Godmorgen.
Nyhedsoverblikket handler i dag om et stumpemarked på Nørrebro, der giver de omkringboende store gener, om madpriserne, som falder - men det får ikke regeringen til at opgive sine planer om momsnedsættelser - og om statsfinanserne, der kommer til at gå i rødt. Det slutter i Irland, der har fået fat i en mand, der menes at være en af Europas største narkogangstere.
Beboere er utilfredse med stumpemarked ved Nørrebro
Beboere på Nørrebro forsøger nu at få politikerne til at løse de problemer, et omstridt stumpemarked under jernbanebroen ved Nørrebro Station i København er skyld i. I lokale Facebook-grupper har fortællinger om indbrud i baggårde, stjålne varer, oplevelser med slagsmål og ikke mindst klager over støj og affald længe fyldt samtalesporene.
»Problemet er, at markedet tiltrækker mennesker, som er fuldstændig ligeglade med os, der bor her. I går så jeg en, der stod og smadrede en cykel, og forleden stod der en ovre ved boderne og kastede en dåse makrel der, hvor cyklerne står parkeret. Kræmmerne har overtaget hele pladsen. Der er simpelthen ikke plads til os. Prøv at sætte sådan et marked op på Trianglen på Østerbro, og det vil blive lukket på stedet«, fortæller en beboer.
Initiativtageren til markedet, Ronni Abergel, ser det ikke som en afledt effekt af kræmmermarkedet, at der opholder sig udsatte mennesker på pladsen, som ikke opfører sig ordentligt og smider skrald.
»Før vi lavede det her projekt, hang de samme mennesker ud på pladsen. De har ikke nogen relation til markedet«, siger han.
Basar under Broen, som markedet hedder, har i år fået 600.000 kroner bevilget af Københavns Kommune til drift og renhold.
Helene Vinther, der er områdechef i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, siger om problemerne, at kommunen ikke kan sikre renhold i døgndrift:
»Jo mere affaldstryk der er, jo højere frekvens kommer vi med. Omvendt er vi der heller ikke 24 timer i døgnet. Når det blæser, så blæser affald også rundt. Men vi gør vores allerbedste«.
Madpriserne er på vej ned. Men regeringens milliarddyre momslettelser ændres der ikke ved
Madpriserne falder. I juli gik de 1,6 procent ned i forhold til samme måned sidste år. Og prisfaldet kommer til at fortsætte, forudser forsker i fødevaremarkedet Henning Otte Hansen ifølge Jyllands-Posten:
»Der opstod en prisboble ifm. coronapandemien, Ukraine-krigen og de høje energipriser. Men den prisboble er ved at være overstået, og det vil slå igennem i køledisken«.
Regeringen vil afskaffe momsen på frugt og grønt - et projekt til 17,4 mia. kr. - men det viser prisfaldene efter hans mening, at der er god grund til at droppe dén idé.
Det hindrer ikke, at Dansk Folkeparti taler om at sætte endnu flere penge af til at sænke momsen. Det er på grænsen til absurd, mener, Michael Svarer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet:
»Alle vidste, at det var midlertidigt, og nu falder priserne helt som forudset. Alligevel bruger man høje fødevarepriser som argument for at indføre en differentieret moms. Det taler bare ind i, hvor dumt det er«, konstaterer Michael Svarer.
Dansk Folkeparti afviser kritikken:
»Vi fører ikke politik for at gøre en håndfuld økonomer glade. Der er stadig en masse mennesker, der er presset af, at fødevarepriserne generelt er høje. Så nej, vi mener ikke, at danskerne ikke skal have billigere fødevarer, bare fordi problemet ikke eskalerer i samme omfang som i de seneste år,« forklarer partiets finansordfører Anders Vistisen.
- Kostbart: Lavere moms på mad kan koste statskassen 17,4 milliarder årligt
- Farvel, moms: Så meget sparer du på dine fødevarer – men først skal du vente, vente, vente ...
Regnskabet går i minus
Økonomiministeriet forudser, at der i 2026 og 2027 kommer underskud på de offentlige finanser som følge af regeringens øgede brug af penge. Det kommer til at ligge på 11 mia. kr. i år og 10 mia. kr. næste år, skriver Berlingske. Avisen fremhæver, at daværende økonomiminister Stephanie Lose (V) sidste år lod vide, at der ville være overskud på de offentlige finanser i bemeldte år.
En af grundene til, at tingene ikke arter sig, er de store udgifter til Forsvaret, der skal udbygges markant, så det rent faktisk kan afskrække en fjende.
Men den hastighed, hvormed det foregår, finder bl.a. cheføkonom i fagforeningen 3F, Frederik Pedersen, bemærkelsesværdig: »Står prognosen til troende, må man spørge, om vi så ikke også allerede i år kommer over de 3,5 procent, som Nato-målet tilsiger«.
Vicedirektør Morten Granzau fra Dansk Industri ser en fremtid, hvor der kommer til at være betydelig usikkerhed om, hvordan de danske finanser arter sig:
»Med de massive investeringer i Forsvaret får vi en markant større usikkerhed for, hvornår udgifterne kommer. Vi må vænne os til nogle vilde udsving på de offentlige finanser. Sådan har det været det seneste år, og det vil fortsætte nogle år endnu«.
- Kronik: I dag er dansk økonomi en af Europas mest solide. Det skyldes ikke held
- Kursskifte: S vil ændre på en hovedårsag til dansk økonomis aktuelle guldalder
En af de største narkogangstere er nu bag tremmer i Irland
Kinahan-klanen har udviklet sig fra at være en brutal irsk bande til en verdensomspændende kriminel organisation og beskyldes ifølge Jyllands-Posten blandt andet for at stå for en tredjedel af den kokain, der handles i Europa.
Klanen er vokset takket være tætte samarbejder med toneangivende kriminelle organisationer i en række lande, herunder i Italien og Albanien. Men dens ledere har været urørlige, siden de slog sig ned i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, der ikke har haft nogen udleveringsaftale med Irland.
Dens forbrydelser har været af en sådan karakter, at det amerikanske finansministerium udlovede en dusør på i alt 100. mio. kr. på dens ledere.
Begrundelsen var, at Kinahan-kartellet fik hjælp med at få hvidvasket penge fra Iran og fra Hizbollah mod til gengæld at bistå ved bombeangreb og drab.
Men efter afsløringen af, at Kinahan-kartellet er knyttet til smuglere af iransk olie gik den ikke længere: Lederen, Daniel Kinahan, blev anholdt af myndighederne i Emiraterne, der også indefrøs hans konti med 1,5 mia. kr.
Nu er manden udleveret til Irland og anbragt i Portlaoise-fængslet. I løbet af efteråret ventes han at blive stillet for retten, hvor han risikerer en livstidsstraf.
- Ny rute: Smuglere benytter ny bagdør for at få kokain ind i Europa
- I Frankrig er justitsministeren bekymret: Intet sted i landet er sikkert længere
Det bedste fra Politiken
»Jeg vil hellere dø her end at rejse tilbage«
Der er en halv time til solopgang i Ceuta. Langs en snoet vej op ad den spanske eksklaves vestlige højdedrag ligger hundredvis af mennesker direkte på asfalten, bag autoværn og mellem træerne. Helt tæt sammen i mørket som et kludetæppe af kroppe, pakket ind i plastik og fleecetæpper. På afstand ligner det nærmest ligposer, men de er i live. De sover.
Vejen fører op til CETI – Centro de Estancia Temporal de Inmigrantes i Ceuta – byens midlertidige opholdscenter for flygtninge. Men centret er lukket land for de mange flygtninge udenfor. Ifølge myndighederne huser CETI allerede 1.000 mennesker, selv om der officielt kun er plads til 500. Og der ligger mindst lige så mange herude. Måske flere.
Læs hele reportagen fra Ceuta her.
Argentinerne Josefina Zamponi (tv. ) og Florencia Garrone knokler i køkkenet på Absalon Hotel i København.
Argentinere har foretaget en mindre invasion af Danmark og især København
Måske har du lagt mærke til dem i løbet af sommeren. Mørkhårede unge ved Københavns havnebade, der fra en rund kop med et sugerør af stål suger urteteen mate. Måske har du overhørt et par madudbringere på gaden, der sludrer sammen på spansk med en karakteristisk zh-lyd.
Måske har du set, at der lige er åbnet en slagter i Nørregade, Estancia, der tilbyder unikke udskæringer af oksekød og specialiteter fra Pampassen. Du kan have bemærket det nyåbnede kulturcenter i Sydhavnen, der summer af tango og dufter af grillmad og empanadas. Eller måske studsede du lidt over tv-billederne fra Islands Brygge, hvor der var flere tusinde jublende fans i stribede fodboldtrøjer, mange med nummer 10 og ’Messi’ på ryggen.
Læs hele historien her.
Hvem skal redde Demokraterne? De vilde græsrødder eller en tryg, kedelig mand?
Demokraterne leder stadig efter deres retning. For skal man prøve at fange den vilde energi, der løber gennem græsrødderne og vil slås mod de rige, mod immigrationspolitiet ICE og mod Israel? Eller skal man lægge sig på midten og satse på noget trygt, men som stort set ingen rigtig elsker?
Svaret havde de håbet ville komme ved et senatsvalg i Michigan i sidste uge, hvor vælgerne skulle beslutte, om venstrefløjskandidaten Abdul El Sayeed eller den moderate Haley Stevens skulle tage pladsen. Sayeed vandt - men kun med et meget snævert flertal, så demokraterne fik ikke det svar, de havde drømt om.
Så hvordan vil de nu finde ud af, hvem de skal være? Hvad skal der til for, at de kan slå republikanerne i 2028 - og risikerer det demokratiske parti at tabe den gyldne mulighed, de lige nu har for at vælte den upopulære Maga-bevægelse af pinden? De spørgsmål svarer Bo Søndergaard på i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’, inden han om få uger pakker sit habengut og rejser til USA for at være korrespondent for Politiken.
Det sker:
- Retten i Roskilde tager klokken 9 hul på en drabssag, hvor en far er tiltalt for gennem kontinuerlig vold at have slået sin spæde søn ihjel. Drengen afgik ved døden i 2025. Barnets mor er tiltalt for medvirken til drab ved ikke i tilstrækkelig grad at have grebet ind over for volden.
- Radikale Venstre holder sommergruppemøde på Egelund Slot. Der ventes pressemøde klokken 10.00.
- Enhedslisten holder også sommergruppemøde. Partiet holder først pressemøde på mandag i Bibliotekshaven ved Christiansborg.
- Der afholdes møde i Folketingssalen på Christiansborg. På dagsordenen er fremme af en forespørgsel om konsekvenserne for Danmark og Schengensamarbejdet af situationen ved Ceuta og presset på EU’s ydre grænser.
- De danske mestre i fodbold AGF spiller returkamp i tredje runde af kvalifikationen til Champions League. De møder på udebane Sabah Baku fra Aserbajdsjan klokken 18.00.
Dagens tegning
Problemrødhætte og ulven
Ønsket om ulve i den sparsomme danske natur stiger, jo nærmere man kommer København.