Kære læser
Her får du mandagens overblik.
Den tidligere socialdemokratiske politiker og minister Henrik Sass Larsen er i dag blevet dømt fire måneders fængsel, mens han frifindes for besiddelse af en barnedukke. Flere end 200 medier verden over gik sort for at protestere imod drab på journalister i Gaza og for åben adgang for pressen til området. Politiken går ikke i sort, men kaster i stedet lys over nedlukningen for at støtte budskabet.
Der er også nyt om årets undervisningspris og om de studievalg, der træffes. Og til slut handler det om Nordic Waste-skandalen, hvor en undersøgelse når frem til, at Randers Kommunes tilsyn med virksomheden var utilstrækkeligt.
Så faldt dommen over Henrik Sass Larsen
Fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af i alt 6.245 billeder og 2.247 filmsekvenser med børneovergrebsmateriale. Det blev resultatet, da Københavns Byret fældede dom over den tidligere socialdemokratiske toppolitiker. Derudover var han tiltalt for besiddelse af en barnedukke »konstrueret med et seksuelt formål for øje«, men den del af anklagerne blev han ikke dømt for.
Dommen var ifølge retsformand Søren Schou Frandsen blandt andet et resultat af grovheden i billed- og videomaterialet: »Der er rigtig meget, og der er også rigtig meget i den meget alvorlige ende. Af samme grund har vi ikke fundet grund til at gøre dommen betinget«.
Sass Larsen undskyldte, da han som tiltalt fik det sidste ord i retten inden domsafsigelsen: »Jeg vil gerne give en undskyldning til alle jer, der har været ofre for misbrug«, sagde han. Efter strafudmålingen tog han betænkningstid, inden han sammen med sin forsvarer Berit Ernst afgør, om han vil anke dommen til frifindelse eller formildelse. Det har han 14 dage til at overveje.
- Læs livedækningen: Sådan forløb dommens dag
- Første retsmøde i sagen om Henrik Sass:Da det sidste vidne kom, fik Henrik Sass Larsen det tydeligt dårligt i retten
- Læs også: Henrik Sass Larsen »går efter en frifindelse« med ukendt juridisk begreb
AFP’s globale nyhedsdirektør: »Hvis du hver dag er bekymret for, at du vil blive dræbt, er det en enorm byrde at bære«
Meldingen var ikke til at tage fejl af. Forleden fik det franske nyhedsbureau AFP et opkald fra en af bureauets freelancere i det isolerede og bombede Gaza. Nu var sulten også kommet til ham.
»Han havde tabt 30 til 40 kilo i de sidste tre måneder. Manglen på mad er virkelighed. Hungersnød og sult har for alvor bredt sig de seneste måneder, og det rammer også de freelancere, som arbejder for os. De må bruge en stor del af deres tid på at forsøge at få fat i mad til sig selv og deres familier«, fortæller Phil Chetwynd, AFP’s globale nyhedsdirektør, til Politiken.
AFP’s palæstinensiske freelancere arbejder under særdeles vanskelige forhold. Ikke nok med at de skal tage sig af deres familier. De skal også ofte skifte opholdssted på grund af krigen. Desuden er der kamp om den smule mad, der er, og de er trætte. Det franske nyhedsbureau AFP har omkring 1.700 journalister i over 150 lande. Og altså også freelancere i Gaza, der sender foto, video og tekst ud fra området. Og de er hver eneste dag i fare for at blive bombet, fordrevet eller ramt af sult, mens de rapporterer om ødelæggelserne og drabene for omverdenen.
- Krigen mod Hamas i Gaza:Følg liveartiklen om det, der sker
- Journalister i Gaza: »Drabene på vores venner og kollegaer skal ikke stoppe os fra at gøre vores arbejde og fortælle, hvad der foregår her«
De løftede øjenbryn stod i kø, da hun valgte at læse til lærer: »Folk tænkte: Nu tager hun et skridt nedad«
Politiken sætter med Undervisningsprisen fokus på den gode undervisning og hylder de lærere, der udfordrer og griber eleverne, får dem engageret og viser dem nye perspektiver.
Derfor har Politiken talt med to studerende, der har valgt lærerfaget til sent i deres karriere. 33-årige Anne Marie Tingleff Abildgaard trodsede mange løftede øjenbryn, da hun valgte at følge sin mavefornemmelse, mens 43-årige Julie Thunø fandt sin vej efter en svær start.
»Jeg vil møde de løftede øjenbryn ved at vise, at lærergerningen er rigtig vigtig. Jeg synes jo, at alle arbejdsløse med lange videregående uddannelser bør kunne supplere med nogle fag og komme ud og støtte de folkeskoler, der er under pres«, fortæller Anne Marie Tingleff Abildgaard.
»Det kan godt skræmme mig at skulle ud på en skole som helt ny lærer«, fortæller Julie Thunø. »Men det er jo bare om at springe ud i det. Jeg kan forstå, at tiden virkelig har ændret sig, og at børnene bliver pakket mere ind i bobleplast af forældrene. Men der har jeg allerede set, hvordan det kan betale sig at være lidt hård i filten som lærer. At man er nødt til at banke i bordet en gang imellem til forældremøderne og sige: ’Du er forælder, jeg er lærer’«.
- Studerende:De sagde, mit fag var »spild af karakterer«. Hvor tog de fejl
- Læs også:»Jeg er virkelig glad og rørt over prisen, men jeg hader at stå her«
Randers’ tilsyn i Nordic Waste-sag får kritik i advokatundersøgelse
Randers Kommunes tilsyn med jordrensningsvirksomheden Nordic Waste var kritisabelt og utilstrækkeligt. Det konkluderer en uvildig advokatundersøgelse af Elmann Advokatpartnerselskab, som er blevet offentliggjort mandag efter det store jordskred 19. december 2023.
Undersøgelsen er bestilt af byrådet i Randers i februar 2024. Det er hverken en endelig afgørelse eller dom. Advokaterne fra Elmann forholder sig ikke til Nordic Wastes eller søstervirksomheden DSH Recyclings ansvar i sagen. De tager heller ikke stilling til enkeltpersoners handlinger.
Advokaterne har blandt andet haft adgang til kommunens sagsbehandlingssystem og over 20.000 akter. De har desuden talt med 20 personer, nogle enkeltvis og andre fælles, i 16 interview. I rapporten konkluderes det indledningsvist, at jordskreddet er menneskeskabt og ikke en naturkatastrofe.
Dog var det ikke for nogen muligt at forudse skreddet i det fulde omfang, lyder det. Af undersøgelsen fremgår det, at Nordic Waste ikke har givet Randers Kommune alle oplysninger om, hvad der foregik på grunden ved Ølst.
- Værdier bjærget: Nordic Waste-ejere har trukket millioner ud af moderselskab
- »Det er grufuldt«: PFAS-mudder fra en af Danmarks mest forurenede grunde havnede i Ølst
- »Hvis det er rigtigt, er det kraftedeme problematisk«: Randers Kommune gav Nordic Waste lov til at lede enorme mængder spildevand ud i å
- Portræt: Medarbejderne kender blandt andet milliardæren bag Nordic Waste fra hans lille lovsamling. Den hedder ’Tøns Lov’
Bezzerwizzer quizzen spørger i dag: Hvilket ord, der leder tankerne hen på italiensk mad, bruger man om helt tynde kjolestropper?