Kære læser.
I dag har nyhederne handlet om
- Danskernes opbakning til vindmøller og solceller, som har medvind
- Fagforeningernes medlemstal, der har modvind
- Nationalbankens frygt for boligpriserne, der stiger
- Bekymringen for ai’s dødelige beredvillighed, der bestemt ikke er faldet
God læselyst!
Ny undersøgelse af opbakningen til vindmøller og solceller overrasker
Danskerne tror, at der kun er opbakning fra en tredjedel af lokalbefolkningen til vindmøller og solceller på land. I virkeligheden støtter dobbelt så mange, to tredjedele, faktisk at sætte mere vedvarende energi op i lokalområdet, viser en ny rapport fra Klimarådet. »Borgerne undervurderer hinandens opbakning til klimapolitikken. Opstillingen af vedvarende energi har virkelig været diskuteret i den offentlige debat, så det er overraskende, at det netop er på det område, at forskellen mellem den opfattede og den faktiske opbakning er så stor«, siger rådets næstformand Bente Halkier.
Den brede opbakning til, at Danmark skal nedbringe udslippet af drivhusgasser, gælder ikke kun opstilling af vedvarende energi, men helt generelt. Kun et meget lille mindretal er ifølge Klimarådets nye rapport skeptisk over for, om klimaforandringer skyldes vores udslip, eller om det er umagen værd at forsøge at nedbringe udslippene. Opbakningen gælder vel at mærke over hele landet og er kun en smule større i byerne end i landområder, hvor naboerne skal se på de såkaldte ’jernmarker’ og høre støjen fra vindmøller.
Konklusionen kommer, efter at den afgående SVM-regering i praksis måtte opgive sit mål om at firedoble udbygningen af grøn strøm på land. Særligt vindmøller kniber det med at finde plads til i landskabet. De opsættes ellers uden statstilskud, mens nye vindmølleparker på havet kræver tocifrede milliardbeløb i støtte: »Når der er mere opbakning til at opsætte vedvarende energi på land, end man umiddelbart skulle have troet, så kan politikere og andre beslutningstagere gøre noget. De kan designe en klimapolitik, som folk opfatter som effektfuld og fair«, siger Halkier.
- Måling: Stik mod eksperternes råd, ønsker danskere ikke klimaafgifter på benzin, diesel, mælk og kød
- Peter er med i klimaborgertinget: Jeg vil gerne betale to kroner mere for en liter mælk
Vismænd: Fagforeninger i krise er et problem for dansk økonomi
De traditionelle fagforeninger har svært ved at holde på medlemmerne. Mange melder sig i stedet ind i de såkaldt gule fagforeninger. Men det er ikke alene et problem for forbundene selv, men et problem for dansk økonomi, slår de økonomiske vismænd fast i deres forårsrapport om dansk økonomi. Konsekvensen af det er lavere løn og færre i job på landets virksomheder. »Fagforeningerne er i stand til at presse lønningerne op, men også beskæftigelsen«, siger økonomiprofessor Jakob Roland Munch.
De økonomiske vismænd peger blandt andet på svækkede fagforeninger som forklaringer på, at virksomhederne med et økonomudtryk har fået mere ’markedsmagt’ i forhold til lønmodtagersiden. De konkluderer kort fortalt, at det er skadeligt for dansk økonomi, løn og beskæftigelse, at arbejdsgiverne i skikkelse af en del af landets virksomheder bliver større, stærkere og mere magtfulde.
På den anden side af magtbalancen svækkes og splittes modparten. Nogle er slet ikke medlem af en faglig organisation, andre er medlem af gule fagforeninger, som typisk ikke forhandler løn og arbejdsvilkår på vegne af medlemmerne, og en stadig lavere andel af lønmodtagerne er medlem af overenskomstbærende organisationer. I 2000 var 72 procent af lønmodtagerne medlemmer af en af dem. I 2023 var det tal faldet til 54 procent.
- Medlemstal: Så kom nyheden, de røde fagforbund frygtede
- Arbejdskraftindvandring: Fagbevægelsens frontfigur advarer mod import af »skodvilkår«
- Grundstenen: Kampen mellem kapitalister og arbejderklasse skabte et fredeligt Danmark
Nationalbanken er bekymret for boligpriserne i København
Selv om boligkøberne overordnet fremstår robuste, stiger boligpriserne i København i et tempo, der giver anledning til bekymring, konkluderer Nationalbanken: »Når priserne stiger så markant, og vi samtidig ser tegn på, at udviklingen i højere grad er forventningsdrevet, så øges sårbarheden ved et senere fald i priserne. Endvidere ser vi nu klarere tegn på spredning uden for København. Derfor er det afgørende, at der ikke bliver lempet på lånereglerne, som har bidraget til den robusthed, boligejerne har i dag«, siger nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard.
Hvis boligpriserne stiger i København, er det ifølge Nationalbanken naturligt, at nogle af køberne søger mod nærliggende områder, hvor priserne er lavere. Men hvis prisudviklingen er drevet af overoptimisme, kan spredningen betyde, at flere boligejere i sidste ende kan blive ramt af en priskorrektion, lyder det. Priserne på ejerlejligheder i Københavns Kommune var i fjerde kvartal sidste år 25 procent højere end i samme periode året inden. Stigningen er højere, end hvad der virker foreneligt med lønudviklingen. Det er uholdbart, vurderer Nationalbanken.
Samme tendens tegner sig for markedet for ejerlejligheder i Aarhus. I samme periode er priserne på enfamiliehuse på landsplan steget syv procent. Det sidste er ikke i sig selv voldsomt, men i et historisk perspektiv er det ifølge Nationalbanken højt. I analysen konkluderes det også, at krigen i Mellemøsten og de stigende energipriser øger risikoen for kraftige fald på de finansielle markeder.
- København udråbes til rigmandsghetto: Her er sandheden
- Se kortet: Så meget er boligpriserne steget de seneste 10 år i din kommune
Til sidst giver chatbotten op og og leverer opskriften på det dødelige stof
Kan man lokke kunstig intelligens – ai kaldet – til at komme med opskriften på det dødelige biologiske våben, der giver miltbrand? Svaret er ja, viser et eksperiment, hvor chatbotternes modstand mod at videregive oplysningerne tryktestes ved at bombardere den med spørgsmål og instruktioner. Til sidst giver chatbotten op og leverer en detaljeret liste over materialer og udstyr plus en udførlig opskrift på, hvordan man kan røre det dræbende stof sammen derhjemme.
Det bekymrer Xander Davies, der har været med til at afprøve chatbottens evne til at modstå presset: »Der er visse spørgsmål, man absolut ikke ønsker, modellen skal svare på«, siger han. Davies og hans hold på det britiske ai-sikkerhedsinstitut, der simulerer angreb på ai-systemer, er også for nylig trængt igennem sikkerheden omkring OpenAI’s nyeste version af chatbotten ChatGPT og har på seks timer overtalt den til at give tips om hacking.
De omkring 100 medarbejdere – der kommer fra efterretningstjenester, universiteter og techfirmaer – har fundet store sikkerhedsbrister i hver eneste af de førende ai-modeller, de har testet, deriblandt Anthropics Claude og Googles Gemini. Instituttet har i de tre år, det har eksisteret, fået ai-systemer til at udlevere instruktioner i fremstilling af kemiske og biologiske våben samt planlægning og udførelse af cyberangreb. Samfundet har svært ved at hamle op med it-virksomhedernes ai-programmer og de uanede muligheder for misbrug, de giver. »Det, der holder mig vågen om natten, er tempoet i teknologien i forhold til myndighedernes respons«, siger Jade Leung, der er ai-rådgiver for den britiske premierminister Keir Starmer.
- Trump og tech-bosserne hjælper hinanden: Det presser Europa
- Amerikansk supervåben: Ny ai-model frygtes at være en digital atombombe
Bezzerwizzerquizzen spørger i dag: I hvilken sportsgren blev otte spillere fra Sydkorea, Kina og Indonesien diskvalificeret under OL 2012, fordi de forsøgte at tabe med vilje?