0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Field's-gerningsmand idømt anbringelsesdom

Kære læser.

Dit overblik i dag handler om:

  • Field’s-gerningsmand idømmes anbringelsesdom
  • Slut med russisk fisk i McDonald’s-burgere
  • Franske betjente er mål for demonstranter
  • Læge frifundet i sag om hjælp til selvmord


Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Gerningsmanden i Field’s-skyderi modtager anbringelsesdom

Den 23-årige mand, der 3. juli sidste år dræbte tre og sårede flere under et skyderi i storcentret, er i dag blevet idømt en anbringelsesstraf på den sikrede afdeling i Slagelse, hvor nogle af landets farligste psykiatriske patienter afsoner domme for kriminalitet. Dommen tilkender også erstatning til pårørende og efterladte, der modtager henholdsvis 120.000 og 30.000 kroner hver.

Mandens forsvarer har i løbet af den ugelange retssag argumenteret for, at hans klient skulle anbringes på en almindelig retspsykiatrisk afdeling, men det gik dommeren altså imod. Det betyder, at gerningsmanden skal afsone under en langt mindre grad af frihed, ligesom personalet på den sikrede afdeling har mulighed for at anvende flere typer tvang. Forsvareren meddeler om 14 dages betænkningstid, om manden vil anke sagen.

Mindestund: Et år efter blev ofrene æret i tavshed

Retssag: Anklager og forsvarer var splittet på to afgørende spørgsmål på dagen, hvor den tiltalte tog det sidste ord

Øjenvidner: »Det er bittert at skulle dø, men jeg fortryder ikke mit liv«

Tema: Se Politikens artikler om skyderiet i det københavnske indkøbscenter

Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

McDonald’s dropper russiske fisk i sine burgere

Store danske virksomheder har i stor stil importeret fisk fra Putin-regimets Rusland – og endda skruet op for deres samarbejde med russerne efter landets angreb på Ukraine. Russiske fisk har også været en del af menuen i McDonald’s-kæden. Men det er slut nu: »Den fisk, som vi i dag bruger i vores Filet-O-Fish, er MSC-certificeret alaskasej fra USA«, skriver kommunikationschef for McDonald’s i Danmark Fannie Pramming.

Med til billedet hører, at EU har undtaget russiske fødevarer fra sanktionerne. USA har ikke ønsket at blive ved med at give russerne den indtægt, de europæiske politikere dermed sikrer russerne, og har derfor forbudt import af russisk fisk.

Opfordring: Ukraine til Danmark: Hold op med at købe russiske fisk

Baggrund: Danske virksomheder har importeret russisk fisk for en kvart milliard efter invasionen af Ukraine

Afsætning: Danske supermarkeder sælger russisk fisk


Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Fransk politi er i skudlinjen

Efter et trafikstop, der endte med, at en 17-årig vanvidsbilist blev skudt af en betjent, har franske byer været plaget af omfattende optøjer og plyndringstogter. Det franske politi har en kontant tilgang til kriminalitet, men det går også den anden vej: »I Frankrig står vi over for demonstranter med skilte med indskriften: ’Dræb en strisser i dag’. Vi anholder folk med brandbomber, flasker med syre – som de bruger imod os – samt skruetrækkere og hammere i rygsækken«, siger en betjent, som ønsker at være anonym.

»I Frankrig er politiet ved visse demonstrationer udsat for ekstrem vold. De står over for grupper som de såkaldte Black Bloc, der ikke lægger skjul på deres vilje til at ’smadre politifolk’«, konstaterer professor i kommunikation Philippe Breton fra universitetet i Strasbourg.

Læs også: Indsamling giver millioner til drabssigtet fransk betjent

Bøn: Bedstemor til dræbt teenager vil have optøjerne standset

Reaktion: Macron vil indsætte mere politi og have forældre til at tage ansvar


Bundgaard Carsten
Foto: Bundgaard Carsten

Svend Lings er frifundet i sag om to personers selvmord

Den pensionerede læge var tiltalt for at have rådgivet og vejledt to personer om selvmord gennem telefonisk kontakt. Den ene var en 29-årig mand, som Svend Lings ifølge anklagemyndigheden rådgav i en periode fra 16. november 2020 og frem til et ukendt tidspunkt før 17. februar 2021, da manden tog sit eget liv. Den anden var en 81-årig kvinde, som begik selvmord i maj 2023.

Retten har fundet det bevist, at Svend Lings har haft telefonisk kontakt med de nu afdøde. Men det har ikke været muligt at komme nærmere, hvad der er blevet sagt i telefonsamtalerne, hvilket medvirker til en frifindelse.

Anke: Svend Lings taber sag ved menneskeretsdomstolen

Fælde: Pensioneret læge snydt af lokkedue: Er igen sigtet for at bistå ved selvmord



Bezzerwizzer byder op til quiz med spørgsmålet: Hvilken svensk prins, der var industriel designer, indledte i 1930 et samarbejde med Georg Jensen Sølvsmedie?


VÆRRE BYGGESKIK?:


MOBILAFHÆNGIGHED:


TENNISTRÆNGSLER:


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.