0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Annika Byrde
Foto: Annika Byrde
Nyhedsbrev - Dagens overblik

De sidste feriepenge kan snart udbetales

Storbritannien vil begynde at vaccinere – Demokratiforkæmper dømt i Hongkong – Børn kommer tidligere i børnehave – Køkken i København får kritik

Nyhedsbrev - Dagens overblik


Kære læser.

Danskerne kan se frem til at få udbetalt de sidste to ugers feriepenge, Storbritannien giver grønt lys til coronavaccine som det første land i Vesten, børn går hurtigere fra vuggestue til børnehave og kendt køkken i København får hård kritik fra naboer.

Velkommen til dagens overblik.


Danskerne kan se frem til at få udbetalt de sidste indefrosne feriepenge. Det blev besluttet i dag af et stort flertal på Christiansborg for at kickstarte dansk økonomi. Pengene vil blive udbetalt i slutningen af marts 2021 og skal ifølge Finansminister Nicolai Wammen (S) sikre omkring 5.000 arbejdspladser. Han forventer flere aftaler de kommende dage med et »meget stærkt grønt element«. Aftalerne skal sikre både job og grøn omstilling, siger Wammen.

Der er i dag målt 1586 nye smittede, hvilket desværre er en trist rekord - men enden på coronapandemien er måske ikke så langt væk igen. Fra næste uge vil Storbritannien tage coronavacciner i brug. Det meddelte den britiske regering tidligere i dag. I første omgang vil vaccinerne blive målrettet beboere på plejehjem, sundheds- og plejepersonale samt ældre og folk i risikogrupper. Storbritannien er således det første land i Vesten, der giver grønt lys til en coronavaccine. Den britiske regering appellerer dog stadig til, at briterne bliver ved med at overholde coronarestriktionerne, så sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet.

I Hongkong er den mest kendte demokratiforkæmper, Joshua Wong, i dag blevet idømt fængselsstraf. Han er blevet tiltalt for at have organiseret og deltaget i en demonstration sidste år foran Hongkongs politihovedkvarter. Dommen er et af de klareste eksempler på, hvordan Kina forsøger at tage fuld kontrol over Hongkong. Han har tidligere kaldt beskyldningerne fabrikerede, men valgte forrige mandag at erklære sig skyldig for at vise, hvordan myndighederne i Hongkong forfølger demokratibevægelsen. Joshua Wongs fængselsdom betyder nu, at der er meget få fremtrædende aktiviser tilbage i Hongkong.

Flere og flere kommuner vælger at sende børn under tre år fra vuggestue til børnehave. Børnepsykolog, Grethe Kragh-Müller, vurderer, at det har stor påvirkning på børn, da der er færre voksne i børnehaven »De får simpelthen ikke nok voksenkontakt«. For at komme problemet til livs vil SF, Radikale og Enhedslisten med lovgivning sikre vuggestuenormeringer. Lotte Rod (R) forsikrer, at normeringerne ikke vil forbyde kommunerne at sende børn i børnehave, inden de fylder tre år.

I København har naboerne til det populære Broens Gadekøkken fået nok. Køkkenet, der ligger på Grønlandske Handels Plads, bliver kritiseret for at være skyld i øget trafik, støj og urent miljø. For tre år siden gav Københavns Kommune tilladelse til, at området skulle omdannes til et kulturelt oplevelsestilbud. Sidenhen har beboerne i området klaget over især affald og manglende toiletter, der har resulteret i, at folk urinerer overalt i området. Beslutningen om at forny dispensationen skal formentlig tages op igen på mandag.

Det var alt for nu. Tak fordi du læste med.


I julemåneden har du mulighed for at dyste mod Politikens journalister. Kan du slå sundhedsredaktøren i en quiz om sundhed og blive bezzerwizzer? Hans score er på 26,8. Prøv quizzen her.


Danmark


Kultur


Film og TV


IBYEN


Danmark


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.