Kære læser.
I dag handler det om Folketingets åbningsdebat, der begyndte med et emne, der har fyldt i mange, mange år.
Men der er også nyt om Nobelprisen i litteratur, om dommen efter sommerens dødsvold ved Islands Brygge og om en EU-parlamentariker, der havde svært ved at styre sig, da hun så en udstilling om ofrene for 7. oktober-angrebet på Israel.
Udlændinge fyldte, da Folketinget tog hul på åbningsdebatten
Folketinget er nu gået i gang med arbejdet, efter at dørene til salen blev slået op tirsdag. Og det var især udlændingene i Danmark, der kom til at fylde de første timer af åbningsdebatten, hvor det stod klart, at partierne i blå blok havde besluttet at ville have debatten til at handle om udlændinge.
Regeringen har indstillet at tildele lidt over 2.000 mennesker statsborgerskab på et lovforslag, uden der er blevet vedtaget en undersøgelsesmodel, der skal sikre, at ingen i ansøgerbunken er antidemokrater eller islamister. »Hvorfor venter man ikke?«, spørger LA’s Alex Vanopslagh, mens Danmarksdemokraternes Inger Støjberg undrede sig over kursen: »Hvad er det for en ligegyldighed, Socialdemokratiet udviser?«
Debatten kom også til at dreje sig om Morten Messerschmidts remigrationspolitik. Mere konkret vil han høre, hvordan han vil smide alle udlændinge, som modtager offentlige ydelser, ud. Frederik Vad spørger, hvad der skal ske, hvis for eksempel en slagteriarbejder eller sosu-assistent med permanent opholdstilladelse i Danmark får arbejdsskader? Skal de så smides ud? Morten Messerschmidt svarer, at det kun er ret og rimeligt at reservere offentlige ydelser »til egne borgere«, og at de omfattede personer må overveje at tegne forsikringer, sådan som man kender det fra udlandet.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog fra åbningsdebatten
- Læs også: På vej ud kommer højesteretspræsidenten med et markant indspark i udlændingedebatten
»Et flot valg«: Canadier modtager Nobelprisen i litteratur
Så blev det afsløret. Canadiske Anne Carson modtager Nobelprisen i litteratur.
Hun får prisen for sit »dristige og opfindsomme forfatterskab, der i legende dialog med den klassiske tradition har skabt nye former for samtidslitteraturen«.
Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen kalder hende »et flot valg«.
»Jeg har lige læst hendes lyriske essay eller digtsamling ’Den skønne ægtemand’ (The Beauty of the Husband) og den viser tydeligt hvad det er hun kan denne canadiske stormester udi lyrisk sprogkunst«.
’Den skønne ægtemand’ blev forleden også anmeldt af Lillian Munk Rösing i Mathilde Moestrups oversættelse. 5 hjerter fik den i anmeldelsen, som du kan læse lige her. Og kvaliteten af Carsons arbejde fremhæves da også af Nobelpriskomiteen: »Gennem hele sit forfatterskab udforsker Carson med let hånd skriftens muligheder – en proces, hvor den litterære skitse har fået særlig værdi for hende«, lyder begrundelsen ifølge Det Svenske Akademis formand Anders Olsson.
- Politikens kritikere: Her er vores ønskeliste til Nobelprisen i litteratur
- Sådan forløb det: Læs Politikens liveblog om afsløringen af prismodtageren
Ekspert om dom efter dødeligt knytnæveslag: »Helt efter bogen«
Flere politikere har kritiseret dommen på et års fængsel over den mand, som overfaldt en svensk fodboldfan ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge i sommeren.
Svenskeren døde efter at være blevet ramt af et enkelt knytnæveslag i ansigtet, men den 31-årige gerningsmand blev kun tiltalt og dømt for simpel vold.
Men det er »helt efter bogen«, lyder det fra professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard.
»Knytnæveslag anses helt sædvanligvis som en form for vold, der hører hjemme i den voldsparagraf, der har den laveste straframme. For som regel vil et knytnæveslag ikke have meget alvorlige følger«, siger han.
Det er yderst sjældent, at et knytnæveslag ender med et dødsfald, og derfor er der intet grundlag for at opfatte, at gerningsmandens intention var at slå den svenske mand ihjel, vurderer Jørn Vestergaard.
Det er derfor, at sagen bliver behandlet efter paragraf 244 om simpel vold.
»Skam dig«: Politiker fra Enhedslistens EP-gruppe begår hærværk mod 7. oktober-udstilling
Et EU-parlamentsmedlem gik til angreb, da hun så en mindeudstilling for de ofre, der blev slået ihjel 7. oktober 2023, da Hamas stormede landsbyer inde i Israel. I udstillingen indgik et israelsk flag og et EU-flag, som hun – hævder parlamentets ledelse – flåede ned og ifølge øjenvidner trampede på.
Men sådan kan man ikke opføre sig i parlamentet, advarer parlamentsformand Roberta Metsola, der ikke lægger skjul på, at hærværket kan få følger for gerningsmanden, Rima Hassan fra det yderligtgående franske venstrefløjsparti La France Insoumise. »Vi ser med ekstrem alvor på det her«, lyder Metsolas opsang til Hassan i parlamentssalen.
Rima Hassan forsvarer sig med, at hun »ikke rørte EU-flaget«, da hun væltede tingene, og beskylder parlamentsformanden for at komme med »faktuelt forkerte« udsagn. Hun »fjernede blot« det israelske flag. At EU-flaget også røg på gulvet, skyldtes, at det mistede balancen, lyder hendes forklaring. Samtidig fremhæver hun, at hendes parlamentsgruppe deltog i mindehøjtideligheder for ofrene. Men parlamentets vicepræsident Pina Picierno fra den socialdemokratiske gruppe fastholder kritikken af LFI-politikerens opførsel ved billederne af de israelske døde: »Selv ikke foran ofrene, foran disse tragedier, foran de døde kan nogle standse deres antisemitisme, deres behov for fem sekunders berømmelse. Skam dig«.
- Antisemitiske angreb i Europa følger samme mønster: De er primitive og billige, men de skaber frygt
- Han var ekstremt tæt på Hamas’ topfolk: Alligevel fik han lov at bosætte sig i England
Tid til quiz: Dagens Bezzerwizzer indleder med spørgsmålet ’Hvilket tal indgår i navnet på den langærmede t-shirt i rib, som Nørgaard på Strøget har gjort berømt’?