Så er det nu. Eller næsten. På tirsdag er den store valgdag, demokratiets festdag, hvor det afgøres, hvem der skal bestemme på rådhusene og i regionerne i de kommende fire år.
Selv har jeg stadig svært ved at forstå logikken i, at region Østdanmark er mange gange større end de øvrige regioner og reelt udgør nærmest halvdelen af landet. Men det skal naturligvis ikke afholde mig fra at stemme, og det bliver jo et vildt spændende valg. Her fra Rådhuspladsen kan vi bogstaveligt talt se over på Københavns majestætiske rådhus, hvor et af de helt store dramaer kommer til at udspille sig.
Hvis Socialdemokraterne ender med at miste magten, vil det på mange måder være skæbnens ironi. Under S’ ledelse er København blevet en blomstrende storby, en magnet for talent og mennesker fra både ind- og udland. Den forfaldne industriby, som børnefamilierne flygtede fra, da jeg begyndte i gymnasiet på Israels Plads i 1985, er væk, erstattet af en metropol, der igen og igen kåres som et af verdens allerbedste steder at bo.
Væltes S fra magten, kan de måske mindes Storbritanniens premierminister Winston Churchill, der blev vraget af vælgerne i 1945, lige efter at de allierede havde besejret Nazityskland. Da han bittert sad og brokkede sig til sin kone Clementine næste morgen, svarede hun, at det måske var en forklædt velsignelse. Hvis det er tilfældet, er den utroligt godt forklædt, lød Churchills vrisne svar.
Men Churchill kom tilbage til magten, og det samme kan S sikkert gøre i København, selv hvis de taber den næste uge. Et sted at starte kunne være at begynde at udvikle lidt lokalpolitisk kapital - siden Ritt Bjerregaard blev overborgmester i 2006, har de airdroppet den ene landskendte politiker efter den anden ned på Rådhuset, senest Pernille Rosenkrantz-Theil, hvis kåring som spidskandidat ligefrem blev gjort til en del af regeringsrokaden sidste år. Den strategi bør måske gentænkes.
Det hele handler naturligvis ikke om København. Kommunalvalg er en herlig anledning til at se nærmere på alle mulige andre kommuner og konflikter, og det har vi også benyttet lejligheden til her.
Lidt overraskende er vores internationale kommentator Michael Jarlner sprunget ud som lokalpolitisk interesseret og har skrevet tankevækkende ledere, der kobler det lokale, nationale og internationale på smukkeste vis. I denne leder dykker han ned i Ringkøbing-Skjern, hvor store solcelleanlæg kan blive det, der ender med at koste Venstre og den nye spidskandidat, Lone Andersen, borgmesterposten i det gamle Venstre-kerneland. Og i denne kaster han sig over Haderslev og den kommende Fire Point-fabrik, der fra næste år skal producere brændstof til ukrainske missiler.
For det hele hænger sammen, fra det store til det lokale. Selv startede jeg dagen på Nørrebro med at diskutere visdommen i at opkalde den lille jordlod ved Nørrebrogade til Palæstinas Plads i Radio IIII.
Ude i den store verden har det - igen-igen - været Epstein-uge. Efter den amerikanske Kongres tog sig sammen og fik genåbnet den føderale administration efter den længste nedlukning i supermagtens historie, skyndte de sig at offentliggøre tusinder af emails fra den afdøde sexforbryder.
Det er på alle måder skandalen, der bliver ved at give. Epstein selv har været død i mere end fem år, men for få uger siden mistede den engelske konges lillebror Andrew Mountbatten Windsor alle sine titler, i september blev den britiske ambassadør i Washington, lord Peter Mandelson, fyret, og nu buldrer det atter løs i USA.
Som Financial Times-kommentatoren Edward Luce argumenterer for i denne glimrende klumme, forsvinder skandalen ikke lige med det første - og af gode grunde. For det er ikke bare Trump. Det handler om snesevis af prominente amerikanere. Fra senatorer, tidligere præsidenter og endda Bill Gates, hvis tidligere hustru Melinda French Gates har skrevet, at hendes skilsmisse fra Microsoft-stifteren blandt andet hang sammen med Bill Gates’ venskab med Epstein.
Om det ender galt for Trump, er selvsagt alt for tidligt at sige, men at det har været et par dårlige uger for ham og MAGA er svært at komme uden om.
Valgdagen 4. november var en umådelig dårlig dag for Trump. Ikke bare med valget af Mamdani i New York, men også i Virginia, hvor demokraten Abigail Spanberger blev den første kvindelige guvernør nogensinde, og i New Jersey, hvor Mikie Sherrill vandt en massiv sejr.
Om det er nok til at stoppe Trump og redde USA’s pressede demokrati, vides ikke. I denne kronik, som blev bragt dagen efter valget og på årsdagen for Trumps egen valgsejr i 2024, argumenterer Niels Bjerre-Poulsen overbevisende for, at det lige nu mest af alt er domstolene, som amerikanerne - og os, der har elsket USA i mange år - må sætte vores lid til.
Det gør vi så, med bæven og måben, og imens kan vi så bruge tiden på vores egen politiske butik.
Her har det ikke mindst været skolerne, der har været i fokus for regeringen. Med en ny karakterskala, forslag om at lærere skal kunne bruge fysisk magt og - senest - at skolelederne skal kunne bortvise elever i de større klasser, der laver for meget ballade.
Jeg er ikke skoleekspert, men smager det ikke en del af en tilbagevenden til den sorte skole?
Debatten raser - mere end 500 forskere gik imod undervisningsminister Tesfayes forslag om at give lærerne mulighed for fysisk magtanvendelse i denne kronik, i denne bakkede flere hundrede lærere og forældre op om lovforslaget.
Og sådan buldrer debatten frem og tilbage, og lidt ligesom når det gælder debatten om storrumskontorer kontra enkeltmandskontorer, kan man let få fornemmelse af, at pendulet bare svinger frem og tilbage og mest af alt skaber beskæftigelse for en masse konsulenter. Men det er nok for kynisk trods alt, verden bliver på mange punkter meget, meget bedre, også selv om politikerne i København kappes om at tale byen ned, og de unge kvinder åbenbart nu direkte synes, at det er flovt at have en kæreste. Det er i al fald pointen i denne i mit feed og omgangskreds meget omtalte artikel fra Britisk Vogue.
Ak ja, mænd ender med at blive fuldkommen overflødige, men indtil da er jeg og nyhedsbrevet tilbage om to uger - næste uge er jeg på efteruddannelse (ja, den slags skal jo også til), men skriv endelig til mig på marcus.rubin@pol.dk om livet, døden, valget, Trump og alt midt imellem.
kh
Marcus