0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hullet i Nord Stream-gasrørene kan ende med at give Danmark en enorm klimaregning

Kære læser.

Dagens Overblik handler i dag om eksplosionerne i Nord Stream-gasrørene, som kan give Danmark en økonomisk bét. Der er også nyt om de vinterstrandede bilister, en opsigtsvækkende spiltriumf og et russisk hackerangreb, der har været langt mere omfattende end hidtil antaget.


Hullerne i Nord Stream-gasrørene kan give Danmark en enorm klimaregning

Klimaregningen for lækagen på gasrørene Nord Stream 1 og 2 den 26. september 2022 er gjort op – og den er iøjnefaldende. Dels er der tale om næsten en sjettedel ekstra CO2 i forhold til Danmarks samlede klimaaftryk.

Det kan medføre, at der umiddelbart vanker en regning i milliardklassen om seks år, hvis udslippene skal tælles med i det danske regnskab for drivhusgasser. Udslippet af metan svarede til 18 procent af Danmarks samlede udledninger i 2022. Udledningen ser ikke mindre voldsom ud med absolutte tal, der svarer til udledning af 8,4 millioner ton CO2. Til sammenligning udledte Danmarks industri ifølge de officielle opgørelser udslip, svarende til lige under 5,9 millioner ton CO2.

Nu er spørgsmålet, om udslippene skal koste Danmark. Klimaministeren synes ikke, at det bør være konsekvensen: »Jeg mener selvfølgelig ikke, at Danmarks indfrielse af klimamål skal påvirkes af eksplosioner på andre landes gasrørledninger,« skriver Lars Aagaard.


Privatfoto
Foto: Privatfoto

16 timer i samme bil - uden at rykke sig en meter

Snestormen er så småt ved at klinge af henover det nu hvide landskab. Den har dog haft sine konsekvenser. Der er eksempelvis en række billister, som har siddet natten over på E45 motorvejen mellem Aarhus og Randers.

Politiken talte i morges med Jan Buhl, som fortæller:»Vi har ikke fået nogle meldinger, og vi har intet set til nogen som helst ud over dem, som holder i køen. Vi kan ikke gøre noget. Vi aner ikke, hvornår vi kan komme ud. Vi hører kun det, som de siger i radioen«.

Efterfølgende er der dog blevet sendt mad og drikke i retning af de strandede billister. Jan Buhl og hans kone Rikke havde dog holdt hovedet højt med serier og enkelte blundere, selvom de hverken havde adgang til mad eller toilet.


Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Amerikansk dreng får Tetris til at opgive

Spillet er fra 1984. Og det er blevet spillet flittigt lige siden af millioner af mennesker, der skulle få klodser til at passe sammen, efterhånden som de ramlede ned over skærmen. Alligevel har det taget menneskeheden 46 års tid at nå toppen og besejre det simple, men vanedannende spil. Det endda af en dreng på 13 år, Willis Gibson, der nåede 999.999 point og fik spillet til at opgive.

Det er første gang, det er lykkedes et menneske at besejre spillet. Det er et resultat, der imponerer Vince Clemente fra Classic Tetris World Championchip: »Det er ufatteligt. Udviklerne troede ikke, at nogen nogensinde ville kunne komme så langt, og spillet er nu officielt blevet besejret af et menneske«.

Det tog Gibson omkring 38 minutter at opnå scoren 999.999 og level 157. Begge dele er, ikke helt overraskende, verdensrekord. Der er, som man siger i København, en høj imponade-effekt i den mildest talt opsigtsvækkende præstation.


Alina Smutko/Ritzau Scanpix
Foto: Alina Smutko/Ritzau Scanpix

Russerne har længe haft en bagdør ind til Ukraines mobilnet

Det fortæller Ukraines spionchef Illia Vitjuk, som leder den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU. Landets største mobiloperatør, Kyivstar, oplevede for tre uger siden store problemer efter et hackerangreb. Selskabets it-infrastruktur blev »delvist ødelagt«, og derfor valgte selskabet at lukke for netværket for »at begrænse fjendens adgang«.

Men nu har Ukraines spionchef altså afsløret, det stod værre til end som så: hackerne har været inde i selskabets system i mange måneder, muligvis allerede fra maj sidste år eller tidligere.

Han understreger, at cyberangrebet er en »stor advarsel« til Ukraine og Vesten, da hackerne var i stand til at angribe et selskab, som havde investeret meget i sikkerhed. Omkring 24 millioner brugere mistede adgangen til deres mobiltjenester i flere dage fra 12. december, mens hackerangrebet forårsagede »katastrofale« ødelæggelser, og som både havde til formål at ramme ukrainerne psykologisk og indhente så mange efterretninger som muligt til russerne.



Spørgsmål nummer ét i dagens Bezzerwizzer-quiz lyder: Hvad hedder den tyrkiske ret ’kebab’ i Grækenland?


POLITIKEN FORTÆLLER:


IBYENS BREVKASSE:


Dagens overblik

Hver eftermiddag samler vi dagens vigtigste og mest læseværdige historier i et nyhedsbrev til dig.

Udsendes om eftermiddagen alle hverdage.