Godmorgen.
Vi har skrevet meget om det amerikanske præsidentvalg og gør det nok lidt endnu, for hvad sker der med verdenshandlen og sikkerhedspolitikken med Trump som præsident?
Det har Politiken set nærmere på i to historier, som du kan læse om i dette morgenoverblik, der også handler voldelige overfald på israelske fodboldtilhængere i Holland og en dyster forudsigelse fra klimaforskere.
God læselyst.
Over 200 mennesker mistede i slutningen af oktober livet, da kraftig regn medførte store oversvømmelser i Valencia-regionen i Spanien. Klimaforskere vurderer, at klimaforandringerne har medvirket til katastrofen.
Kloden er på vej mod »grotesk« varmerekord
2024 bliver uden tvivl det varmeste år, vi har målt på kloden. Det konkluderer den danske klimaprofessor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet over for Jyllands-Posten efter at have gennemgået sine egne opgørelser over vejrdata dag de seneste 365 dage.
Gennemsnittet for hele 2024 ender formentlig omkring 1,6 grader højere end temperaturen før industrialiseringen i cirka 1850, vurderer han.
»Det bliver ikke kun det varmeste år. Men markant det varmeste år. Det bliver så langt over den hidtidige rekord, at det er helt grotesk,« siger Eigil Kaas.
EU’s vejr- og klimacenter, Copernicus, forventer en tilsvarende varmerekord, og at temperaturstigningen for første gang vil overstige de 1,5 grader. Netop det tal blev på klimatopmødet i Paris i 2015 sat som et loft, der ikke skulle passeres i et forsøg på at bremse de accelererende klimaforandringer med mere ekstremt vejr, der er følge af den globale opvarmning.
»Jeg tror ikke, at vi igen vil komme under 1,5 grader, så i min optik er 1,5 grader ikke længere opnåeligt,« lyder det fra Eigil Kaas.
- Nyhed:Trumps sejr slår endegyldigt klimamål ihjel
- Klimaforsker: Det ekstra varme Middelhav spiller en vigtig rolle i dødelige overvømmelser
Donald Trump har i valgkampen sagt, at toldtariffer er hans yndlingsord, og trods advarsler fra eksperter om, at forhøjet told på importvarer kan ramme amerikanske forbrugere, så har han holdt fast i et valgløfte om at forhøje tolden på udenlandske varer.
Nationalbanken: Det vil Trumps benspænd gøre ved verdenshandlen
Donald Trump gør i januar comeback som præsident i USA efter i valgkampen blandt andet at have lovet højere told på kinesiske – og måske også europæiske – varer for at styrke amerikanske virksomheders konkurrenceevne.
Men selv om det får en betydning, vil det ikke nødvendigvis medføre, at verdens lande handler mindre med hinanden, viser en analyse fra Nationalbanken.
»Der er på nuværende tidspunkt ikke evidens for, at politiske beslutninger og handelshindringer er skyld i stagnationen i globaliseringen«, lyder det.
I løbet af Trumps første præsidentperiode pålagde USA og Kina hinanden en række handelsrestriktioner – men de har ikke haft en negativ effekt på global handel samlet set, påpeger Nationalbanken. I stedet har handlen fundet nye veje.
»Vi handler mindre med nogle lande, men mere med nogle andre lande, så overordnet har tiltag som disse ikke haft den helt store betydning for den globale handel samlet set«, siger Amy Yuan Zhuang, der er økonom i Nationalbanken.
- Overblik: Fordele og ulemper for dansk økonomi med Trump som præsident
- Nyhed: Her er vinderne og taberne i en global handelskrig
Amerikanske soldater og tungt udstyr har de seneste år været regelmæssige gæster i Danmark. Her ankommer infanterikampkøretøjer til Esbjerg Havn. I fremtiden skal en baseaftale mellem Danmark og USA være en slags garanti for at fastholde USA’s militære støtte også i Donald Trumps nye præsidentperiode.
Trump er tilbage, og Ukraine skal være bange
Vi bliver ved det forestående magtskifte, og hvad der vil ske, når Trump igen indtager Det Hvide Hus. Set fra Europa er det først og fremmest Ruslands invasion i Ukraine og Israels fortsatte krig i Gaza og Sydlibanon, der fylder.
»Donald Trump er med et pænt ord impulsiv. Man ved ikke, hvor man har ham«, forklarer Kristian Søby Kristensen, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Og regeringerne i både Kyiv og Jerusalem skal indstille sig på nye vilkår efter præsidentvalget. I Ukraine er der udsigt til storm og modvind, i Israel er der medvind på menuen, vurderer han.
»Kommer han til at stole på vicepræsident JD Vance, bliver det noget med at tvinge Ukraine til en eller anden fredsløsning. Men det kan også være, at han bliver briefet af et oratorisk talent fra forsvarsministeriet i Pentagon, som kan overbevise ham om, at forudsætningen for fred er, at USA skruer op for den militære støtte, fordi det er det eneste, der kan få Putin til forhandlingsbordet«.
- Politiken mener:Valget af Trump udgør et farligt øjeblik i verdenshistorien
- Klumme: Lad endelig USA være det nye Rom
Tilhængere af Maccabi Tel Aviv på gaden i Amsterdam inden kampen. Senere endte det i overfald og flere tilskadekomne.
Israelske fodboldfans overfaldet i Amsterdam
Overblikket slutter i Amsterdam, hvor fans af den israelske fodboldklub Maccabi Tel Aviv i aftes blev overfaldet af maskerede mænd i forbindelse med et opgør mod Ajax Amsterdam. Mindst ti personer er ifølge israelske medier kommet til skade.
Ifølge både israelske og hollandske medier råbte de maskerede gerningsmænd »befri Palæstina«, mens de jagtede de israelske fans rundt i byen. Israels premierminister, Benjamin Netanhyhu, kalder overfaldene »forfærdelige« og siger, at han har sendt to ’redningsfly’ til Amsterdam for at hjælpe med at transportere sine landsmænd sikkert hjem.
Israelske fodboldfans i Amsterdam opfordres ifølge DR til at holde sig inden døre af hensyn til deres egen sikkerhed. 57 personer er ifølge hollandsk politi blevet anholdt i forbindelse med kampen, der endte med en sejr på 5-0 til hjemmeholdet.
Det bedste fra Politiken
Kronik: Den islamiske ideologi, jeg mødte i Brabrand, chokerede mig
Jeg, der har boet 20 år i 8220 Brabrand, har for længst mistet min rummelighed over for islam som ideologi. Jeg betragter den som en stor trussel imod vores samfund og især mod de børn og unge, som vil blive landets 4.- og 5.-generations indvandrere.
Læs kroniken her.
Anmeldelse: Den mest opfindsomme romanforfatter kunne næppe have gjort det bedre
Efter endt læsning af Bent Blüdnikows bog må læseren sunde sig. For her er noget at holde styr på. Ikke fordi der mangler sammenhæng, tværtimod er det en særdeles konsistent fremstilling med udsyn og perspektiv, men samtidig en meget kalejdoskopisk bog, der både geografisk, politisk, socialt og kulturelt bringer os rundt i store dele af 1700-tallets verden, fra Marokko til København, desuden til London, Berlin, Wien, Istanbul og Caribien, dertil et farverigt persongalleri af både kendte og mindre kendte figurer.
Læs anmeldelsen her.
’Du lytter til Politiken’: Q for genial
I søndags døde den amerikanske musiker Quincy Jones, 91 år gammel. Måske kender du ham ikke ved navn, men det er næsten umuligt, at du ikke har hørt hans musik.
Quincy Jones skabte både jazz-, soul-, pop- og filmmusik, som bragte den afroamerikanske lyd ind i popkulturen, og løftede ham selv og mange andre ud af racisme og marginalisering.
I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller musikredaktør Simon Lund historien om et enkelt liv, som samtidigt fortæller historien om de mange.
Det sker:
- Midt i den politiske kamp om trepartsforhandlingerne om klima og natur, så lander årets tredje iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi , og som vil vise, hvor slemt det står til med med vandmiljøet, som er kommet i massivt fokus i forhandlingerne.
- Københavns Byret ventes denne dag at afsige kendelse i en nævningesag, hvor tre mænd er tiltalt for planlægning af drab i bandemiljøet. Det drejede sig om et angreb mod medlemmer af Satudarah, som siden har skiftet navn til Comanches.
- Forfatteren Sara Omar vil have nedlagt forbud mod, at et dokumentarprogram om hende vises i offentligheden. Sagen skal køre om ved Retten på Frederiksberg. Her er der afsat tre dage til hovedforhandlingen. Sagen fortsætter den 8. og 11. november.
- Den Arktiske Delegation holder debat i Landstingssalen. Med til dagens debat er udenrigsministeren, Lars Løkke (M). Dagens debat stiller spørgsmålene: Hvordan kan vi bedst balancere behovet for at beskytte Arktis og reducere CO₂-udslip, samtidig med at vi opretholder energisikkerhed?
Dagens tegning: Too late