Kære læser.
Sommerferien har indfundet sig. Det har fået tempoet i nyhedsstrømmen til at tage af. Der sker nu også rigeligt endda:
- regeringen vil vedtage en akutplan for elforsyningen til danskerne
- ministre og grønlandske politikere kræver, at amerikanerne fjerner deres miljøsvineri fra nedlagte baser
- rejsekortet tjekker ud for sidste gang og erstattes af en app eller et nyt såkaldt basiskort
- Putin har holdt tale - og afsløret, at der ikke er nogen plan for at komme ud af krigen, mener ekspert
Akutplan klar: Her er dem, der kommer forrest i køen på presset elnet
Den tidligere socialdemokratiske politiker Mogens Lykketoft og forhenværende departementschef Thomas Egebo har som nu aftrådt bestyrelsesformand og direktør for Energinet ikke ligefrem fremtidssikret det danske Energinet. Det tvinger nu regeringen til med en akutplan at forsøge at hindre et sammenbrud i elforsyningen i Danmark.
Den nytiltrådte energiminister Samira Nawa (S) indfører nu regler, der sikrer, at samfundskritiske funktioner og borgere skal først i køen, når der fremover skal tildeles tilslutninger til det pressede, danske elnet. Hidtil har tildelingen været efter først til mølle-princippet: »Vi har et elnet, der er i krise. Mange steder i landet er der opbrugt for plads, og det er et kæmpestort problem, hvis virksomheder ikke kan omstille sig«, siger hun om problemerne.
Løsningen bliver at sende store datacentre bagerst i køen til det pressede danske elnet, hvor der ikke er plads til nye, store projekter. Der er massiv kø for at blive koblet på det danske elnet, men ressourcerne er begrænsede, og derfor vil Folketinget prioritere hårdere. Lige nu venter projekter for op mod 60 gigawatt i kø for at blive tilsluttet elnettet. Det svarer til otte gange det nuværende samlede elforbrug i Danmark. »Vi kan pege fingre bagud eller sætte os i problemknuserhjørnet, og det er den sidste tilgang, vi har valgt«, siger Samira Nawa om de problemer, hun som minister har arvet.
- Løsningsjagt: Ny minister planlægger at sende familier med elbilplaner ud i overhalingsbanen
- Nye batteritog skulle spare 4.000 ton CO2 om året: Nu har Energinet trukket stikket
Tidligere ministre stiller krav til USA: I rydder selv op efter jer
Hvis USA skal have lov til at etablere nye baser i Grønland, skal der stilles et håndfast krav: ’I fjerner selv jeres affald efter jer’. Det krav efterlyser en række tidligere ministre fra Grønland og Danmark. Politiken har netop kortlagt omfanget af affald og forurening, som USA har efterladt på de mindst 36 baser og militære installationer, som landet har etableret siden Anden Verdenskrig og – bortset fra en enkelt – siden forladt igen. Flere tusinde ton forurenet eller farligt affald, langt mere end 400.000 liter dieselolie, store mængder miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur.
I disse uger sidder embedsmænd fra USA, Grønland og Danmark i højspændte forhandlinger om ny amerikansk oprustning på øen. Præsident Donald Trumps regering har signaleret, at den vil genåbne nedlagte baser og have privilegeret adgang til minedrift. Det er en forhandlingsproces, som Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), tidligere på måneden forsikrede var »i god gænge« og måske kan afsluttes »hen over sommeren«.
Naaja Nathanielsen, der frem til tidligere i år var naalakkersuisoq – minister – for erhverv og handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, vil have miljøforpligtelser skrevet ind i en eventuel aftale om nye baser sammen med krav om grønlandsk inddragelse: »Vi har hele tiden sagt, at skal baserne tilbage, så skal vi have et fokus på miljø og lokal inddragelse og involvering fra vores side. Vi anerkender 1951-aftalen. Den er nu engang, som den er. Den giver meget vide rammer. Men hvis der igen kommer øget aktivitet, vil jeg mene, at man i langt højere grad skal indskrive lokal inddragelse, involvering og oprydning i samarbejdet«, siger Naaja Nathanielsen, der i dag er medlem af Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit.
- Møgbunker: USA har efterladt tusinder af ton farligt affald, miljøgifte, olieforurenet jord og radioaktivt spildevand i Grønland
- Grønlandsk politiker om amerikanernes miljøsvineri: »Det mindste, man kan gøre, er at rydde op«
Mandag er sidste dag med rejsekort i hele Danmark
Nu tjekker Rejsekortet ud – hvis kortlæseren da virker... Det fysiske rejsekort, der i en årrække har fungeret som betalingskort til den kollektive trafik, vil efter midnat ikke virke længere. 28. maj var sidste dag med det fysiske rejsekort i Jylland og på Fyn, og mandag er så sidste dag i hele landet. Den seneste måned har omkring 190.000 rejst med det fysiske rejsekort i hele landet. Andre har brugt rejsekort-appen på deres mobiltelefoner, som selskabet bag betalingsløsningerne gerne vil have kunderne til at benytte i fremtiden.
Men de, der foretrækker et kort, der ikke kan løbe tør for strøm – eller som fravælger appen – kan få et såkaldt Basiskort, der fungerer næsten som det fysiske rejsekort. Med den forskel, at der blandt andet skal tjekkes ind og ud, hver gang der skiftes transportmiddel. Det kan købes hos udvalgte salgssteder eller på nettet, hvor det kræver login at få lov at bestille kortet, meddeler Rejsekort, selskabet bag det nye Basiskort.
Overgangen til Basiskortet har langt fra været problemfri. Blandt andet måtte Forbrugerombudsmanden politianmelde Rejsekort-selskabet for vildledende markedsføring, fordi det kørte en benhård kampagne for app-løsningerne uden tydeligt og klart at informere om, at der var mulighed for at købe det fysiske Basiskort. »Man giver nogle oplysninger, men udelader andre væsentlige oplysninger – for at påvirke en bestemt adfærd hos forbrugeren, i dette tilfælde at skifte til en app i stedet for et fysisk rejsekort. Dermed kunne forbrugerne ikke træffe deres valg på et tilstrækkeligt oplyst grundlag«, fandt forbrugerombudsmand Torben Jensen.
- Rejsekort risikerer straf: Offensiv er så skæv, at professor bruger den i undervisning
- Løftebrud: Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
Splidsboel efter Putins tale: »Det er på en måde et tegn på det politiske kollaps«
»Rusland kan udelukkende være en stærk og uafhængig magt. Det er enten dét eller intet Rusland overhovedet«. Det erklærer Vladimir Putin i en tale til Forenet Rusland-partiets kongres i Moskva. Her beskylder han Vesten for at benytte Ukraine som »en rambuk« mod Rusland og advarer om, at Ruslands modstandere gør, hvad de kan, for at undergrave landet. Derfor må alle russere stå sammen om den skæbnestund, russisk kultur og russiske værdier står over for, mener Putin.
»Hvis vi udviser svaghed, vil de andre med det samme holde op med at regne med Rusland og begynde at benytte magtens sprog. De vil trykteste vore grænser og ønske at svække os. De vil udslette os som en global aktør, der altid har imødegået ondskaben«, advarer regimets leder. Han erkender samtidig i et interview, at der er problemer på Krim, hvor det ukrainske forsvar har haft held til at ramme russiske forsyningslinjer.
Den danske ruslandsekspert Flemming Splidsboel ser situationen lidt som den, der var i Tyskland i 1943, hvor befolkningen godt vidste, at krigen var tabt, og at føreren var vanvittig, men hvor ingen kunne sige det højt: »Folk i Rusland ved godt, at der er noget galt. At føreren ikke har nogen plan. Han ved ikke, hvad han skal gøre«, siger Splidsboel.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om udviklingen i krigen
I dag spørger Bezzerwizzerquizzen: Hvilken titel havde Danmarks regeringsledere 1855-1918?