Kære læser.
Vi taler meget om de stigende benzinpriser, men denne mandag kan Politiken fortælle, at krigen i Iran snart kan få mere alvorlige konsekvenser. Krigen kan sætte gang i en fødevarekrise. Nye tal viser, at hver niende går ud af folkeskolen uden at have bestået dansk eller matematik.
Desuden er viljen til politisk vold vokset på venstrefløjen i USA. Der er kommet en ny type terrorist, der på sigt også kan vise sig i Danmark.
Du kan også tage med Politiken til undervisning i samtykke på Niels Brock Handelsgymnasium, hvor mange elever ifølge advokat Rasmus Wandall ikke ved nok om det juridiske samtykke.
Lukningen af Hormuzstrædet kan skabe fødevarekrise
De alvorligste konsekvenser af Irankrigen viser sig først i løbet af efteråret: mindre høst, mindre mad, højere priser, mere sult. I Danmark har fokus især været rettet mod stigende benzinpriser. Men de mest alvorlige konsekvenser af krigen ligger et ganske andet sted, siger eksperter: I manglen på gødning, der brødføder 40 til 50 procent af verdens befolkning.
»Bønderne, der er i gang med at plante i Kenya eller i Myanmar, har meget svært ved at få fat i den gødning, de skal bruge, og den gødning, de kan få, er for dyr. Så de må skære ned. Det er meldingerne fra vores folk i hele det bælte, hvor de planter lige nu«, siger Andreas Hansen, nordisk direktør for FN’s Fødevareprogram (WFP). Konsekvenserne bliver ifølge Andreas Hansen især mærkbare i de lande, der allerede i forvejen kæmper med sult og mangel på mad.
Manglen på fødevarer viser sig først for alvor til efteråret. Til gengæld rammer den med usvigelig sikkerhed. Krisen er uundgåelig, uanset hvor længe Irankrigen trækker ud, siger Isabella Weber, lektor i økonomi ved University of Massachusetts Amherst i USA.
- Prisstigninger: Madkøerne vokser i USA på grund af Irankrigen
- Ekspert:Vi er på vej mod en energikrise, der kan udvikle sig til noget endnu mere alvorligt
Dumpeprocenten i 9. har sat sig fast på et bekymrende højt niveau
Hver niende elev forlader folkeskolen uden at bestå afgangsprøverne i dansk eller matematik. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, mener Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening. »Det er unge mennesker, der bliver efterladt på et sidespor. Det er ganske alvorligt«.
En forklaring på katastrofen er manglende investeringer i skolen, mener lærerformanden, der håber, at en ny regering vil ændre på det. Men der er også brug for et skærpet fokus på fagligheden i skolen. Det fokus er trængt for meget i baggrunden, fordi forældre, skolefolk og politikere har været meget optagede af børn og unges trivsel, oplever han: »Vi har forsømt at styrke undervisningen. Det er god undervisning, der får elever til at vokse i skolen, og det er ad den vej, at eleverne skal komme til at trives«, siger Gordon Ørskov Madsen.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der ser på afgangsprøverne fra sidste sommer, viser flere velkendte tendenser. De senere år er der kommet flere piger i gruppen af elever, der ikke består. Pigerne kæmper særligt med matematik, mens flere drenge dumper i dansk. Analysen viser også en tæt sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og indkomst og risikoen for, at deres barn ikke består. Blandt ufaglærte forældre er det 31 procent af eleverne, der ikke består. Blandt forældre med en lang videregående uddannelse er det knap fem procent.
- Da en mor lagde op til »pædagogisk pingpong«, måtte skolelederen sige fra: »Du må finde en anden skole«
- Hvert år siver flere og flere elever væk fra den almene folkeskole: Thomas Larsens søn er en af dem
Terroristen har fået et andet ansigt
Han er spinkel med krøllet hår. Han arbejder som deltidslærer i Californien. Han er venstreorienteret. Og han har lige forsøgt at myrde USA’s præsident. Viljen til politisk vold har spredt sig ud over de klassiske grupper som ISIS-terrorister og QAnon-tilhængere. Faktisk var det i 2025 første gang i 30 år, at venstrefløjssympatisører begik flere politiske angreb i USA end deres modstandere på højrefløjen.
Udviklingen er bemærkelsesværdig. For den kommer efter årtier, hvor den politiske blodtørst overvejende hørte hjemme på højrefløjen. Samtidig er terrorismen ikke bundet op på et sammenhængende ideologisk program, og der er flere og flere, der handler alene. Det pointerer Luke Baumgartner, som forsker i voldelig ekstremisme på The George Washington University i USA.
Den nye type terrorist stiller krav til os som medier, hvis man spørger eksperterne. Når journalister instinktivt forsøger at sammenkæde voldsudøverne med en bredere politisk overbevisning, så kan de komme til at fodre »en kappestridskultur, hvor centrum for historien er gerningsmændene«, siger Kieran Doyle, der overvåger konflikter globalt for organisationen ACLED. For den slags gerningsmænd er det guld værd, at medierne gider at rydde hele sendefladen i forsøget på at gennemskue, hvem de er, og hvad der driver dem. For så er berømmelsen garanteret. Det frister samtidig andre ekstremister til at forsøge at overgå præstationen.
- Venstreorienteret amerikansk onlinestreamer: Charlie Kirks død er et udtryk for USA’s forfald
- Klumme:USA ligner mere og mere et demokrati på kanten af et mytisk kaos
Unge ved ikke nok om samtykke
»Ved I, hvad løbende samtykke er?«, spørger Rasmus Wandall ud i rummet og bliver mødt af stilhed. En af drengene i salen indvender, at det »virker lidt akavet« at spørge pigen hvert andet sekund, om hun stadig samtykker. Kan det virkelig være rigtigt, at man skal det, spørger han?
Politiken er taget med Rasmus Wandall på arbejde på Niels Brock Handelsgymnasium for at få en idé om, hvad unge mennesker egentlig ved om samtykke. Advokaten tager rundt i landet og underviser unge i samtykkesager fra virkelighedens verden. De unge ser forbavsede ud, da han fortæller dem om en sag, hvor personen Oliver kan få op til to års fængsel.
Selv om de fleste unge, han møder, er enige om, at man skal være tydelig i kommunikationen og sige ja og nej, så er det juridiske samtykke »ikke helt sivet ind«, fortæller advokat Rasmus Wandall. »Vi hører bekymrende ofte, at pigen ikke har sagt fra, og at det derfor ikke er en overtrædelse af loven. Men det er et udtryk for, at de ikke forstår loven, som siger, at der skal være samtykke for, at det ikke er voldtægt«, siger Rasmus Wandall. For ham understreger dagens arrangement, at lovgivningen skal følges op af mere målrettet oplysning. Det skylder man de unge, når man prøver at lovgive sig til en kulturændring.
- Analyse:Vi har gransket knap 300 voldtægtsdomme. Her er, hvad der kendetegner dem
- Samtykkeloven: Forventningerne til samtykkeloven var store. Den har langtfra virket, som politikerne ønskede
I dag åbner Bezzerwizzerquizzen med spørgsmålet: Hvilken tidligere egyptisk udenrigsminister var FN’s generalsekretær fra 1992-96?