0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tidligere chef hos Bjarke Ingels står frem: »Jeg har aldrig arbejdet et sted, hvor helt unge mennesker var så stressramte«

Godmorgen.

I dag handler nyhederne om:

  • Tidligere ansatte, som fortæller om ekstremt pres hos den danske stjerneaktitekt Bjarke Ingels
  • En foreløbig forlængelse af våbenhvilen mellem Israel og Libanon
  • Det første EU-topmøde uden Viktor Orbán i 16 år
  • En potentielt langstrakt undersøgelse i kølvandet på togulykke i Nordsjælland

God læselyst.

Tomas Østergren. Foto: Finn Frandsen / Thomas Borberg
Fotokollage:: Tomas Østergren. Foto: Finn Frandsen / Thomas Borberg

Bjarke Ingels, der her er fotograferet i 2019, har på 20 år siden grundlæggelsen af Bjarke Ingels Group (BIG) fået så stor succes, at virksomheden i dag beskæftiger over 700 fuldtidsansatte på kontorer i hele verden. Et af BIG's mange kendte byggerier er VM Husene i Ørestad, som her ses i baggrunden. Men succesen er kommet med en pris, lyder det nu fra tidligere medarbejdere.

Tidligere ansatte fortæller om stress og ekstremt pres hos dansk stjernearkitekt

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue Bjarke Ingels Group (BIG) er kendt for spektakulære byggerier og stor international succes. Men nu tegner en tidligere HR-chef og flere tidligere ansatte et langt mørkere billede: et arbejdsmiljø præget af ekstremt pres, lange arbejdsdage og medarbejdere, der i nogle tilfælde er blevet syge af belastningen.

»Jeg har aldrig arbejdet et sted, hvor helt unge mennesker var så stressramte. Der var én, der besvimede, én der kastede op«, fortæller den tidligere HR-chef Camilla Miehs til Politiken.

Politiken har desuden talt med ni tidligere ansatte i virksomheden, som bekræfter det billede. En tidligere ansat omtaler det som en ’kultisk’ arbejdskultur med overdrevet fokus på performance. Andre beskriver en kultur, hvor det kunne føles risikabelt at gå hjem før sent om aftenen, og hvor frygten for at fejle prægede hverdagen i ekstrem grad.

Den administrerende direktør Sheela Søgaard skriver i et skriftligt svar til Politiken, at BIG arbejder »målrettet på at styrke vores ledelse, vores organisation og vores arbejdsplads«.

»Det berører mig oprigtigt, at nogen har haft en dårlig oplevelse med at arbejde hos BIG. Vi er stolte af at tiltrække de dygtigste medarbejdere fra hele verden, og derfor er det også vores vigtigste opgave at sikre en god arbejdsplads, hvor man er tryg og har lyst til at være«.

Hun oplyser til Politiken, at virksomheden de seneste tre år har haft mellem tre og fem stresssygemeldinger årligt.

»Det sagt, så skal vi altid blive ved med at udvikle os for at blive bedre«, bemærker hun.


Oliver Contreras/Ritzau Scanpix
Foto: Oliver Contreras/Ritzau Scanpix

Israel og Libanon forlænger våbenhvile

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon forlænges med tre uger efter forhandlinger i Det Hvide Hus, oplyser Donald Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus torsdag. Aftalen kommer i forlængelse af en ti dage lang våbenhvile og skal dæmpe en konflikt, der er eskaleret i kølvandet på krigen mellem USA, Israel og Iran.

Kampene tog fart, da den Iran-støttede Hizbollah angreb Israel som svar på amerikansk-israelske angreb mod Iran. Israel har siden gennemført omfattende angreb i Libanon. Konflikten har kostet over 2.000 personer livet og drevet mere end en million på flugt i landet.

Trump udtrykker håb om en permanent fredsaftale og planlægger møder med begge landes ledere i de kommende uger.

»Jeg tror, at der er meget gode chancer for fred«, siger Trump ifølge AFP.

Han fortæller samtidig, at Iran bliver nødt til at indstille landets støtte til Hizbollah-militsen.

Hizbollah oplyste tidligere torsdag, at militsen havde angrebet det nordlige Israel og beskyldte Israel for at have brudt våbenhvilen.

Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix

Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj var fuld af taknemmelighed, da han ankom til EU-topmøde på Cypern. For samme dag var lånet på 90 milliarder euro gået igennem.

Torsdag markerede første EU-topmøde i Orbáns fravær i 16 år

I går mødtes EU’s ledere til topmøde på Cypern. Det markerede det første topmøde i 16 år uden den afgående ungarske premierminister Viktor Orbán.

Desuden blev der samme eftermiddag godkendt udbetalingen af det lån til Ukraine, som består af knap 673 milliarder kroner, samt den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Ifølge Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson kunne Orbáns fravær mærkes. Den ukrainske præsident,Volodymyr Zelenskyj, havde i sidste øjeblik ændret planer og valgte at dukke op fysisk på Cypern. Både for at sige tak til EU-nationerne, men også for at understrege sit ønske om, at der bliver sat skub i processen med at få Ukraine med ind i unionen – som Orbán også blokerede for.

EU-Kommissionen har tidligere uden held forsøgt at udtænke alle mulige løsninger for at give Ukraine mulighed for en hurtigere vej ind i varmen. Eksempelvis med en slags omvendt EU-medlemskab, hvor kandidatlande kunne få tildelt medlemskabet først og leve op til kravene bagefter. Men den løsning har manglet opbakning fra flere EU-lande.

Flere af EU-lederne tilkendegav dog, at de var parate til at lytte til Zelenskyjs ønske.

»Ukraine er på vej mod medlemskab, og vi diskuterer her på Cypern, hvordan vi virkelig kan fremskynde det i betragtning af, at vi nu har nye omstændigheder«, lød det fra EU’s udenrigschef Kaja Kallas.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det kan tage flere måneder at finde årsag til togulykke

Lidt før 06.30 torsdag morgen kørte to lokaltog frontalt sammen på Gribskovbanen nord for Hillerød med i alt 37 personer om bord på de to tog. Mindst 18 personer blev kvæstet ved ulykken, der skete tidligt i går morges mellem Hillerød og Kagerup. I aftes lød det fra Nordsjællands Politi, at ti personer fortsat er indlagt, og fem fortsat er i kritisk tilstand.

Bo Haaning, der har været chef for jernbaneenheden i Havarikommissionen, beskriver over for DR togulykken som »en af de mest alvorlige ulykker herhjemme«.

Her understreger han desuden, at efterforskningsarbejdet er meget omfattende, og at det kan tage flere måneder, før der er en konklusion.

I går kom det frem, at et særligt avanceret sikkerhedssystem ved navn ATC (Automatic Train Control) ikke er installeret på Gribskovbanen. Det ville ifølge Bo Haaning kunnet have forhindret en ulykke, fordi det lang tid i forvejen kan bremse et tog, hvis det kører for hurtigt, eller nærmer sig et stopsignal.



Det bedste fra Politiken

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Emil Falks mor var kun 20, da hun fødte ham og hans bror. De voksede op i et kollektiv.

Hans far blev hyldet, mens moren tog det hårde arbejde i baggrunden. Nu sker det også i hans egen familie

Musikeren Emil Falk har nemt ved at sætte ord på, hvad hans kendte far har betydet for ham. Hans mor derimod? Det er sværere for ham at beskrive.

Ofte måtte hun smide alt, hun havde i hænderne, og tage sig af børnene, når Emil Falks far, den kendte musiker Mek Pek skulle spille. Mens hun tog sig af alt det hårde arbejde, blev faren hyldet ved sin blotte tilstedeværelse.

I denne artikelserie undersøger Politiken, hvad en mor betyder for, hvem vi er. Og Emil Falks mor var der altid, når han havde brug for det. Tilbage står spørgsmålet: Er hun blevet overset?

»Jeg har virkelig fået stor respekt for min mor, efter at jeg selv har fået børn og ser, hvordan min kone simpelthen bliver sat skakmat herhjemme, fordi jeg pludselig har sygt travlt«.

Claus Nørregaard
Tegning:: Claus Nørregaard

Jeg aner ikke, hvor jeg skal bo. Der er ingen boliger, jeg kan betale

Jeg er en af de knap 50.000 unge mellem 15 og 25 år, som står uden uddannelse og beskæftigelse. Nogle politikere kalder os ’restgruppen’. Andre synes, det er pænere at kalde os ’ressourcegruppen’ eller ’potentialegruppen’. Mange kalder os udsatte og mener, at systemet skal gøre mere for os – om ikke andet så fordi det kan betale sig økonomisk. For tænk, hvis vi kom i arbejde og begyndte at betale skat.

Problemet er ikke, at systemet ikke har givet mig tilbud. Man har brugt tusindvis af kroner på at hjælpe mig. Problemet er, at den hjælp, man har givet, sjældent har taget højde for det, jeg har brug for. Man lytter sjældent, systemet ved altid bedre, og gang på gang skaber det usikkerhed om helt grundlæggende forhold, som f.eks. hvor jeg kan bo. Det stresser, og det går ud over effekten af de andre forsøg, man gør på at hjælpe.

Hvis vi virkelig vil give udsatte børn og unge en chance, kræver det voksne, der lytter og tager ansvar. Jeg beder ikke om særbehandling – bare om en reel mulighed for at skabe et liv. Lige nu ved jeg ikke engang, hvor jeg kan bo. Jeg risikerer at ryge ud af min ungdomsbolig, og ligegyldigt hvor jeg leder, er der ingen boliger, jeg kan betale med de penge, jeg har til rådighed. Det burde ingen unge stå med alene.

Læs debatindlægget af Nikolai Juul Nielsen her.




Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix
Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

USA's vicepræsident, JD Vance, er gået fra at være udtalt Trump-kritiker til at blive præsidentens mest trofaste håndlanger.

Er kronprinsen JD Vance blevet en kuet håndlanger for Trump?

USA’s vicepræsident, JD Vance, trådte ind på scenen som den naturlige arvtager til tronen i Maga-land. En ideologisk superkraft med rødder i det virkelige USA og en kamæleon, der blev berømt som en arg modstander af Donald Trump, men siden er blevet kendt som præsidentens mest trofaste håndlanger.

Også når alting brænder på. Og det gør det en del for tiden. For det har været nogle hårde uger på kontoret for verdens måske næstmest magtfulde mand. Faktisk er det, som om fiaskoerne nærmest står i kø for JD Vance.

Dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ handler om en andenviolin med præsidentdrømme og et for tiden rimelig risikabelt arbejdsliv. Vært Johanne Lerhard spørger Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen, om vi stadig skal betragte JD Vance som en politisk kronprins i Det Hvide Hus. Lyt til dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Det sker i dag:

  • Fra i dag påbegynder Skattestyrelsen udbetalingen af overskydende skat for 2025 til borgernes NemKonto.
  • Kong Frederik åbner udstilling i anledning af Røde Kors 150-års fødselsdag.
  • Den Kongelige Ballet har premiere på Lady Macbeth af den verdensberømte koreograf Akram Khan i Operaen.

Dagens tegning

Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning:: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Mmmm, AI ...

Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7.