0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hvad får amerikanske soldater egentlig lov til i Danmark?

Kære læser.

Overblikket handler i dag om

  • forsvarsaftalen med USA, som kan give amerikanske soldater uklare magtbeføjelser i Danmark
  • et nyindkøb i Forsvaret, der nu får 130 mandskabsvogne fra Finland
  • salget af Tesla-biler, som går nedad
  • kommuner, der ifølge miljøministeren ikke overholder forpligtelserne til at beskytte drikkevandsboringerne


Jens Dresling
Arkivfoto:: Jens Dresling

»Man fritager amerikanerne fra dansk kontrol – både i tjenesten og hvis de er i biografen«

En uklar aftale, der – måske, måske ikke – overlader vidtgående beføjelser til amerikanerne. Sådan lyder Institut for Menneskerettigheders syn på den lov, der snart skal besegle en dansk-amerikansk aftale om, at USA kan placere amerikanske soldater på tre danske flyvestationer: »Jeg synes stadig, den aftale er ret upræcis, og derfor overlader den potentielt ret store og uklare beføjelser til amerikanerne. I en aftale, der er uopsigelig i 10 år«, siger seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.

Allerede da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i december sendte et lovudkast i høring hos en række organisationer, påpegede Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar en række punkter, som medførte panderynker. Bl. a. er det uklart, hvilke magtbeføjelser de amerikanske styrker får over for danskerne: »Ministeriet skriver jo i høringsnotatet, at det kun er i forbindelse med nødret og nødværge, at amerikanske soldater må udøve magt over for danskere, men det står der ikke i selve aftalen med USA«, siger Kessing.

Han peger på, at aftalen dermed potentielt åbner for, at de amerikanske soldater også kan finde det nødvendigt at gribe ind over for danske demonstranter – fordi de måske i situationen må mene, at det er en ’nødvendig’ magt at gribe ind.


Heikki Saukkomaa/Ritzau Scanpix
Foto: Heikki Saukkomaa/Ritzau Scanpix

Forsvaret indkøber 130 mandskabsvogne og flere hundrede missiler

Det danske forsvar styrkes nu yderligere med mere materiel. Danmark køber i alt 130 pansrede mandskabsvogne til forsvaret for 1,9 milliarder kroner. Det er vogne, der leveres af den finske producent Patria. »Det her er et eksempel på et velfungerende nordisk samarbejde på forsvarsområdet. Det er helt afgørende i den nuværende sikkerhedspolitiske situation«, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om indkøbet. Et mindre antal af mandskabsvognene kan allerede leveres i løbet af 2025.

De pansrede mandskabsvogne skal både bruges til opbygning af kampkraften i den lette infanteribataljon og til den tunge brigade, der er den største militære enhed i dansk forsvar, og vognene skal både benyttes af infanteri- og ingeniørenheder som for eksempel kommunikation og ambulancer.

Danmark har også skrevet under på en indkøbsaftale om anskaffelse af franske Mistral-missiler, der skal bruges til hærens kommende kortrækkende luftværn. Det er sket i forbindelse med det danske kongepars tre dage lange statsbesøg i Frankrig.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Teslas salg i Danmark er faldet drastisk

Salget af nye Tesla-biler i Danmark blev mere end halveret i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024, viser tal fra Mobility Denmark. I årets første tre måneder blev der indregistreret 1.549 nye Tesla-biler her i landet mod 3.556 af slagsen sidste år. Det svarer til et fald på godt 56 procent. Faldet betyder, at Tesla blot var nummer 10 på listen over bilmærker i Danmark, der havde solgt flest biler i årets første tre måneder. I første kvartal sidste år lå den amerikanske elbilproducent nummer to på den liste.

Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation, FDM, vurderer, at der kan være flere faktorer, som har fået danske forbrugere til at vende Tesla ryggen. Det skyldes dels, at flere af selskabets modeller er aldrende. Derfor har mange ventet på en opdatering af den populære Model Y, som lanceres i disse dage. »Dernæst skyldes tilbagegangen også, at der er massiv konkurrence på elbilmarkedet, hvor konkurrenter har oppet sig med nye modeller, prisnedsættelser og bedre garantiforhold«, vurderer økonomen.

Derudover har der også været en negativ ’Elon Musk-effekt’, vurderer Dogru med henvisning til Teslas topchef, der er buldret ind på den politiske scene som en af de største støtter til USA’s præsident, Donald Trump: »Vi har fået en del henvendelser i vores rådgivning, hvor folk siger, at de gerne vil have rådgivning til at købe en elbil – det skal bare ikke være en Tesla. Den præcise effekt af det kan vi dog ikke måle«.


Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Heunicke melder 25 kommuner for brud på lov om sprøjtemidler

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil melde 25 kommuner for enten slet ikke eller kun i begrænset omfang at have beskyttet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder: »Det er dybt kritisabelt. Der er nul gode argumenter for at gamble med vores drikkevand, og jeg er forundret over, at 25 kommuner har ignoreret miljølovgivningen på bekostning af vores drikkevand«, siger han.

Et bredt politisk flertal vedtog i maj sidste år et lovforslag, der forpligtede kommunerne til at forbyde brug af sprøjtemidler i de sårbare beskyttelsesområder. Der blev fastsat en frist ved nytår for at arbejde med at indgå frivillige aftaler. Hvis en sådan aftale ikke var blevet indgået ved indgangen til i år, forpligtede kommunerne sig til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler senest 1. marts i år.

Tirsdag 1. april er fristen for tinglysning af kommunernes forbud udløbet, og mere end en fjerdedel af landets kommuner har fortsat ikke gjort nok for at forbyde sprøjtemidler nær drikkevandsboringer. I alt har 25 kommuner kun beskyttet mellem 0 og 19 procent af de boringsnære beskyttelsesområder, og af disse har 11 kommuner ikke beskyttet et eneste boringsnært beskyttelsesområde.



I dag spørger Bezzerwizzerquizzen: Hvilken stor plads foran Mao-mausolæet i Beijing blev i 1989 besat af studerende, der krævede mere demokrati i Kina?


DR SKAL GENTÆNKES:


AMERICANA:


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.