Kære læser
Du skal nu kun sove én gang, før det er tid til at fejre Grundloven. Men der er heldigvis rigtig mange ting, der kan holde dig vågen lidt endnu. Det kunne være højtalerne fra Københavns store gadefest Distortion, som netop er blevet skudt i gang. Men det kunne også være dette nyhedsbrev. I dag kommer det omkring noget, der ligner israelsk krigspropaganda i danske medier, betydningen af Henrik Sass’ forklaring i sagen om overgrebsmateriale, mangel på rent drikkevand i EU og fejden mellem en Instagram-profil og en filminstruktør.
God lille grundlovsdag, god Distortion eller god fornøjelse med nyhedsbrevet. Du vælger selv.
Danske medier bragte israelske annoncer midt i Gaza-dækningen
Det er »et klart udtryk for israelsk krigspropaganda«. Sådan lyder det fra Johan Farkas, der er adjunkt i medievidenskab ved Københavns Universitet og forsker i desinformation, som forleden stødte på en noget aparte israelsk annonce på Jyllands-Postens hjemmeside.
»Hamas lover at gentage massakren fra 7. oktober igen og igen«, stod der med rød skrift på et baggrundsbillede af Ghazi Hamad, et højtstående medlem af Hamas’ ledelse. Annoncen var købt gennem Google, hvor annoncører kan købe de annoncepladser, Jyllands-Posten ikke selv får solgt, på en slags auktion. Jyllands-Posten fortæller, at der ikke er nogen, der ser annoncerne igennem, da de købes i real time.
»For mig at se er det et tydeligt eksempel på en israelsk påvirkningskampagne målrettet den danske befolkning«, siger Johan Farkas.
Også TV 2 har bragt de israelske annoncer. Det overrasker Kim Andersen, lektor ved Center for Journalistik på SDU, som forsker i folks nyhedsbrug og tillid hertil: »I de her tider er troværdighed en af mediernes vigtigste valutaer. Og der er altså en risiko for, at den her model kan gå ud over mediernes troværdighed«, siger han.
Efter Sass’ forklaring: »Det har absolut ingen betydning i forhold til skyldsspørgsmålet«
Det har ingen betydning for skyldsspørgsmålet, hvis man som tiltalt i en straffesag forsvarer sig med, at man på eget initiativ gjorde det i en højere sags tjeneste. Sådan lyder det fra Nicolaj Sivan Holst, der er professor i strafferet ved Aarhus Universitet.
Politiken har ringet op for at forstå, om det gør nogen forskel for straffesagen mod Henrik Sass Larsen, at han, ifølge egen forklaring i B.T.-podcasten ’Q&CO’, har downloadet store mængder overgrebsmateriale med børn for at finde frem til »de skyldige« bag et overgreb på ham selv i 1969, da han kun var tre år gammel. Ifølge Sass Larsen forgreb en mand sig på ham på en grøn sofa og optog det på en video, som den tidligere socialdemokratiske minister mange år senere, i 2018, skal have modtaget i en mail.
Nicolaj Sivan Holst ønsker ikke at kommentere den konkrete straffesag mod Henrik Sass Larsen, men siger generelt: »Det har absolut ingen betydning i forhold til skyldsspørgsmål, om man så at sige har gjort det i en god sags tjeneste. Skyldsspørgsmålet handler i sidste ende om, hvad har man gjort objektivt, og om har man forstået, hvad man har gjort«.
Til gengæld kan motivet have en betydning, når der skal udmåles en straf i tilfælde af, at en tiltalt kendes skyldig, siger professoren.
- Henrik Sass forsvarer sig: Jeg modtog klip med seksuelt overgreb på mig selv
- Henrik Sass Larsen: Jeg fik dukken som en bonusgave
EU mangler drikkevand. En af årsagerne er nærmest absurd
Gamle utætte rør. Det er den helt lavpraktiske årsag til, at i gennemsnit 30 procent af drikkevandet i EU bliver tabt. Sådan lyder beskeden fra unionens miljøkommissær, Jessika Roswall, som fik Politikens korrespondent til at tabe kæben – og næsten vandglasset.
Det »kæmpe problem«, som den svenske miljøkommissær kalder det, bliver især tydelig på den baggrund, der er for tallet. Flere EU-lande klager over vandmangel og tørke. Grækenland har advaret om, at de kan stå uden vandforsyninger om to år, hvis det ekstreme vejr fortsætter som nu, og så sent som i sidste uge meddelte forsyningsselskabet Hofor, at københavnsområdet kan mangle rent drikkevand i 2040.
Tallene ser bedre ud herhjemme end i andre af EU-landene. Danmarks gennemsnitlige tab af drikkevand på grund af lækager i vandrør er 10 procent, mens det i Sverige er 30 procent og Bulgarien hele 60 procent.
Dansk filminstruktør går til modangreb på kendt Instagram-profil
En Instagram-profil, der beskriver sig selv som et »feministisk ekkokammer«, er mildest talt raget uklar med filminstruktøren Jonas Risvig.
Profilen hedder Krænkelseskulturellememes og har over længere tid underholdt sine følgere med opslag om politikere, mediefolk og kulturpersoner, og det er altså her, at Jonas Risvig har fået en tur i maskinen. Gennem hundredvis af opslag, som profilen for cirka otte måneder siden begyndte at videreformidle, kritiseres instruktøren blandt andet for at fremme usunde skønhedsidealer og for at overseksualisere unge piger.
Nu svarer Jonas Risvig så igen og truer med at sagsøge kvinden bag profilen for injurier, hvis ikke hun vil mødes til dialog.
I et opslag på Instagram skriver Krænkelseskulturellememes blandt andet følgende som sagen: »Denne shitstorm beviser mere end noget andet, hvor lidt kulturen er vant til kritik af magtfulde mænd, og understreger blot KKM’s eksistensberettigelse«.
- Læs også: Venstrefløjens hetz på sociale medier fortæller os noget foruroligende
- Klumme:Internettet har aldrig været så fordummende
Så er det Bezzerwizzertid: I hvilken tegneserie optræder de to detektiver Dupond og Dupont?