Godmorgen.
I dag lugter der brændt fra Socialdemokratiet. Anonyme folketingsmedlemmer fortæller til Politiken, at Mette Frederiksen har sat ild i partiet ved at forfremme Peter Hummelgaard. Herudover byder nyhedsbrevet på en økonomisk dissekering af den nye regerings løfter.
Desuden er Ukraine et skridt tættere på at blive medlem af EU, og så er der landet (endnu) en våbenhvile i Libanon.
Velkommen til.
Fløjkampe bryder ud i Socialdemokratiet
Mette Frederiksen har ifølge en række medlemmer af Socialdemokratiets folketingsgruppe sat ild i partiet ved at vælge side i spørgsmålet om partiets arvefølge. Branden tog for alvor fat, da Mette Frederiksen ved sin regeringsdannelse forfremmede Peter Hummelgaard til finansminister og gav Nicolai Wammen Justitsministeriet. De to har i årevis været rivaliserende kronprinser i Socialdemokratiet.
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«, siger et socialdemokratisk folketingsmedlem til Politiken, der har talt med mere end en tredjedel af Socialdemokratiets folketingsgruppe. De citerede kilder ønsker at være anonyme. I Nicolai Wammens lejr berettes der om en beslutning, man ikke var forberedt på. Selv om Mette Frederiksen i går afviste at blande sig i partiets arvefølge, så beretter flere fra S-gruppen anonymt om, at Frederiksens manøvre ikke kan overvurderes.
Flere anonyme gruppemedlemmer peger på det faktum, at Mette Frederiksen med sin rokade i overvejende grad har tilgodeset en enkelt socialdemokratisk kaffeklub, og at denne klub har fem ud af ni ministerposter i den nye regering. »Alle, der ikke er store supportere af Hummelgaard, er væk. Hun laver en ring rundt om ham nu«, lyder analysen fra et medlem af folketingsgruppen.
- Analyse: Pia Olsen Dyhr har lavet en ’Vestager’
- Nye ministre: Få overblik over alle overdragelserne i ministerierne
Regeringen har kun fundet pengene til halvdelen af sine løfter
Gratis tandlæge til de voksne, gratis bus og tog til de unge, billigere mad til alle og skattelettelser til de højtlønnede og virksomhederne. Den nye regering vil gennemføre mange forandringer – og mange af dem koster mange penge. Nu har økonomer regnet og sat tal på: Regeringens løfter løber tilsammen op i nye udgifter for næsten 31 milliarder kroner i 2030.
Det store spørgsmål er så, hvor pengene skal komme fra. Ifølge beregningen har regeringen selv kun givet godt halvdelen af svaret – ved at anvise nye indtægter for cirka 16 milliarder kroner. Sådan lyder en analyse af indtægter og finansiering, som Dansk Industri (DI) har foretaget. Et af de steder, hvor regeringen måske kan finde pengene, er ved at øge det såkaldte økonomiske råderum. Der står dog intet konkret i regeringsgrundlaget om, hvordan råderummet skal øges, påpeger politisk direktør Morten Høyer fra DI.
Hvis et større råderum ikke viser sig, er regeringen med andre ord tvunget til enten at kradse pengene ind ved at opkræve mere i skat, ved at skære ned et sted i samfundet – eller ved at bryde nogle af sine løfter til vælgerne. Konklusionen fra Morten Høyer er:
»Hvis regeringen skal undgå løftebrud eller skattestigninger, skal den altså formentlig lave svære reformer«.
- Økonomi »Det er rigtig mange penge, folk med de lønninger får i mellemskattelettelse«
- Regeringens løfter: Politikens fagredaktører har læst regeringsgrundlaget – her er, hvad du skal vide
Ungarns nye leder åbner en vej for Ukraines EU-optagelse
Alle EU-medlemslande har givet grønt lys til, at indledende forhandlinger om optagelse af Ukraine i EU kan begynde. Det skriver Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, onsdag aften på X. »Vi er ét skridt tættere på EU-medlemskab og bevæger os støt mod vores mål. Tak til formandskabet for EU-rådet i 2026 og alle EU-landene for at holde momentum og støtte Ukraines europæiske valg«.
»Fantastiske nyheder«, kalder Svyrydenko det. For Ukraine har længe villet være medlem af EU, men der har været modstand. Da Viktor Orbán var premierminister for Ungarn modsatte han sig optagelsesprocessen og nedlagde veto mod at gå videre i forhandlingerne. Men med den nye premierminister Péter Magyar ser det lettere ud. Han er signalerer villighed til at ophæve Ungarns veto.
»Hvis Ukraine inden for de næste 10 til 15 år lykkes med at afslutte alle 33 forhandlingskapitler, vil Ungarn støtte Ukraines medlemskab af EU, forudsat at det godkendes ved en juridisk bindende folkeafstemning«, skriver Péter Magyar på X. Ved et pressemøde i Berlin lægger han desuden vægt på, at en optagelse kræver, at Ukraine respekterer den ungarske minoritet, der bor i Ukraine. Der kan dog stadig gå mange år før Ukraine kan kalde sig fuldgyldigt medlem af EU. Magyar slår fast, at de ikke vil fremskynde processen.
- Orbán-exit: EU og Ungarn indgår aftale om frigivelse af milliarder efter Orbán-exit
- Live-blog: EU giver grønt lys til at åbne forhandlinger om optagelse af Ukraine
Våbenhvile i Libanon
Israel og Libanon er blevet enige om en våbenhvile. Det viser en fælles udtalelse fra de to lande, som USA’s udenrigsministerium har offentliggjort natten til torsdag.
Med aftalen får libanesisk militær eneret over udvalgte områder kaldet ’pilotzoner’. For at være bedre rustet til at kontrollere disse områder, vil USA vil levere støtte til det libanesiske militær, skriver DR. Aftalen er desuden betinget af, at Hizbollah-bevægelsen stopper med at angribe Israel, samt at Hizbollah fjerner sig fra et område i Libanon, der ligger syd for Litani floden klods op af grænsen til Israel. Hizbollah har ikke selv kommenteret aftalen endnu. Krigen har nu kostet over 3400 mennesker livet, og selv om der i teorien har været våbenhvile siden midt i april, har gentagne angreb fra både Israel og Hizbollah afbrudt våbenhvilen flere gange. Både Libanon og Israel siger med den nye aftale, at de vil forsøge at forhandle sig til en mere permanent løsning.
Måske det lysner lidt i Mellemøsten, for den amerikanske præsident Donald Trump har i hvert fald også sagt sent onsdag, at han tror på, at en fredsaftale med Iran kan landes i weekenden. »Jeg hører, at forhandlingen i sig selv faktisk går rigtig godt«, sagde Donald Trump og tilføjede om en potentiel aftale: »Det kunne ske i weekenden«
- Iran: Repræsentanternes Hus stemmer for at stoppe krigen i Iran
- Live-blog: »Det kunne ske i weekenden«: Trump tror på fremskridt i forhandlinger med Iran
Det bedste fra Politiken
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Flere børn vokser op i regnbuefamilier. Men hvad er egentlig ’barnets bedste’, hvis familien ikke holder? 46-årige Michael Christensen føler sig som far. Men han er juridisk skrevet ud af sin datters liv. Det har landsretten slået fast. Det er et års tid siden, at dommen faldt, men det er nu, Michael Christensen gerne vil fortælle, hvad der er sket. Og det gør han i en artikel i Politiken. »Jeg vil kunne se min datter i øjnene og sige, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for hende og for andre børn i samme situation«, siger han. Retssagen drejer sig om samvær og forældremyndighed. Om en mor, et homoseksuelt par og et barn. Sagen er privat og sårbar, men Politiken omtaler den, fordi den berører noget principielt. Michael Christensen forklarer, at han ikke vil pege fingre ad sin eksmand, men kun sætte fokus på medforældres manglende rettigheder.
Pernille Kronholm gav deres søn livet tilbage: »Vi havde mistet ham«
Pernille Kronholm var med til at forvandle Mikkel og Mette Brabrands søn fra »en skal« til en glad dreng, der snart skal begynde i gymnasiet. Pædagogen er derfor blandt de nominerede til Politikens Pædagogpris. Inden Mikkel og Mette Brabrands søn fik en plads på Centerafdeling Lumby og Søhus, var han et »vrag«, der mest sad foran computeren, sagde lyde og skreg døgnet rundt. Sådan beskriver forældrene sønnens fortid. Han har seks diagnoser, blandt andet autisme, angst og ocd. Men pædagog Pernille Kronholm »har fuldstændig vendt ham og hans liv på hovedet. I dag har vi en dreng, der er glad og elsker at gå i skole. Han er gået fra at være fuldstændig isoleret og ikke have noget at gøre med nogen mennesker ud over os. Nu har han venner, er social og går i skole. Vi har fået vores dreng tilbage. Vi havde mistet ham«, siger forældrene i en artikel i Politiken.
Ny politik, nye ministre og udsigt til et stort opgør i S
Det er nu 70 dage siden, Danmark gik til valg. Siden da har vi været igennem tre kongerunder, spekulationer om en midterregering 2.0 og måske endda udsigten til en blå regering med Troels Lund Poulsen i spidsen. Men sådan skulle det ikke gå. I dag blev den nye regering præsenteret - en ny firkløverregering, som den selv kalder sig. Nu er forventningerne høje til den nye regering, der består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og de Radikale. Så hvad vil den? Hvordan skal den arbejde og finde sine flertal? Og hvor er overraskelserne på ministerholdet? Det svarer Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane, på i dagens afsnit af du lytter til Politiken.
Det sker i dag
Distortionholder gadefest på Vesterbro.
Musikfestivalen Northside i Aarhus åber i dag.
Kongeparrets sommertogt ankommer til Holbæk.
Ukrainere mindes børn foran den amerikanske ambassade i København. Det sker på FN’s internationale mindedag for børn.
FKA Twigs spiller koncert i Falkonersalen i København.
Retten på Frederiksberg ventes at afsige skyldkendelse i en nævningesag mod en mand, der er tiltalt for uagtsomt manddrab, da han som fører af en bil med fem passagerer i forulykkede i Frederikssundsvejstunnelen.
Københavns Byret afsiger klokken 13 dom uden retsmøde i en sag mod en musiker, der er tiltalt for grov vold og psykisk vold mod sin kæreste og senere ægtefælle.
Skanderborg AGF og Aalborg i det andet finaleopgør i kampen om DM-guld i håndbold for mænd.
Dagens tegning
Et godt råd
Det er lykkedes Politikens tegner at finde håret i suppen i det ellers lovende regeringsgrundlag: Det går for langsomt!