0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Julie Sebadelha/Ritzau Scanpix
Foto: Julie Sebadelha/Ritzau Scanpix
Nicolas Winding Refn fik sit internationale gennembrud med filmen 'Drive', som blev vist på Cannes i 2011. Nu er han tilbage efter 10 år med filmen 'Her Private Hell', som har fået blandet modtagelse af kritikerne.
Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Han var død i 25 minutter

Interview med Cannes-aktuelle Nicolas Winding Refn.

Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Kære læser,

Jeg håber, at du har haft en dejlig pinse!

I lørdags sluttede årets Cannes-festival.

Min kollega Tine Kirkensgaard Hansen har dækket den prestigefyldte filmfestival.

Blandt andet kan du læse hendes interview med instruktøren Nicolas Winding Refn, der var den eneste danske filmskaber på årets program.

Det er 15 år siden, at Winding Refn debuterede på festivalen med filmen ’Drive’.

Det år modtog han festivalens pris for bedste instruktør.

Og fik sit internationale gennembrud.

Meget er sket med filmbranchen på de 15 år.

Og med Nicolas Winding Refns liv.

Blandt andet har han været død i 25 minutter.

Det fortæller han om i interviewet, som du finder på linket her:

Han var død i 25 minutter. Nu har Nicolas Winding Refn et klart budskab

Tine Kirkensgaard Hansen har desuden interviewet stjerneskuespilleren Léa Seydoux og opsummeret årets festival gennem fire nedslag.


Niels Skousen spiller sin sidste koncert til august.

Vi skal også en tur forbi artikelserien ’Livserfaringer’.

I serien taler journalist Erik Jensen med mennesker, som har levet længe nok til at have en buket af oplevelser med sig.

En af dem er Niels Skousen.

Til august spiller den 82-årige musiker sin sidste koncert og takker af efter knap seks årtier på scenen.

Ifølge Skousen selv har han levet et liv svært præget af tilfældighedernes spil.

For eksempel fik hans uro en destination den 1. maj 1966 til en koncert i K.B.-Hallen.

Og en aften på natklubben Golden Club i 1978 ændrede resten af hans tilværelse.

Læs mere i Erik Jensens interview med Niels Skousen på linket her:

»Det var dumt af mig«: Tilfældigheder har sat sit præg på den store danske sanger og skuespillers liv


Lotta Lemche/TV 2
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Er det improteater? Eller en form for teambuildingøvelse? Nej, det er bare en standard date i 'Bachelorette'.

Vi slutter ugen med en lille midtvejsstatus fra to af vores ’Bachelorette’-korrespondenter.

I denne uge dissekerer Marie Andersen og Victor Skov Jeppesen ugen i dating-tv.

Og det er blevet tid til at spørge:

Har alle spontanudviklet erogene zoner i navlen?

Den ene af årets hovedpersoner - Sofie Sytnik - er nemlig ved at omdanne dating-universet til en form for holistisk yogaretreat.

»Hvis Sofie oprigtigt gerne vil være nysgerrig på mændene, skulle hun måske overveje at mødes med dem på neutral grund, hvor de ikke ender i sløje metaforer om bølgegang og beskøjter, fordi de tror, de skal kanalisere Bedstemor Piletræ for at imponere hende«, skriver Marie Andersen.

Læs resten af fællesklummen her:

Jamen, hvad skal manden svare?


Det var alt for denne uge.

Nyhedsbrevet holder pause næste uge, men vender stærkt tilbage den 9. juni.

Hav det godt så længe!

Mange hilsner,

Marie

Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Politiken Kultur

Kulturredaktionen samler ugens vigtigste historier for dig der elsker bøger, musik, film og kunst.

Udsendes hver tirsdag.