0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mens russerne stemte, ramte ukrainske droner et stort raffinaderi ved hovedstaden

Kære læser.

I dag har nyhederne handlet om:

  • valget i Rusland, der fandt sted under et storstilet ukrainsk droneangreb
  • Novo, der har fået formindsket sin arbejdsstyrke markant
  • en ny milliardbøde til Google
  • ministerpræsident Melonis forslag om at forbyde burka og niqab i skolerne


Social Media/Ritzau Scanpix
Foto: Social Media/Ritzau Scanpix

Valgdagen: Putin sejrede. Ukrainerne angreb. Og nogle blev taget af militæret

Søndagens valg i Rusland fandt sted under særdeles omfattende ukrainske droneangreb på olieanlæg i Moskva-regionen. Det kunne erfaringsmæssigt betyde, at for eksempel nedskudte droner ramte civile områder. Af samme grund vil myndighederne sædvanligvis i tilfælde af et sådant angreb tænde for luftværnssirenerne og mobiladvarselssystemet, når fjendtlige droner eller missiler er på vej.

Det gjorde de ikke i Moskva. Der kunne ellers godt være blevet trykket på knappen: Ifølge guvernør Sergej Sobjanin havde ukrainerne sendt over 1.600 droner i luften. 450 af dem nærmede sig Moskva. Og flere af dem ramte byens olieraffinaderi og en beboelsesejendom, indrømmer han.

Men sirenerne tav, og mobilalarmerne udeblev. Dét brød moskovitterne sig ikke om: »Det har været et rent helvede. Ingen alarmer, ingen sirener. De er ligeglade med folk«, skriver et bysbarn. Imens hamrede dronerne ned i det lokale raffinaderi, hvor vigtige anlæg blev ramt. Det er et raffinaderi, der ifølge den ukrainske generalstabs oplysninger har en kapacitet på 12 millioner liter olie om året.


Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Novo har mindsket arbejdsstyrken markant

Siden Novo meddelte, at man ville fyre 9.000 medarbejdere, er i alt 13.000 fuldtidsstillinger blevet skåret, siger Novos topchef, Mike Doustdar, i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag mandag. Selskabet meddelte i efteråret 2025, at man ville fyre 9.000 medarbejdere på globalt plan. Heraf ville 5.000 blive fyret i Danmark, lød det.

Fra scenen til en kapitalmarkedsdag i London siger Mike Doustdar, at de sparede midler bliver investeret i forskning og udvikling: »Det har ikke været nemme beslutninger for os, men de var nødvendige. De har været meget vigtige, da vi bruger de midler, der spares, til at investere i fremtiden, det være sig i vores forsknings- og udviklingsdivision samt i at blive mere konkurrencedygtige«, siger han ifølge MarketWire.

Topchefen uddyber ikke, hvor mange af de 13.000 skårne stillinger der havde base i Danmark. Børsen har tidligere skrevet, at Novo i september 2025 havde 33.820 ansatte i Danmark. I slutningen af juli i år havde selskabet ifølge Børsen 26.511 medarbejdere i Danmark. Dermed er antallet af medarbejdere i Danmark faldet med over 7.000.


Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix

Google får milliardbøde efter brud på lokaliseringsregler

Irlands datatilsyn pålægger Google at betale en bøde på 403 millioner euro – omkring tre milliarder danske kroner. Bøden kommer efter en undersøgelse af søgemaskinens behandling af lokaliseringsdata, lyder det.

Ifølge datatilsynet har Googles brugere ikke vidst, hvordan deres lokationsdata blev anvendt, skriver Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse: »Lokationsdata kan afsløre utrolig meget privat om os. Vores sundhed, religion, seksuelle orientering eller politiske ståsted. »Derfor er det utrolig vigtigt, at forbrugerne har reel kontrol over disse oplysninger, og at virksomheder er åbne om, hvordan data bliver indsamlet og brugt«, siger direktør i Forbrugerrådet Tænk, Winni Grosbøll.

Lokationsdataene blev blandt andet brugt til at målrette annoncer. Winni Grosbøll er tilfreds med bødens omfang, men ikke sagens hastighed: »Tech-platforme som Google udvikler sig lynhurtigt, og vi har brug for mere håndfaste greb til at sikre, at de overholder de europæiske spilleregler«. Forbrugerrådet Tænk mener samtidig, at der bør indføres en europæisk licensordning målrettet tech-giganterne. En licensordning vil blandt andet betyde, at selskaberne skal bevise, at de lever op til lovgivningen over for tilsynsmyndigheden, skriver Forbrugerrådet Tænk.


Remo Casilli/Ritzau Scanpix
Foto: Remo Casilli/Ritzau Scanpix

Meloni vil forbyde burka og niqab i italienske skoler

Italiens ministerpræsident, Giorgia Meloni, vil forbyde burka og niqab i landets skoler. Den højreorienterede premierminister vil også begrænse antallet af udenlandske elever i skoleklasserne. De udgør knap 12 procent af de elever, der er indskrevet på italienske skoler.

Forslagene kommer på et tidspunkt, hvor integration er et centralt politisk tema i Italien frem mod parlamentsvalget, der skal afholdes senest 22. december 2027: »Et forslag vil snart blive fremlagt på et ministermøde med henblik på lovmæssigt at fastsætte et maksimum for antallet af udenlandske elever per klasse. »Det kræver også, at forældre til udenlandske elever, som har alvorlige vanskeligheder med at blive integreret i skolesystemet, lærer italiensk, og det forbyder burkaer og niqab i skoler«, afslørede Meloni ved en samling for ungdomsorganisationen i hendes parti, Italiens Brødre (FDI).

Der findes ingen lov i Italien, som udtrykkeligt forbyder burkaer, hverken i skoler eller på offentlige steder. I 2008 præciserede Italiens højeste forvaltningsdomstol, at ansigtstildækning må bæres af religiøse eller kulturelle årsager, forudsat at ansigtet vises, når der kræves identitetskontrol.



Bezzerwizzer første spørgsmål i dagens quiz lyder: Hvilken film gjorde Bee Gees’ sang ’Stayin’ Alive’ til et hit i 1977?


REAKTIONEN PÅ BRUTALITETEN:


LÆSERBREV:


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.