Kære læser.
I dagens overblik kan du læse om:
Liberal Alliances forslag til justering af 24-års-reglen
At der på mystisk vis er to Dan Sullivan’er på stemmesedlen i Alaska
Danskkaraktererne, der rasler ned
Forhandlinger om en ny skovlov
Liberal Alliance justerer 24-års-reglen
Hvis en etnisk dansk kvinde i midten af 20’erne forelsker sig i en marokkansk mand, skal de i fremtiden vente, til de begge er 28 år, før manden kan blive familiesammenført med kvinden i Danmark.
Det vil være konsekvensen af et forslag fra Liberal Alliance om at justere den såkaldte 24-års-regel. Reglen blev indført i 2002 og betyder, at herboende personer først kan blive familiesammenført med deres udenlandske ægtefælle, når de begge er 24 år. Men ifølge Liberal Alliance skal der fremover differentieres, så aldersgrænsen fremover er på 18 år, hvis personen, der gerne vil familiesammenføres til Danmark, er fra et EU- eller et såkaldt Efta-land eller et land, der er medlem af OECD. Samtidig skal alderen hæves til 28 år, hvis der er tale om at familiesammenføre en person fra andre – i praksis muslimske – lande. Ifølge partiets udlændingeordfører Pernille Vermund handler justeringen om at give unge med rod i ikkevestlige lande, især kvinderne, bedre mulighed for at sige nej til social kontrol og arrangerede ægteskaber. Men hun erkender, at det også vil kunne ramme etniske danskere. Dog mener hun, at ventetiden er rimelig, fordi vi ifølge hende er »nødt til at kæmpe for friheden for de unge mennesker med muslimsk baggrund«, siger hun.
Spørgsmålet er dog, om Menneskerettighedsdomstolen vil acceptere to forskellige aldersgrænser baseret på nationalitet.
I en kommentar skriver udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at han ikke bakker op om den del af forslaget, der skal lempe reglerne for visse nationaliteter. Derudover henviser ministeriet ligesom Institut for Menneskerettigheder til, at »det følger af Danmarks internationale forpligtelser, at forskelsbehandling på baggrund af blandt andet nationalitet ikke må finde sted, medmindre det er sagligt begrundet og proportionalt«.
- Forskelsbehandling: Hver anden ikke-vestlig indvandrer oplever diskrimination. Minister vil have miljøet til at se indad
- Udlændingepolitik: »Vestlig sharia« og værdikrav: Ny duo gør udlændingepolitik til hovedsag i Liberal Alliance
Endnu en Dan Sullivan
På tirsdag er der midtvejsvalg i USA. Her skal der findes nye senatorer, og en af de senatspladser, demokraterne håber at vinde, er i Alaska. Men i denne delstat, helt oppe i landets nordvestlige hjørne, findes en af de mest besynderlige historier i den amerikanske valgkamp. Målingerne gør demokraternes Mary Peltola til favorit i kampen for at vælte den siddende senator, republikaneren Dan Sullivan. Men Mary Peltola og Dan Sullivan er ikke de eneste kandidater på valg. Der er nemlig endnu en Dan Sullivan, man kan sætte kryds ved: Hans fulde navn er Dan J. Sullivan Jr., og ingen har rigtigt vidst, hvor han kom fra. Indtil nu.
Historien har vakt stor opsigt, og republikanerne har beskyldt demokraterne for at plante en ekstra Sullivan på stemmesedlen i håbet om, at vælgerne vil blive forvirrede og stemme på Daniel J. Sullivan Jr. og ikke den siddende senator. Han er fra en lille fiskerby og er pensioneret lærer, der aldrig har været involveret i politik. Han forklarer desuden, at det er et rent tilfælde, at han så hedder det samme som senatoren. Men helt så enkel er historien ikke.
- Alaska: I Alaska er Donald Trump gået til angreb på et valg, der slet ikke har fundet sted
- Midtvejsvalg: Selve demokratiets sjæl er på spil ved midtvejsvalget i USA
Danskkaraktererne rasler ned på gymnasierne
Karaktererne i skriftlig dansk fortsætter med at falde på de gymnasiale uddannelser, afslører Undervisningsministeriet torsdag med henvisning til de seneste eksamenskarakterer. For elever på stx – det almene gymnasium – går gennemsnittet af karaktererne i dansk på A-niveau fra 6,8 i 2018 til 6,2 i 2026.
Årets studenter er den første årgang, der har haft adgang til generativ kunstig intelligens – kaldet ai – gennem hele deres gymnasietid, fremhæver undervisningsminister Magnus Heunicke (S): »De her tal bekymrer mig. Kunstig intelligens har på meget kort tid ændret elevernes hverdag. Og vi kan ikke ignorere, hvad det kan betyde for deres faglighed. For hvis ai bliver en genvej uden om arbejdet med at skrive, analysere og formulere sig, så risikerer vi, at eleverne lærer mindre«.
Ministeren bedyrer, at der skal gøres noget for at sikre, at de unge lærer at tænke selv. Det ønske har ført til, at der er en såkaldt ai-pakke på vej til gymnasierne. Men der er også problemer i grundskolen. I begyndelsen af september udkom en ny Pisa-undersøgelse, som viste tilbagegang i læsning, matematik og naturfag for 15-årige elever. Det skabte fornyet debat om danske skoleelevers faglige niveau.
- Kunnen: Årets eksamen på en række gymnasier tegner et bekymrende billede af ’generation ai’
- Manglende vilje til viden: Ny undersøgelse afslører udbredt snyd på landets gymnasier
Forældet skovlov bremser naturglade skovejere
Gamle love er ofte vedtaget i den bedste mening. Men når de møder en ny virkelighed, kan de skabe problemer. Sådan er det med skovloven, som engang skulle sikre, at der blev produceret masser af træ i Danmark. Nu står loven i vejen, når en privat skovejer gerne vil gøre sit område til en oase af biodiversitet, lyder kritikken fra biologiprofessor Signe Normand, som rådgiver regeringen om dansk natur: »Det er alt for svært i dag at gøre det, som vi ved, er vigtigt og rigtigt«.
I disse uger forhandler minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) om en ny skovlov, og Biodiversitetsrådet er klar med sine anbefalinger: »En ny skovlov skal sikre, at det i fremtiden bliver lige så let at lave en skov, der emmer af varieret natur, som en, der er skabt til produktion. Derfor er det vores vigtigste råd, at man sidestiller biodiversitet og produktion i loven«, siger Normand.
Som det er i dag, kan man godt få lov til at skabe urørt skov, altså skove, der bare får lov at være i fred. Men når man vil skabe lysåben skov, som er nødvendig for mange arter, kommer problemerne ifølge professoren: »Vi har begrebet fredsskov, som bidrager til at sikre produktion af træ. Derfor må kun ti procent af skoven være lysåben. Og så kommer vi til at mangle den nødvendige variation«.
- Omlægning: Skovindustrien kommer med overraskende melding efter sommerens skovbrande
- »Det er helt vilde tal«: Danmarks natur er gået fra elendig til endnu værre
Bezzerwizzerquizzen begynder i dag med spørgsmålet: Hvilken slags frugt er firmaerne Fyffes og Chiquita primært kendt for at sælge?