Godmorgen.
Vi er stået op til endnu en morgen med droneaktivitet over Danmark. Det kan du læse mere om i dette morgenoverblik, som byder på disse overskrifter:
- Droner ved flere jyske lufthavne i nat
- Dansk takeaway-gigant har i al ubemærkethed skiftet kurs
- Caroline Stage om Nadine-sagen: »Det er dybt urimeligt«
- Tog fra opsagt selskab kommer oftere til tiden end DSB
God læselyst.
Droner ved flere jyske lufthavne i nat
Så skete det igen. To døgn efter at droner lammede flytrafikken i Københavns Lufthavn har et større antal droner været på spil i luftrummet over flere jyske lufthavne.
Både Danmarks næststørste lufthavn i Billund og lufthavnen i Aalborg måtte lukke for al flytrafik i en periode efter at have fået meldinger om droneaktivitet, men er begge genåbnet, mens lufthavnene i Esbjerg og Sønderborg ikke havde planlagte afgange eller ankomster i nat og derfor ikke har været lukket.
Passagerer, der skal ud at flyve i dag, skal dog forberede sig på, at der kan komme forsinkelser og i værste fald aflysninger som følge af nattens hændelser, hvor ingen af dronerne, som status er nu, er blevet taget ud af spillet.
»Vi kan endnu ikke udtale os om, hvad dronernes formål er med at flyve i området, ligesom vi heller ikke kan sige noget om, hvem den bagvedliggende aktør er. Jeg kan dog sige, at vi ser ind i et intenst efterforsknings- og efterretningsarbejde med henblik på at klarlægge motivet«, lød det i nat fra Jesper Bøjgaard, som er chefpolitiinspektør ved Nordjyllands Politi.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte forleden dronerne over Københavns Lufthavn for et »anslag«, mens politiet- og efterretningstjenesterne vurderede, at en »kapabel operatør« måtte stå bag det, der blev omtalt som »et angreb«. Rusland har afvist at have noget med dronerne i København at gøre.
- Liveblog: Droner over Danmark
- Ekspert: »Risiko for katastrofale ulykker«
- Forsker: Når først en drone er over lufthavnen, er det for sent at skyde den ned
- Tysk militærhistoriker: Krig med Rusland kan komme, før vi tror det
Originalfoto: Benjamin Krog. Illustration: Karina Kofoed
Dansk takeaway-gigant har i al ubemærkethed skiftet kurs
Just Eat blev kaldt for »banebrydende« og »et lysende eksempel«, da de som den første og eneste takeaway-tjeneste i Danmark præsenterede en overenskomst for deres madbude i 2021.
Modellen med ansatte bude er gang på gang blevet fremhævet af Just Eat som det socialt ansvarlige alternativ til konkurrenter som Wolt, der bruger selvstændige »kurérpartnere«, men i alt ubemærkethed har Just Eat nu selv skiftet kurs.
I løbet af foråret og sommeren har Just Eat løbende fyret madbude og i stedet hyret underleverandører til at stå for leveringer i flere områder på Fyn og Sjælland, viser interne orienteringer fra Just Eat til deres medarbejdere, som Politiken er i besiddelse af.
Her fremgår det, at Just Eat har sagt farvel til deres egne madbude og erstattet dem med underleverandører i Odense, flere dele af København samt Københavns Vestegn, Kastrup, Tårnby og Dragør.
Overfor Politiken erkender Just Eat, at de har afskediget 140 bude i Danmark og konstaterer, at deres konkurrenter udelukkende bruger »tredjepartsleverandører uden overenskomst, hvilket resulterer i en skævvridning og en konkurrencefordel for dem«.
Caroline Stage om Nadine-sagen: »Det er dybt urimeligt«
Den 29-årige fynske kvinde Nadine, der har fået frataget sit statsborgerskab efter at være kommet i politikernes søgelys, er blevet behandlet dybt urimeligt. Det siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M), der torsdag sammen med udlændinge- og integrationsministeren i et samråd i Folketinget skal redegøre for den politiske indblanding i sagen.
Caroline Stage siger i en skriftlig udtalelse til Politiken, at ministeriets rolle alene har været at tilvejebringe korrekte oplysninger i forbindelse med spørgsmål fra Folketinget.
»Man kender mig dårligt, hvis man tror, at jeg eller Moderaterne finder det her fair over for den pågældende kvinde. Jeg mener, det er dybt urimeligt«, udtaler Caroline Stage.
Politiken har i flere artikler beskrevet, hvordan den 29-årige Nadine kom i politikernes søgelys, efter at hun i december 2023 havde skrevet en kommentar på Politikens Facebook-side om krigen i Gaza.
Som en kommentar til artiklen ’7.000 børn døde i Gaza. Har vi set væk for længe?’, skrev Nadine: »Der har været krig i 73 år, men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund! Det ville ethvert andet folk gøre«.
Nadine blev tiltalt for terrorbilligelse, men blev i oktober sidste år frifundet af Retten i Odense, da hun i andre opslag klart havde taget afstand fra terror og begrædt de mange ofre på både Israels og palæstinensernes side.
- Nadine efter Højesteretsdom: »Den dom beskriver jo mig«
- Politiken mener: Det er helt sort, Dybvad
GoCollective hed tidligere Arriva.
Tog fra opsagt selskab kommer oftere til tiden end DSB
Det vækker undren, at transportminister Thomas Danielsen (V) har besluttet at fyre det private togselskab GoCollective som togoperatør på en række togstrækninger og lade DSB overtage opgaven. For statens eget selskab har ikke flere tog til tiden end GoCollective, skriver Jyllands-Posten.
Ser man på kundepunktligheden hos GoCollective, har den de seneste fem måneder ligget under målet om, at 88,2 procent af passagererne skal ankomme til tiden. DSB har i samme periode heller ikke levet op til dets måltal, som for DSB kun er 75 procent.
»Så der er ikke noget i tallene, der tyder på, at DSB er bedre og mere rettidig end GoCollective. Men ministeriet kan naturligvis ligge inde med oplysninger, jeg ikke har,« siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i den liberale tænketank Cepos.
GoCollective, der tidligere hed Arriva, transporterer i dag omkring hver fjerde togpassager i Danmark. Selskabet betjener syv midt- og vestjyske togstrækninger og kører desuden mellem Odense og Svendborg.
I forbindelse med ministerens udmelding forleden skrev selskabet, at det respekterede beslutningen:
»Vi har gennem længere tid været i dialog med Transportministeriet og tydeligt fremlagt både udfordringer, vi har oplevet som togoperatør, og de løsninger, vi også har kunnet se«, lød det fra GoCollective.
Det bedste fra Politiken
Ved Ruslands og Belarus' netop afsluttede Zapad-militærøvelse øvede man sig også i brugen af droner. Foto: Ramil Sitdikov. Billedbearbejdning: Mads Djervig
Tysk militærhistoriker: En krig med Rusland kan komme før, end vi tror
»Måske vil denne sommer blive den sidste sommer med fred«.
Der gik et gys gennem Tyskland, da den tyske militærhistoriker Sönke Neitzel i marts advarede om, at freden måske snart er forbi i Europa. At Ruslands krig i Ukraine kan brede sig.
Nogle var chokerede. Andre kaldte ham alarmist. Men selv om Sönke Neitzel, der er professor ved det tyske Potsdam Universitet i Berlin, i dag er mere optimistisk end i marts, vil han ikke afblæse alarmen.
For én ting er, at flere ting er gået bedre, end han frygtede. Men nye bekymringer er også kommet til.
For blot et par uger siden skød Nato-fly for første gang nogensinde fire ud af 19 russiske droner ned i luftrummet over Polen. Få dage senere fløj en russisk drone gennem Nato-landet Rumæniens luftrum. Og i fredags krænkede tre russiske MIG-31-kampfly så estisk luftrum i 12 minutter.
»Det bekræfter mig i, at jeg ikke var helt galt på den i marts. Vi lever ikke i en fredstid«, siger Sönke Neitzel.
Læs hele interviewet med Sönke Neitzel her.
AI er en uhyggelig trussel mod menneskehedens fremskridt – investér i frie og uafhængige medier nu
»Vi er bekymrede over, at verdens økonomier i stigende grad er sårbare over for information, som hverken er uafhængig eller korrekt. I 2024 blev hele 90 lande udsat for forsøg på misinformationskampagner – indgreb finansieret af andre stater. Fremvæksten af generativ AI risikerer at accelerere disse taktikker og forstærke de udfordringer, der allerede findes i kampen mod spredning af falsk information online. Samtidig er uafhængige journalister og medieorganisationer under stigende politisk og økonomisk pres, efterhånden som autokratier og stærke private interesser sætter sig igennem«. Det skriver en række internationale økonomer i en advarsel mod risikoen ved AI.
’Du lytter til Politiken’: »Vil I vide, hvordan det er at leve med adhd?«
Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt.
Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en mode-diagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk.
Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne.
Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.
Det sker:
- Østre Landsret ventes at afsige dom i en ankesag, hvor en mand i september 2024 blev idømt livstid og udvisning for bestandig i en sag om drab på en mand, som blev skuddræbt foran sin treårige søn, som han netop havde hentet i børnehave.
- Folketingets Indfødsretsudvalg har udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek (S), og ministeren for digitalisering, Caroline Stage Olsen (M), i samråd angående et muligt politisk pres i en sag, hvor Familieretshuset har afgjort, at en kvinde ikke skal betragtes som dansk statsborger.