Godmorgen.
Her til morgen handler nyhederne om:
- Socialdemokratiets nye udspil om svineproduktion
- Total strømafbrydelse i Cuba
- Politisk drama i Sverige
- Vestlige lande advarer mod katastrofale følger af landoffensiv i Libanon
God dag og god læselyst.
Debatten om den danske svineeksport især af smågrise har raset i mere end et halvt år. Nu melder det største regeringsparti sig på banen.
Socialdemokratiet stempler ind i svinevalget
Socialdemokratiet går nu ind i valgkampens såkaldte ’svinevalg’ med et udspil, der skal styrke dyrevelfærden i dansk svineproduktion. Partiet vil blandt andet sætte ind mod »ekstrem avl« af søer, udfase fiksering hurtigere, stoppe rutinemæssig halekupering og forbedre pladsforholdene.
»Vi producerer 40 millioner svin, hvor 10 millioner dør som ganske små. Det er i sig selv for mange«, siger Jeppe Bruus(S), minister for grøn trepart.
Et centralt – og nyt – element i udspillet er ønsket om markant at reducere eksporten af smågrise. I dag eksporteres omkring 17 millioner årligt, især til Tyskland og Polen. Socialdemokratiet vil i stedet have flere grise opfostret og slagtet i Danmark.
Udspillet møder både opbakning og kritik. Rød blok hilser ambitionerne velkommen, men tvivler på, om de bliver ført ud i livet. Modstandere advarer om tab af arbejdspladser og risiko for, at produktionen blot flytter til udlandet. Samtidig er der udsigt til en klassisk valgkampskonflikt: bedre dyrevelfærd kan betyde højere priser på svinekød – noget regeringen dog afviser som en nødvendighed.
- Journalist i svinestalden:Da hun sagde op efter en måned, havde hun slynget så mange små grise ned i betongulvet, at hendes skulder var begyndt at værke
- Læs også: Enhedslisten: Løkkes svine-forslag lugter af hykleri
Hele Cuba er uden strøm efter landsdækkende nedbrud
Cubas nationale elnet er brudt sammen og har efterladt omkring 10 millioner mennesker uden strøm. Nedbruddet rammer et land, der i forvejen har været plaget af hyppige og langvarige strømafbrydelser, og myndighederne arbejder nu på gradvist at genoprette strømmen.
Strømkrisen hænger sammen med en dybere energikrise. Manglen på brændstof – blandt andet efter en amerikansk blokade af olieleverancer fra Venezuela – har svækket et i forvejen nedslidt elnet. Samtidig kæmper Cuba med økonomiske problemer og en aldrende infrastruktur, der gør systemet sårbart over for sammenbrud.
Situationen har allerede udløst protester. Regeringen erkender utilfredsheden, men peger på USA’s sanktioner som hovedårsag, mens urolighederne understreger, hvor presset situationen er blevet for befolkningen.
Det allerede anspændte forhold mellem Cuba og USA blev kun forstærket, efter den amerikanske præsident, Donald Trump, i går sagde til journalister i Det Hvide Hus, at han tror, at han får »æren af at tage Cuba«. Præsidenten uddybede det ikke yderligere.
- Reportage fra Cuba: Folk køber vand. Masser af vand, brød, ris og batterier. For ingen ved, hvad der sker i morgen
- Læs også:Situationen i Cuba skaber postyr hos danske rejsebureauer
Simona Mohamsson fra Liberalerna og Sverigedemokraternas Jimmie Åkesson ses her forud for pressemødet i fredags, hvor de præsenterede en aftale med 15 punkter forud for det svenske valg i september.
Liberalerna dropper røde linjer og vil samarbejde med Sverigedemokratarne
På et pressemøde i fredags fortalte Liberalernas leder, Simona Mohamsson, at partiet nu ville droppe alle sine røde linjer i forhold til højrefløjspartiet Sverigedemokraterna og indgå en fælles aftale, der også kan betyde, at Sverigedemokraterna kan deltage i en ny regering. Sverigedemokraterna står lige nu i meningsmålingerne til at blive det største borgerlige parti.
Siden det nationalkonservative parti Sverigedemokraterna kom ind i det svenske parlament, Riksdagen, i 2010, har diskussionen om forholdet til det nationalkonservative parti med nazistiske rødder fyldt meget hos Liberalerna. De seneste år har det især handlet om regeringsdannelsen efter valget, der finder sted i 2026, og hvorvidt man skal tillade Sverigedemokraterna at få ministerposter. Sverigedemokraterna har til gengæld udtalt, at ministerposter er et ultimativt krav for at støtte en regering.
Men aftalen er forhandlet uden om både hovedbestyrelsen og Riksdagsgruppen, og kun i partiets bestyrelse. 13 stemte for, og otte imod forslaget i fredags. Derfor skal der ved det ekstra landsmøde, som afholdes på søndag, stemmes om tilliden til Liberalernas formand, Simona Mohamsson.
Hvis det viser sig, at der ikke er tillid til hende, vil også alle nuværende ministre trække sig fra regeringen. Beskeden chokerede mange partimedlemmer, og førende liberale politikere har allerede meddelt, at de ikke genopstiller, hvis forslaget bliver stemt igennem.
- Dom over svensk teenager:16-årige ’Mr. Killer’ idømmes 16 års fængsel for at koordinere drabsforsøg
- Læs også: Venstrefløjsparti truer med at spænde ben for Löfven inden afstemning: Det går ikke at holde os uden for
Vestlige lande advarer mod katastrofale følger af landoffensiv i Libanon
Fem vestlige regeringschefer – fra Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien – advarer i en fælles udtalelse Israel mod at iværksætte en større landoffensiv i Libanon. De frygter, at en sådan operation vil få »katastrofale humanitære konsekvenser« og risikerer at trække regionen ind i en langvarig konflikt. Advarslen kommer samtidig med, at den humanitære situation i Libanon allerede beskrives som dybt alvorlig. Israels angreb på Libanon har siden krigens start for knap to ugers siden kostet 687 mennesker livet.
Udmeldingen falder, efter at Israel har indledt, hvad militæret kalder »begrænsede og målrettede« landoperationer i det sydlige Libanon. Samtidig tyder uofficielle oplysninger på planer om en bredere offensiv. Konflikten blussede op, da Hizbollah indledte angreb mod Israel, og siden har parterne udvekslet angreb, herunder raketbeskydning af det nordlige Israel og sammenstød på landjorden.
De fem lande retter også kritik mod Hizbollah, som de kræver afvæbnet, og fordømmer angreb på civile, infrastruktur og FN-styrker. Samlet understreger udtalelsen et stigende internationalt pres for at undgå yderligere eskalation i en konflikt, der allerede har udløst fordrivelse og voksende ustabilitet i regionen.
- Fra Bruxelles:Europa nøler med at tage ansvaret for at åbne Hormuzstrædet
- Følg med i vores livedækning:Liveblog: Krigen i Mellemøsten
»Mange eksiliranere har en politisk længsel efter en fortid, der fremstilles som modernitetens guldalder i 1960’erne og 70’erne, men som også var et autoritært styre under en diktator«, skriver dansk-iraneren Said Khorassani. Privatfoto
Det er let at støtte krig, når bomberne falder i andres kvarterer
Blandt mange eksiliranere lever en romantiseret forestilling om shahens tid videre – et fænomen, man kunne kalde pahlavisme: en politisk længsel efter en fortid, der fremstilles som modernitetens guldalder i 1960’erne og 70’erne, men som også var et autoritært styre under en diktator, håndhævet af det berygtede sikkerhedspoliti Savak. Shahens søn, Reza Pahlavi, lever i dag i eksil og betragtes af mange pahlavister som Irans fremtidige leder.
I diasporaens medieunivers genudsendes billeder af modernitet og national stolthed, mens den autoritære virkelighed under shahen sjældent fylder. Resultatet er en politisk illusion, hvor eksiloppositionen fremstilles som det naturlige demokratiske alternativ til det islamiske præstestyre.
Men pahlavismen er ikke kun et diaspora-fænomen. Den passer også bemærkelsesværdigt godt ind i Vestens udenrigspolitiske selvforståelse. Eksilpolitik leverer en opposition, der taler Vestens sprog og bekræfter Vestens værdier. Dermed reduceres Irans komplekse historie til en enkel fortælling om helte og skurke.
Dansk iraner: Reza Pahlavi kan blive Irans redning
Under den islamiske republiks åg identificeres Iran i jeres sind med terrorisme, ekstremisme og fattigdom. Det rigtige Iran er et andet Iran. Et smukt, fredselskende og blomstrende Iran«. Sådan lød ordene fra Irans eksilprins Reza Pahlavi, da han adresserede verden under de massive demonstrationer, der fandt sted i landet i løbet af januar. Ordene bliver i dag fortrængt af mange nyhedsmedier, som er hurtige til at male fanden på væggen og tegne et billede af, at den igangværende krig alene kan føre noget dårligt med sig.
Som dansk-iraner bliver man ærgerlig over de danske mediers svigt i at formidle, hvad håbet er for iranerne i landet. Hvis man er i tvivl, kan man gå tilbage og høre, hvilken person befolkningen demonstrerede for i januar. Navnet var Reza Pahlavi. Og det var ikke kun i en afgrænset kreds af byer, hvor navnet gav genklang på gaderne. Fra hovedstaden Teheran til de religiøse knudepunkter Mashhad og Qom; fra de persiskdominerede byer Shiraz og Isfahan til de overvejende azeri-, luri- og kurdiske byer som Tabriz, Khorramabad og Abdanan.
Spillefilmen 'One Battle After Another' modtog ved årets Oscar-prisuddeling i alt seks priser – blandt andet for Bedste Film.
Hvordan kan en film vinde Oscars hovedpris, når ingen gider at se den?
Vi kender lyden. Vi kender billederne. Når Hollywood fejrer sig selv og resten af filmbranchen, er det den helt store glimmerkanons fornemmeste øjeblik.
Første gang en af de gyldne Oscar-statuetter blev uddelt, var mere ydmygt i 1929 til en privat middag på et hotel i Hollywood. Siden er Oscar-showet blevet en af årets største aftener i filmverdenen, og selv om færre ser med, trækker uddelingen stadig millioner af tilskuere.
Men for nogle af de film, der vinder en Oscar, går det mere trægt med at få trukket folk i biografen. En af dem er årets helt store vinder – ’One Battle After Another’, der blandt andet tog prisen for Bedste Film.
I dag spørger Line Prasz filmkritiker Ann Lind Andersen, hvor filmbranchen er i dag, når en film kan vinde Oscars hovedpris – selv om næsten ingen gider at se den i biografen? Lyt til dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
Det sker
- FV26: Voxmeter kommer i dag med en ny meningsmåling om det kommende Folketingsvalg. Frem til valget kommer der en ny måling hver tredje dag
- Danmarksdemokraterne præsenterer et nyt landdistriktsudspil under et pressemøde i Brønderslev. Herunder forslag om massive udflytninger af uddannelser og statslige arbejdspladser. Til stede på pressemødet er partiformand Inger Støjberg (DD), politisk ordfører Susie Jessen (DD) samt finansordfører Dennis Flydtkjær (DD)
- Det danske kvindelandshold i curling spiller i dag ved VM, som finder sted i Calgary i Canada 14.-22. marts. Klokken 03.00 dansk tid møder de Skotland.
- Sankt Patricks - den irske nationaldag, som fejres den 17. marts af irere verden over. Selv om traditionen har sine rødder i Irland, er fejringen blevet en global begivenhed, hvor folk ifører sig grønt, drikker øl og spiser klassiske irske retter.
Dagens tegning
Statsministersus