Kære læser.
I dagens overblik kan du læse om at:
- LA vil undersøge en kvindelig statsborgerskabsansøger på baggrund af kvindens Facebook-opslag
- Trump har hurtige oliedrømme på Grønland, men de er umulige i den virkelige verden ifølge en ekspert
- Venstre og LA vil have udskudt kvælstofloven efter regnefejl
- En populær turistattraktion må lukke på grund af El Niño
Kvinde står til dansk statsborgerskab, men nu har LA udført detektivarbejde
Var der ét enkeltstående tema, som dominerede Folketingets åbningsdebat i torsdags, var det regeringens beslutning om at tildele dansk statsborgerskab til mere end 2.000 personer uden at teste deres demokratiske sindelag først. Som forsvar over for de blå partiers gentagne angreb opfordrede Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, oppositionen til at råbe op, hvis den skulle finde mulige problemer blandt de i alt 2.055 ansøgere.
Det gør Liberal Alliance nu. Partiet har foretaget sin egen screening blandt personerne på lovforslaget og fundet opslag fra en kvindelig ansøger, som nu får partileder Alex Vanopslagh (LA) til at kræve kvinden indkaldt til en samtale med Folketingets Indfødsretsudvalg for at afklare, om hun er en islamist, der bakker op om Hamas: »Det er en person, der gentagne gange hylder Hamas og hylder de tidligere Hamas-ledere Yahya Sinwar og Ismail Haniyeh«, siger Vanopslagh med henvisning til flere af kvindens opslag på Facebook.
Partilederen mener, at sagen afslører nødvendigheden af at få styr på, hvem regeringen nu vil give et statsborgerskab uden nogen nærmere kontrol af deres holdninger og baggrund: »For os at se understreger det bare behovet for at vente med at tildele flere statsborgerskaber, indtil der er en ordentlig screeningsmodel på plads, så vi netop kan fange nogle typer, som, ud fra det vi kan se indtil videre, fremstår stærkt antidemokratiske. Når man begynder at hylde Hamas, når man begynder at hylde afdøde Hamas-ledere og begræde, at de må forlade denne jord, og der er en systematik med gentagne kommentarer og opslag, så begynder alarmklokkerne at ringe hos mig«. Bemeldte kvinde afviser over for Politiken, at hun sympatiserer med Hamas.
- Analyse: Julen falder tidligt i Dansk Folkeparti i år
- Klokken lidt i 20 blev tonen pludselig ophedet: »Ordføreren skulle tage og vaske sin mund med sæbe«
USA er snart klar til at bore i Grønland – men det kan de ikke bare, siger ekspert
»Massiv olie-, gas- og mineraludvinding begynder snart i vores nye og smukke Grønland!«. Sådan skrev USA’s præsident, Donald Trump, i morges på sit sociale medie Truth Social. Men udmeldingens hold i virkeligheden er ikkeeksisterende. Det vurderer lektor i international politik ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen.
»USA skal stadig følge de normale procedurer og indhente tilladelse fra de grønlandske myndigheder, ligesom der fortsat kræves de nødvendige miljøgodkendelser. Der er altså intet i aftalen, der giver USA frit lejde til bare at gå i gang med udvinding – det foregår stadig under grønlandsk lovgivning«, forklarer han, men erkender også: »Med Trump springer man mellemregningerne over og går direkte til konklusionen«.
Jørgen Hammeken-Holm, der er departementschef i Grønlands Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, har onsdag reageret og sagt, at »der er mange mindre efterforskninger (af olie, red.) i gang, men det kan tage år, før de bliver operationelle«. For udvinding af naturressourcer er ikke noget, man bare lige sætter i gang. Man kan ikke bare »sejle et skib op og begynde at bore. Det tager tid, skal miljøcleares, og grønlænderne har været meget tydelige om, at miljøhensyn skal vægtes højt«, siger Rasmus Brun Pedersen.
- Topmøde: Forsker: Kina har accepteret, at Grønland nu er under USA’s paraply
- Portræt:Sådan blev en nordjysk præstesøn til hjernen bag den store aftale med Donald Trump
Venstre og LA vil have udskudt kvælstofloven efter regnefejl
Det er »meget grotesk«, at der er fundet fejl i de beregninger, som Aarhus Universitet har leveret i forbindelse med den omdiskuterede kvælstofslov, der blev vedtaget i begyndelsen af september. Det siger miljøordfører for Venstre, Marie Bjerre, til TV 2, der sammen med Liberal Alliance vil have udskudt den omdiskuterede kvælstoflov, så den træder i kraft et halvt år senere end planlagt.
Samtidig langer Marie Bjerre ud efter den ansvarlige minister, Christian Rabjerg Madsen (S), der i en skriftlig kommentar til Ritzau understreger, at han tager de nyopdagede fejl i grundlaget for kvælstofregulering alvorligt: »Det tager jeg meget alvorligt, og det skal der selvfølgelig rettes op på, så alle kan have tillid til den data, regulering af kvælstofudledning hviler på«.
Ifølge TV 2 siger Marie Bjerre, at ministeren så sent som i fredags afviste, at der var noget galt med tallene, mens hun til DR siger, at hun håber, »at ministeren lærer af det her forløb«. »Det er grotesk at arrogant afvise, at der er fejl på et tidspunkt, hvor der faktisk ikke er sikret tilstrækkelig åbenhed omkring data. Jeg håber, han vil være mere ydmyg«, siger hun.
Liberal Alliances miljøordfører, Ole Birk Olesen, mener, at de nyopdagede fejl er et bevis på, at man bør vente med at lade kvælstofloven træde i kraft. »Vi syntes også inden, at vi blev informeret om denne fejl, at ikrafttrædelse burde være 1. august 2027, ikke 1. januar 2027, fordi planer om tilsåning efter årets høst skulle lægges af den enkelte landmand, uden at han kendte virkningen af den nye regulering på hans jord. Det synes vi stadig«, skriver Birk Olesen i en sms til DR.
- Kompensation:Landbrugets milliardkrav får hug på Christiansborg: »Ærlig talt ... Skal man grine eller græde?«
- Utopi: »I virkeligheden burde vi ikke juble. Vi burde skamme os over, at det ikke er blevet gennemført for længst«
- Debat:Jeg er landmand. Er der nogen, der gider lytte til, hvad jeg har at sige?
Populær turistattraktion må lukke på grund af kæmpemæssige vandmasser
Mere end 3 millioner mennesker besøger hvert år Iguazu-vandfaldet, som Unesco har anerkendt som et af verdens største og mest imponerende vandfald, der strækker sig over et område på 2,7 kilometer og ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina.
Men nu har de ansvarlige for nationalparken måttet lukke for adgangen til udsigtspunktet på den brasilianske side på grund af de store vandmængder, der flyder ned gennem vandfaldet. I mandags nåede mængden af vand, der flød gennem vandfaldet, op på over 12.000 kubikmeter i sekundet, hvilket er mere end seks gange det normale niveau. Det var her, broen og udsigtsplatformen, som turister normalt oplever attraktionen fra, af sikkerhedshensyn blev spærret af.
De store mængder vand skyldes vejrfænomenet El Niño, som i øjeblikket huserer på det sydamerikanske kontinent. Fænomenet opstår et sted mellem hvert andet og hvert syvende år og giver ofte kraftig nedbør. Det rammer som regel i efteråret, bliver kraftigst mellem november og januar, men aftager så frem mod den efterfølgende sommer.
- Indblik:I hængekøje op ad Amazonfloden: »Alle er bange for piraterne«
- Backpacker: Populær nationalpark har indført restriktioner, og god planlægning er nødvendig
- Eksklusive: Luksushotel på skinner: Ny togrute i Andesbjergene tager dig op til 4.300 meters højde
- Klima:Kommentar: Når drømmerejsen føles forkert
I dagens Bezzerwizzerquiz spørges: Hvilket navn har kilden i Dyrehaven ved København, som syge før i tiden valfartede til pga. det angiveligt helbredende vand?