brugerne på platformen i flere minutter eller timer.
»Der har længe været bekymringer om den sundhedsmæssige påvirkning af vores mentale helbred fra sociale medier, og de er kun taget til i de senere år«, skriver The Guardian:
»I 2021 viste intern forskning fra Instagram, som (whistlebloweren, red) Frances Haugen lækkede, en voldsom mental sundhedspåvirkning fra foto-appen på dens teenagebrugere – herunder øgede spiseforstyrrelser blandt teenagepiger – og førte til udbredte krav om stærkere regulering«.
Tænk hvis danske politikere tog fat på den diskussion – måske endda på TikTok – i stedet for ureflekteret at køre med på vognen. For et land som Danmark, der bryster sig af et techdiplomati var det måske endda en ide at gå forud. Ikke bare med fordømmelser, men måske også løsningsforslag.
Vender Trump tilbage?
Lige nu er et af tidens andre store spørgsmål, hvad der sker på Twitter, efter at verdens rigeste mand, Tesla- og SpaceX-milliardæren Elon Musk, har købt platformen. Vender Donald Trump nu tilbage? Elon Musk har tidligere virket positiv over for det, og nu har han magten til det.
Svaret blæser fortsat i vinden, mens en stribe brugere truer med at ’emigrere’ til nye medier som »Mastodon« (du kan læse mere her). Indtil videre har Twitter dog igen blokeret den amerikanske racist Nick Fuentes, da han forsøgte sig med en ny Twitter-profil (læs mere her).
I weekenden understregede Elon Musk selv, at platformens hidtidige politik indtil videre er den samme. I et indlæg på Twitter skrev han, at firmaet først vil danne et ’indholdsråd’ med vidtfavnende synspunkter, inden han begynder at ændre i reglerne.
Men altså...reglerne over et af verdens mest indflydelsesrige medier afhænger nu af én mand, endda verdens rigeste. Og af én mand, der før har vist sig både uforudsigelig og politisk i sin ageren i forhold til bl.a. Ruslands krig mod Ukraine.
I krig med havdroner
Og nu til noget helt andet, som de siger på tv. Lad os tale lidt om krig.
Ruslands angrebskrig i Ukraine har understreget og forstærket nogle tendenser i den måde, krig føres på her i det 21. århundrede.
Her i weekenden kunne du på platformen »Understanding War«, der udgives af en amerikansk tænketank, læse, hvordan droner nu ikke bare bruges i luften, men også til vands. Om et angreb i lørdags mod den russiske sortehavsflåde hed det:
»Det russiske forsvarsministerium hævdede, at ukrainske styrker brugte syv ubemandede, maritime droner og ni ubemandede luftdroner til at gennemføre ’et terrorangreb’ mod Ruslands sortehavsflåde og civile mål i Sevastopol (på Krimhalvøen, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014, red)«, hed det.
Pointen her er ikke så meget det rimelige i den russiske invasionshærs anklager om ’terror’, men mere det med dronerne: Nu også til havs, og i samarbejde med droner i luften.
Drone-økonomien
Også Rusland betjener sig i stigende grad af droner, herunder af iranske Shahed 136-droner (på russisk omdøbt til »Geran 2«). Der er tale om ubemandede droner, der kan hænge truende i luften, indtil de får besked på at slå ned mod et mål, hvorefter de dykker og destruerer sig selv. Lige som en bombe eller missil.
»Kan iranske droner vende Ruslands krigslykke i den ukrainske krig«, spørger tænketanken European Council of Foreign Relations i en nylig analyse (læs den ved at klikke her).
Tænketanken svarer ikke klart. Men den fremhæver en analyse, der viste, at det for nylig ’kun’ kostede Rusland 135 millioner kroner at angribe Ukraine med en dronesværm, mens Ukraine måtte bruge 210 millioner kroner på sit forsvar. I denne dronekrig foregår der med andre ord også en militær-økonomisk udmattelseskrig.
Brugen af droner i krig blev for alvorlig udstillet i 2020, da Aserbajdsjan med stor succes brugte tyrkisk fremstillede droner i nabokrigen med Armenien. »I løbet af 44 dage, så vi hvordan verden blev forandret. Hvordan selve krigens væsen blev forandret«, skrev Politiken efterfølgende i en perspektiverende artikel, du kan læse ved at klikke her.
Et andet nybrud er, hvor afgørende amerikanske techgiganter som Microsoft, Google og Amazon er blevet for forsvaret af nationalstaten. Uden hjælp fra den kant var Ukraine måske allerede i februar blevet løbet over ende af russiske cyberkrigere, der angreb landets digitale infrastruktur, mens militæret forsøgte at bombe hovedstaden Kyiv i knæ med fysiske bomber (læs eventuelt mere her).
Gratis!
Tak for du læste med til den bitre ende. Tak i det hele taget for, at du læser dette nyhedsbrev, som du som altid er velkommen til at foreslå andre. Interesserede kan få helt deres eget eksemplar til den fordelagtige pris af nul kroner. Ja, du læste rigtigt: GRATIS. Bedre inflationssikring findes ikke. Tilmelding ved at klikke her (på fotoet ovenfor kan du se begejstrede abonnenter...)
Jeg ønsker dig en fantastisk uge og et forrygende folketingsvalg. Og indrømmet: Fotoet viser tilskuere til en stor e-sport-turnering. Jeg kunne bare ikke tøjle onkel-humoren.
Mange hilsener