0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Republikanerne leder efter en syndebuk efter katastrofalt valg

Kære læser.

I dag handler nyhederne om:

  • Demokraternes erobring af Kongressen ved midtvejsvalget, hvor republikanernes selverklærede krigsminister nu står for skud på de interne linjer
  • Bølgen af bombetrusler, som har ramt mindst 25 passagerfly rundt omkring i Europa.
  • Martin Johannes Larsen, som trækker sig som vært på TV2-program, efter den massive kritik af hans rolle i ’Alle elsker Rasmus’.
  • En ny rapport som viser, at verdensolie- og gasreserver kansprængeklimamålene.

God læselyst.


Adam Gray/Ritzau Scanpix
Foto: Adam Gray/Ritzau Scanpix

Et af de steder, det gik helt galt for Trump og republikanerne, var i Texas. Delstatens borgere valgte en demokratisk senator samt en demokratisk guvernør. Tillige erobrede demokraterne terræn i flere lokalvalg i delstaten.

Republikanerne selvransager ovenpå nederlag

Demokraterne har sikret sig flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus ved USA’s midtvejsvalg. Det er et markant nederlag for Donald Trump og Republikanerne, som flere kommentatorer tolker som et fravalg af præsidenten og hans politik.

Valgnederlaget har sat gang i selvransagelse hos Republikanerne. Både Trump og vicepræsident J.D. Vance har peget på krigen i Iran som årsag til nederlaget. Ifølge CNN har partiet nu også fundet en syndebuk i krigsminister Pete Hegseth, som flere kilder beskylder for at have undervurderet krigens omfang. Pentagon afviser dog, at Hegseth skal træde tilbage.

Valgresultatet er endnu ikke endeligt. Senatsvalgene i Mississippi og Alaska er fortsat uafgjorte, og flere pladser i Repræsentanternes Hus mangler at blive fordelt. I Tennessee fører demokraten Victoria Broderick eksempelvis med blot 280 stemmer i et distrikt, der ellers blev betragtet som en sikker republikansk valgkreds. Hun har udråbt sig selv som vinder, men resultatet er endnu ikke officielt afgjort.


Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Bombetruslerrammermindst25passagerflyiEuropa

En bølge af bombetrusler har torsdag ramt mindst 25 passagerfly på vej til forskellige destinationer i Europa. Fly fra blandt andet København, Dublin, Helsinki, Madrid og Londoner blevet berørt, og flere fly er blevet omdirigeret eller eskorteret af militærfly, mens myndighederne har undersøgt truslerne.

Også Københavns Lufthavn blev torsdag morgen ramt af bombetrusler mod to flyafgange. Politiet og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste rykkede ud og undersøgte flyene, men fandt ikke noget mistænkeligt. Ifølge B.T.’s oplysninger modtog lufthavnen en mail med trusler mod specifikke afgange.

Ingen af de undersøgte fly har indtil torsdag eftermiddag vist tegn på at indeholde eksplosiver. Heller ikke i Bulgarien, hvor tre fly landede efter bombetrusler, fandt myndighederne noget mistænkeligt. Truslerne kommer blot to dage efter en lignende række hændelser i Europa, hvor flere fly også blev udsat for bombetrusler uden fund af bomber.


Anders Lindstrøm Berker
Foto: Anders Lindstrøm Berker

Martin Johannes Larsen trækker sig som vært efter kritik af hans rolle i ’Alle elsker Rasmus’

Komikeren Martin Johannes Larsen trækker sig som vært på TV 2’s traditionsrige ’Nytårsfesten’. Beslutningen kommer i kølvandet på den massive kritik af TV 2-programmet ’Alle elsker Rasmus’, hvor Martin Johannes Larsen var hovedmand bag det fupnummer, der gennem fire måneder narrede komikeren Rasmus Wallbridge til at tro, at han skulle realisere drømmen om sin egen spillefilm. TV 2 har siden trukket programmet tilbage og erkendt alvorlige fejl.

Samtidig reagerer TV 2’s indholdsdirektør, Ulla Pors, på omfanget af hadbeskeder og direkte trusler mod programmets medvirkende, deres familier og andre involverede. Hun kalder omfanget alt for voldsomt og understreger, at kritikken af programmet er legitim, men at ansvaret ligger hos TV 2 og ikke de medvirkende.

Ulla Pors oplyser, at TV 2 stiller krisehjælp og hjælp til håndtering af trusler til rådighed for de berørte. Hun bakker samtidig op om Martin Johannes Larsens beslutning om at trække sig som vært og understreger, at TV 2 fortsat ønsker at samarbejde med ham fremover.


Magnus Holm
Foto: Magnus Holm

Ny rapport viser, at olie-oggasreserverkansprængeklimamålene

En ny rapport fra klimaorganisationen Oil Change International advarer om, at verdens eksisterende olie- og gasfelter samt kulminer rummer næsten syv gange så mange drivhusgasudledninger, som der er plads til, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader. Fortsat fossil produktion er derfor uforenelig med Parisaftalens klimamål, lyder konklusionen.

Rapporten retter også kritik mod planerne om at forlænge de danske olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050. Både tidligere Klimarådsformand Peter Birch Sørensen og Greenpeace advarer om, at det vil underminere Danmarks klimatroværdighed.

Regeringen har endnu ikke meldt en klar holdning ud. Tidligere klimaminister Lars Aagaard (M) mener dog, at klimakampen først og fremmest handler om at begrænse efterspørgslen efter olie og gas frem for produktionen. Klimaminister Samira Nawa (R) efterlyser et bedre beslutningsgrundlag.


Alle elsker Rasmus


Klimaregnskab


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.